Under behandling af kræft har børn reduceret kontakt med deres sociale netværk af venner og begrænset deltagelse i uddannelses-, sports- og fritidsaktiviteter. Under og efter kræftbehandlingen, beskriver børnene skolerelaterede problemer, nedsat fysisk funktion og kapacitet og problemer relateret til interaktion med jævnaldrende. Dette kan have en negativ indflydelse på deres livskvalitet. Afhandlingen undersøger motivation for at deltage i rehabiliteringsprojektet RESPECTs fysiske aktivitetsprogram under behandling af børn med kræft, samt gennemførligheden og sikkerheden af interventionen. Afhandlingen beskriver ligeledes kræftpatienternes fysiologiske kapacitet og funktion under behandlingen sammenlignet med alders- og kønsmatchede raske børn. Rehabiliteringsprojektet RESPECT er et igangværende landsdækkende, populationsbaseret fremadrettet, kontrolleret, mixed-methods interventionsstudie, der ser på børn i alderen 6-18 år, nydiagnosticerede med kræft i det østlige Danmark (N=120), og en matched kontrolgruppe i det vestlige Danmark (N=120). RESPECT inkluderer dansktalende børn, diagnosticeret med kræft, som behandles på en af de pædiatriske onkologienheder i Danmark. Siden januar 2013 til og med marts 2016 har vi inkluderet 75 af 78 (96,2%) mulige børn i interventionsgruppen, der lever op til inklusionskravene. Det primære endepunkt er VO2peak et år efter afslutning af kræftbehandlingen. Sekundære endepunkter er livskvalitet målt med validerede spørgeskemaer, kvalitative interviews og fysisk kapacitet målt med fysiologiske test. Det fysiske interventionsprogram blev gennemført af en kandidat i idrætspsykologi (TT, første forfatter, MSc) i den pædiatriske onkologiafdeling på Rigshospitalet. De børn med kræft, der blev inkluderet, blev aktiveret og motiveret til at deltage aktivt i fysiske og sociale aktiviteter under behandlingen ved hjælp af professionel og psykosocial støtte. Interventionen foregik de dage, børnene var indlagt, fra diagnosetidspunktet og gennem hele behandlingsperioden. Interventionen kombinerede daglig deltagelse i superviseret individuel fysisk aktivitet og gruppebaserede fysiske aktiviteter to gange ugentligt med andre børn med kræft. Som en del af RESPECT har hvert indlagt barn to raske klassekammerater som ambassadører gennem behandlingsforløbet. Ambassadørerne besøgte barnet med kræft på hospitalet (kl. 9-15) skiftevis i to ugers intervaller under indlæggelse og deltog i interventionsprogrammet. Ambassadøren fungerer som en bro mellem barnets hverdag i hjemmet i skolen og fritidslivet samt på hospitalet. Desuden giver ambassadøren moralsk støtte og opmuntring og bidrager til at skabe et venskabeligt uddannelsesmæssigt, fysisk og socialt miljø på hospitalet for barnet med kræft. De fysiske aktivitetssessioner havde fokus på fysisk funktion og balance, muskelstyrke og kardiorespiratorisk træning. I RESPECT studieprotokollen (Studie I) beskrives de udfordringer, kræftramte børn støder på, og hvordan RESPECT studiet ønsker at nytænke rehabilitering. Vi beskriver interventionskomponenterne og den omfattende monitorering, der finder sted på diagnosetidspunktet, 3 og 6 måneder efter diagnosen og 1 år efter afslutning af behandlingen. RESPECT projektet kombinerer uddannelsesmæssige, fysiske og sociale interventionskomponenter i rehabiliteringen af børn og unge med kræft. Det er det første studie, der undersøger effekten af tidlig rehabilitering med inddragelse af klassekammerater som ambassadører, som derved hjælper med at skabe et mere normalt hverdagsliv for børn, der gennemgår kræftbehandling på hospitalet. Studie II er et kvalitativt studie, der undersøger de motivationsfaktorer og barrierer, der er for at deltage i RESPECT projektets fysiske aktivitetsprogram, som indeholder struktureret, gruppebaseret og individualiseret fysisk aktivitet på hospitalet fra diagnosetidspunktet og i hele behandlingsperioden. Tretten semistrukturerede interviews blev gennemført med syv drenge og seks piger, udvalgt på baggrund af maksimum variationsstrategi, diagnosticeret med kræft i 2013 og behandlet med kemoterapi (alder 8-16 år, tid fra diagnose til interview 6-16 måneder). Alle interviews blev gennemført i børnenes hjem. Den kvalitative analyse, systematisk tekstkondensering, viste, at børns motivation for at engagere sig i det fysiske aktivitetsprogram under intensiv behandling primært var påvirket af 1) mulighed for fysisk aktivitet med en klassekammerat; 2) deltagelse i gruppetræning; 3) støtte fra betydningsfulde andre; og 4) forbedring af fysisk velvære. De vigtigste barrierer viste sig at være 1) dårligt fysisk velvære; 2) overholdelse af behandling, medicinske procedurer og isolationsregime; og 3) begrænsede træningsfaciliteter i den pædiatriske onkologiafdeling. Undersøgelsen viser, at det til trods for barriererne er muligt at motivere og engagere børn med kræft til daglig fysisk aktivitet under intensiv behandling på en pædiatrisk onkologiafdeling. Formålet med Studie III er at beskrive og sammenligne børn med kræfts fysiske kapacitet og funktion med alders- og kønsmatchede raske børn ved omfattende fysiologisk overvågning samt at evaluere gennemførligheden af det fysiske aktivitetsprogram. Undersøgelsen omfattede børn diagnosticeret fra januar 2013 til marts 2016. Da RESPECT studiet ikke er afsluttet, er det ikke muligt at rapportere det primære endepunkt; derfor er resultater for kontrolgruppen ikke inkluderet. 75 af 78 fortløbende børn (96.2%), der opfyldte inklusionskriterierne, blev inkluderet i interventionsdelen af RESPECT studiet. Alle børnene deltog i det fysiske interventionsprogram, og ingen børn droppede ud undervejs. Median alder var 11 år (6-18). Den fysiske kapacitet og funktion blev vurderet baseret på test af fysisk styrke, balance og kardiorespiratorisk fitness. Børnene blev testet ved diagnosen, tre og seks måneder efter diagnosen, og et år efter afslutningen af behandlingen. Evalueringen af det fysiske aktivitetsprograms gennemførlighed blev inspireret af kriterierne for indberetning, udvikling og evaluering af komplekse interventioner i sundhedsvæsenet (CReDECI). Intens fysisk træning og fysiologiske test under pædiatrisk kræftbehandling var sikkert og muligt. Kardiorespiratorisk fitness var signifikant lavere hos børn med kræft end normer for sunde aldersmatchede børn på diagnosetidspunktet (forskel 19,1 ml/kg/min, 95% CI: 15,4-22,7; p<0,0001), under behandling ved hhv. 3 og 6 måneder fra diagnose (forskel 21,0 ml/kg/min, 95% CI: 17,4-24,6; p<0,0001, og forskel 21,6 ml/kg/min, 95% CI: 17,3-25,8; p<0,0001), og et år efter afsluttet behandling (forskel 6,9 ml/kg/min, 95% CI 1,1-12,7; p<0,0072). Desuden oplevede børnene med kræft et markant fald i fysisk funktion. Børn diagnosticeret med kræft har så lav fysisk kapacitet og funktion, at selv små forbedringer kan anses som vitale og kan betyde forskellen mellem en normal hverdag og et liv, hvor de konstant er afhængige af andre. Resultaterne fra RESPECT studiet indikerer, at fysisk aktivitet og psykosocial støtte til børn med kræft og deres familier, fra diagnosetidspunktet og gennem hele behandlingsforløbet, kan facilitere et mindre fald i fysisk kapacitet og funktion under behandlingen. Derfor bør individualiserede sociale og fysiske aktiviteter, der involverer jævnaldrende og støttes af en professionel, blive en integreret del af hverdagen i pædiatrisk onkologibehandling. Resultaterne af denne undersøgelse er formentlig relevante for og kan overføres til lignende sammenhænge vedrørende rehabilitering af børn indlagt med og tynget af langvarig sygdom.