TY - BOOK

T1 - EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold

T2 - – en juridisk analyse af borgernes retssikkerhed og konsekvenserne for medlemsstaten

AU - Klinge, Sune

PY - 2020/9/15

Y1 - 2020/9/15

N2 - Formålet med afhandlingen er at undersøge EU-direktiver og grundrettighedersvirkning i horisontale retsforhold med særligt fokus på henholdsvis borgernesretssikkerhed og konsekvenserne for medlemsstaten. I den forbindelseforetages en analyse af det teoretiske udgangspunkt for konfliktsituationenmellem national ret og EU-ret med en behandling af de nationale krav og begrænsninger i forhold til suverænitetsafgivelse. I forhold til horisontal virkningaf EU-charteret og forholdet til EU-direktiver med inddragelse af Højesteretsresultat i Ajos-sagen.Endvidere foretages der en begrebsanalyse af retssikkerhed med en gennemgang af retspraksis og den relevante litteratur, samt en sammenligningmed det EU-retlige begreb. Det konstateres, at der er konvergens mellem begreberne i dansk ret og EU-ret, selvom Højesterets dom i Ajos-sagen kunnetyde på det modsatte. Det konkluderes, at »retssikkerhed« i horisontale retsforhold handler om forudberegnelighed og at begrebet er et forfatningsretligt princip, som retskildemæssige formentlig kan gøres gældende på grundlovsniveau.Afhandlingen undersøger også den seneste udvikling af EU-charterets horisontale direkte virkning for derigennem at udpege nye konfliktområder i dethorisontale retsforhold, samt hvilke betingelser EU-Domstolen lægger vægtpå i forhold til at tildele en grundrettighed horisontal virkning.Endvidere behandles konsekvenserne for medlemsstaten for mangelfuldopfyldelse af EU-retten med særligt fokus på lovgivers erstatningsansvar. Detkonkluderes, at der er normsammenfald i forhold til ansvarsvurderingen efterdansk ret og EU-retten. På grund af Jonkman-sagens formulering »så hurtigtsom muligt« undersøges det, om der findes en ansvarsfri periode for lovgiver,efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer den nationale retsstilling ikonflikt med EU-retten. I den forbindelse inddrages Kommissionens bødepraksis,samt tidligere danske lovændringer, som har været nødvendiggjort afEU-retspraksis, og der opstilles retningslinjer, som bør indgå i vurderingen af,om en medlemsstat har reageret hurtigt nok.Afslutningsvis behandles erstatningsansvarets modhensyn og genopretningsmulighederefter overtrædelse. Det drejer sig om EU-Domstolens praksis om tidsbegrænsning af domme og de danske forældelsesregler. Det overvejes,om domstolene i form af deres judicielle virke vil kunne drages til ansvarved ikke at efterleve domme fra EU-Domstolen. Det konkluderes, at detfølger af EU-retten, men at det modsatte gælder efter dansk ret. Det leder tilen anbefaling af lovgivningsmæssige tiltag for at råde bod på den manglendeforudberegnelighed for borgerne i visse ekstraordinære situationer, hvor retstilstandenikke er klar som følge af uoverensstemmelser med EU-retten. Endeligovervejes det, hvordan der kan ske genopretning af en overtrædelse, oghvilke alternativer der er til økonomisk erstatning.

AB - Formålet med afhandlingen er at undersøge EU-direktiver og grundrettighedersvirkning i horisontale retsforhold med særligt fokus på henholdsvis borgernesretssikkerhed og konsekvenserne for medlemsstaten. I den forbindelseforetages en analyse af det teoretiske udgangspunkt for konfliktsituationenmellem national ret og EU-ret med en behandling af de nationale krav og begrænsninger i forhold til suverænitetsafgivelse. I forhold til horisontal virkningaf EU-charteret og forholdet til EU-direktiver med inddragelse af Højesteretsresultat i Ajos-sagen.Endvidere foretages der en begrebsanalyse af retssikkerhed med en gennemgang af retspraksis og den relevante litteratur, samt en sammenligningmed det EU-retlige begreb. Det konstateres, at der er konvergens mellem begreberne i dansk ret og EU-ret, selvom Højesterets dom i Ajos-sagen kunnetyde på det modsatte. Det konkluderes, at »retssikkerhed« i horisontale retsforhold handler om forudberegnelighed og at begrebet er et forfatningsretligt princip, som retskildemæssige formentlig kan gøres gældende på grundlovsniveau.Afhandlingen undersøger også den seneste udvikling af EU-charterets horisontale direkte virkning for derigennem at udpege nye konfliktområder i dethorisontale retsforhold, samt hvilke betingelser EU-Domstolen lægger vægtpå i forhold til at tildele en grundrettighed horisontal virkning.Endvidere behandles konsekvenserne for medlemsstaten for mangelfuldopfyldelse af EU-retten med særligt fokus på lovgivers erstatningsansvar. Detkonkluderes, at der er normsammenfald i forhold til ansvarsvurderingen efterdansk ret og EU-retten. På grund af Jonkman-sagens formulering »så hurtigtsom muligt« undersøges det, om der findes en ansvarsfri periode for lovgiver,efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer den nationale retsstilling ikonflikt med EU-retten. I den forbindelse inddrages Kommissionens bødepraksis,samt tidligere danske lovændringer, som har været nødvendiggjort afEU-retspraksis, og der opstilles retningslinjer, som bør indgå i vurderingen af,om en medlemsstat har reageret hurtigt nok.Afslutningsvis behandles erstatningsansvarets modhensyn og genopretningsmulighederefter overtrædelse. Det drejer sig om EU-Domstolens praksis om tidsbegrænsning af domme og de danske forældelsesregler. Det overvejes,om domstolene i form af deres judicielle virke vil kunne drages til ansvarved ikke at efterleve domme fra EU-Domstolen. Det konkluderes, at detfølger af EU-retten, men at det modsatte gælder efter dansk ret. Det leder tilen anbefaling af lovgivningsmæssige tiltag for at råde bod på den manglendeforudberegnelighed for borgerne i visse ekstraordinære situationer, hvor retstilstandenikke er klar som følge af uoverensstemmelser med EU-retten. Endeligovervejes det, hvordan der kan ske genopretning af en overtrædelse, oghvilke alternativer der er til økonomisk erstatning.

M3 - Bog

SN - 978-87-574-4702-6

BT - EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold

PB - Djøf Forlag

CY - Danmark

ER -