Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet Videreudvikling af autoritativt skovkort (2023_18) beskrevet i ydelsesaftalen mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Kø-benhavns Universitet og Miljøstyrelsen.
Formålet med opgaven er at bidrage til Miljøstyrelsens ambition om at udvikle et autoritativt digitalt skovkort som en del af regeringens skovplan. Kortet forventes at udgøre et forvaltningsgrundlag i forholdt til skovlov, EUDR og naturgenopretningsforordning mv. samt grundlag for kortlægning af biomasse og CO2-optag og -lager, samt andre multifunktionelle økosystemtjenester fra skovene.
MST ønsker at udvikle en algoritme som kan anvendes til at finde skov og som trænes på træbevok-sede arealer. Det giver et kort over trædække - et ”landcover” kort. Men det endelige skovkort for-ventes at skulle leve op til skovdefinitionen med en mindste kortlægningsenhed på 0,5 ha, som om-fatter ikke-træbevoksede arealer (hjælpearealer, midlertidigt ubevoksede arealer og områder med lavt kronedække ned til 10 %), helt unge bevoksninger og ny skovrejsning mv. Det resulterende kort skal således være et arealanvendelseskort - et ”land-use” kort. Skovkortet forventes at finde træbe-voksede arealer i 10x10 meter pixels baseret på remote sensing satellitdata.
Opgaven består af to delopgaver, som bidrager med forskningsbaseret input til udvikling af et digi-talt skovkort.
Delopgave 1 skal med udgangspunkt i FAOs skovdefinition og den danske tolkning af denne afdæk-ke, hvordan skovdefinitionen implementeres i en kortlægningssituation med de forskellige tekniske muligheder og begrænsninger der foreligger. I den forbindelse er det relevant at sammenligne med tidligere danske og udenlandske kortlægninger og konsistens med bl.a. stikprøvebaserede statistik-ker. Der er brug for input med tekniske beskrivelser af forskellige afgrænsningsproblematikker. Fx hvornår giver et areal med ikke-skov anledning til, at skoven skal deles op i to skove? Hvornår er lysåbne arealer, fx Skovlovens §28-småbiotoper omkranset af træbevokset areal små nok til at ind-gå som en del af skovarealet eller for store til ikke at gøre det (fx Naturbeskyttelseslovens §3-natur)?
Samlet er der behov for input der kan bidrage til efterbehandling af trædække kortet til et egentligt skovkort og herunder input til identifikation af ikke-trædækkede arealer der skal indgå i skovarealet. Dette afgrænses til fremgangsmåder, der kan digitaliseres eller reproduceres med fx databaserede kortlag.
I delopgave 2 gives en operationel beskrivelse af hvorledes referencepunkter (specifikt NFI prøve-flader) kan anvendes til træning af algoritmen og til kvalitetsvurdering af udarbejdet skovkort.
De to delopgaver er af praktiske årsager samlet i denne rapport.