OPUS Skolemadsprojekt

I OPUS Skolemadsprojekt sammenlignede man Ny Nordisk Hverdagsmad med børns medbragte madpakker. Formålet var, at undersøge hvordan skolemad baseret på Ny Nordisk Hverdagsmad påvirkede børns indlæring og adfærd, kropsvægt og kropssammensætning, samt risikoen for at udvikle livsstilssygdomme såsom type-2 diabetes, knogleskørhed og hjertekarsygdom.

Undersøgelserne dannede grundlag for et betydeligt antal artikler i videnskabelige tidsskrifter.

Forsøgets forløb
OPUS Skolemadsprojekt var for elever i 3. og 4. klasse og var et lodtrækningsforsøg med overkrydsningsdesign. I en tre måneders periode fik børnene Ny Nordisk Hverdagsmad bestående af et formiddagsmellemmåltid, et frokostmåltid og et eftermiddagsmellemmåltid. Maden var baseret på nordiske råvarer og hensigten var, at den skulle være både sund, velsmagende, bæredygtig og overvejende økologisk.

Maden blev fremstillet på skolen, hvor eleverne på skift deltog i madlavningen i skolekøkkenet i samarbejde med køkkenpersonalet. De elever, der ikke ønskede at deltage i undersøgelserne, blev tilbudt samme måltider og madlavningsdage, som de tilmeldte elever i klassen. Klasserne blev desuden fulgt i en tre måneders kontrolperiode, hvor eleverne spiste deres almindelige madpakker.

Rækkefølgen af de to perioder, blev afgjort ved at trække lod mellem 3. og 4. klassetrin på den enkelte skole. Det kunne eksempelvis være 4. klasse, der startede med Ny Nordisk Hverdagsmad og sluttede med kontrolperioden, og 3. klasse, der startede med kontrolperioden og sluttede med Ny Nordisk Hverdagsmad. På denne måde fungerede eleverne som deres egen kontrolgruppe

Hvad undersøgte vi?
Vi undersøgte børnene tre gange i løbet af forsøgsperioden, dvs. før forsøget startede, samt efter hver 3-måneders madperiode. Her målte vi deres vægt, højde, taljeomkreds og blodtryk, kropssammensætning ved DXA-scanning og tog en blodprøve. Til disse undersøgelser havde vi indrettet en særlig lastbil med alt det nødvendige udstyr, så det kunne foregå ved børnenes skole. Udover de fysiske undersøgelser af børnene, var der målinger af fysisk aktivitet og søvnmønster, registrering af kostindtag, måling af indlæring og adfærd, samt sociologiske undersøgelser.

Vi inviterede 3. og 4. klasser fra 9 forskellige skoler svarende til børn i 8-11 års alderen. I alt blev 834 børn, eller 82% af de inviterede børn tilmeldt forsøget. Skolerne blev udvalgt på baggrund af deres socioøkonomiske profil, samt en overordnet vurdering af skolekøkkenernes anvendelighed til skolemadsproduktion. Det var ønsket, at mindst halvdelen af skolerne var fra områder med lav socioøkonomisk profil. 

Før hovedforsøget foretog vi et pilotforsøg af tre måneders varighed, der involverede fem skoleklasser svarende til knap 100 børn.

OPUS Skolemadsprojekt er godkendt af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden og anmeldt til Datatilsynet.

OPUS Skolemadsprojekt serverede Ny Nordisk Hverdagsmad i børnehøjde
Ny Nordisk Hverdagsmad er måltider bestående af nordiske råvarer. Måltiderne skal være både sunde, bæredygtige og velsmagende. Råvarerne er overvejende økologiske og lokalt producerede, ligesom opskrifterne varierer efter årstid, så sæsonens råvarer bruges. Eksempler på væsentlige nordiske råvarer er: friske krydderurter, vilde svampe, nødder og frø, bær, æbler, kartofler, bønner, rodfrugter, kål, kornsorter som byg og rug, vildtkød, tang og fisk.

I OPUS Skolemadsprojekt havde vi beregnet indholdet af næringsstoffer i opskrifterne og sørget for at skolemaden levede op til de Nordiske Næringsstofanbefalinger og de 8 kostråd. Blandt andet lagde vi vægt på, at opskrifterne indeholdt tilstrækkelig med frugt, grønt, fuldkorn og fisk.

Men skolemad skal være mere end ’bare’ sund. Børn kan være kritiske forbrugere og det var vigtigt for os, at de kunne lide maden. I samarbejde med Claus Meyer, sensorikere og andre forskere blev der taget højde for børns smagspræferencer, så madens sammensætning, smag og udseende appellerede til børn.

Måltiderne
Skolemaden bestod af et formiddagsmellemmåltid, et frokostmåltid og et eftermiddagsmellemmåltid. Formiddagsmellemmåltidet var typisk et stykke brød og gnavegrønt. Frokosten var en varm ret, som blev spist med kniv og gaffel. Eftermiddagsmellemmåltidet var en snack, som kunne tages med på farten, eksempelvis en pose med et stykke frugt, en brødbar og lidt nødder eller tørrede bær. Frokostmåltidet og de to mellemmåltider havde tilsammen et energiindhold, svarende til omkring 45 % af et 11-årigt barns daglige energibehov.

Opskrifterne var opdelt efter de fire årstider og for hver årstid var der opskrifter, svarende til en ny ret hver dag i tre uger. Alt efter hvornår på året den enkelte skole var med i OPUS Skolemadsprojekt, smagte børnene retter fra en til to årstider.

1. marts 2016
Børn af kortuddannede forældre er mindst sunde 

24. september 2015
Børn med lavt D-vitaminniveau har lidt højere blodtryk og lidt mere kolesterol i blodet

10. september 2014
Nordisk Skolemad er sundere end madpakken