I perioden efter år 1900 er det endnu ikke ganske klart, hvem der i den tidlige modernitet skulle etablere sig som det smukke køn. De danske skønhedskonkurrencer for mænd, der startede i 1902, var udtryk for en stærk maskulin æstetisk bølge, der dog sluttede brat i 1917.
I pressen var der blandede følelser over for skønhedskonkurrencerne. På den ene side blev de anset for pirrende og nybrydende, på den anden side blev de anset for vovede og mest af alt i pagt med dyrskuer med manden som det udstillede dyr. Som det erotiserede køn kunne danske kvinder omkring år 1900 endnu ikke stille sig nøgne op på en scene, mens mænd kunne fremstå mere neutralt som et neoklassicistisk forsøg på at fremvise en ”smuk Legemsbygning” i pagt med både kunst og lægevidenskab. Der var i skønhedskonkurrencerne en indbygget konflikt mellem på den ene side en kampberedt maskulinitet og på den anden side en spejling i eget billede og i andres blikke, som ellers mere og mere blev tillagt kvindekønnet. Derudover har Første Verdenskrig sandsynligvis befordret en mandetype, der var mindre optaget af kropspleje og mere optaget af nationspleje, og hvor kroppen følgeligt om nødvendigt måtte ofres.