More2Sleep

Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem for lidt søvn og risiko for overvægt både hos børn og voksne. Overvægt hos børn kan have negative konsekvenser for fysisk og mental sundhed også på lang sigt.

Desuden kan blot få timers søvnunderskud påvirke koncentration og hukommelse, hvilket kan have negative konsekvenser for evnen til at lære og klare sig godt i skolen.

Sammenhængen mellem overvægt, for lidt søvn og indlæringsevne hos børn kan skyldes, at for lidt søvn kan påvirke kognitive processer, såsom opmærksomhed, beslutningstagning, og hukommelse.

Vi mangler dog stadig viden om årsagerne til disse sammenhænge, og især for børn, mangler der viden om hvordan ændret søvn påvirker regulering af kropsvægt og indlæring.

Selvom vi med andre ord ved, at for lidt søvn er forbundet med negative sundhedseffekter hos børn, ved vi endnu ikke, hvordan forlængelse af deres søvn kan påvirke disse områder. Det er derfor formålet med studiet at undersøge effekterne af øget søvnmængde hos børn.

Studiet tager udgangspunkt i søvn. Deltagerne bliver tilfældigt delt i en søvnforlængelsesgruppe og en kontrolgruppe. Uanset gruppe skal deltagerne gennemføre de samme undersøgelser, men kun søvnforlængelsesgruppen skal sove længere i en periode på 3 måneder efter de første målinger.

Studiet inkluderer målinger og undersøgelser før og efter en aktiv 3 måneders periode, samt et opfølgningsbesøg 9 måneder efter studiet begyndes. I søvnforlængelsesgruppen vil familierne løbende have samtaler med en familierådgiver, som vejleder og støtter familien i barnets søvn og søvnforlængelse. I kontrolgruppen vil der være samme antal samtaler med familierådgiveren. Forsøgsperioden for hvert barn vil samlet vare ca. 10 måneder fra informationsmøde til opfølgningsbesøget.

Nogle målinger vil blive indsamlet for alle deltagende børn ("hovedstudiet"), mens yderligere målinger vil blive indsamlet i delstudie I og II, som man også kan vælge at deltage i.

Hovedstudiet foregår på Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, Nørre Allé 51, 2200 København N.

Delstudie I foregår på Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg C og

Delstudie II foregår på Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2560 Hvidovre.

Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, Dansk Center for Søvnsygdomme (Rigshospitalet) samt MR-afdelingen ved Hvidovre Hospital (DRCMR).

Derudover drager studiet nytte af samarbejde med nationale og internationale partnere med ekspertise inden for adfærdsmæssige interventioner med børn, evaluering af fysisk aktivitet og energiforbrug samt hjerneaktivitet og -struktur.

Overblik over målinger, der gennemføres i forbindelse med studiet:

• Højde, vægt og kropssammensætning
• Blodtryk, hjertefrekvens og kropstemperatur
• Blodprøve (måling af fx glukose, insulin og appetithormoner)
• Fysisk aktivitet vha. aktivitetsmåler, som bæres på håndleddet i en uge
• Spørgeskemaer til forældre vedr. demografi og til barnets søvn, kost og trivsel
• Måling af søvn og søvnkvalitet
• Kognitive funktioner, kort- og langtidshukommelse
• Hjerne- og muskelaktivitet
• Motoriske og faglige færdigheder

Valgfrit delstudie-I:

• Hvilestofskifte og stofskifte efter indtagelse af et måltid
• Total energiforbrug vha. dobbeltmærket vandmetode (DLW)
• Vurdering af sult vha. en billedbaseret skala
• Blodprøver (2 i alt; en før og efter indtagelse af et måltid)

Valgfrit delstudie-II:

• MR Hjernescanning for information om hjernestruktur og -aktivitet

​MR-skanning er en metode til at optage detaljerede billeder af kroppens indre. MR står for magnetisk resonans. Metoden bruges dagligt til en lang række billeddiagnostiske undersøgelser på hospitaler og i forskning.

En MR-skanning er baseret på at visse atomkerner i kroppen er magnetiske og opfører sig som små kompasnåle. Når kroppen anbringes i skannerens magnetfelt, magnetiseres kroppen svagt, hvilket svarer til at kompasnålene ensrettes. 

Under skanningen udsendes radiobølger, som får kompasnålene til at vibrere i magnetfeltet. Dette mærkes ikke af personen i skanneren. Vibrationerne fra kompasnålene registreres af skanneren og bruges til at danne billeder af kroppens indre. Herved kan vi se, hvordan forskellige dele af hjernen ser ud og arbejder.

MR-skanning er uden risici, og undersøgelsen er smertefri. Der anvendes ikke røntgenstråler eller bedøvelse.

MR-sikkerhed

Fordi MR-skanneren anvender et kraftigt magnetfelt, er der visse sikkerhedsmæssige forhold, der skal overholdes, inden man kan blive skannet eller opholde sig i MR-skannerrummet. Man må ikke have magnetisk metal eller implantater i kroppen (f.eks. metalsplinter i øjnene, pacemaker, insulinpumpe, kunstige hjerteklapper, metalklips i hjernen eller hjertet) eller være gravid.

Om undersøgelsen

MR-skanneren er udformet som et rør, der er åbent i begge ender, og man skal ligge på et leje, som køres ind i røret. Der tages billeder af hjernen, mens barnet ligger i skanneren og ser en film. Når skanneren arbejder, laver den høje lyde.

Hør de bankeagtige skannerlyde her: Siemens_DTI.wav; Siemens_EPI.wav; Siemens_MPRAGE.wav.

Vi gør derfor brug af specialiserede ørepropper og høreværn. Høreværnet er specielt designet til børn og kan også afspille lyden fra den video, som barnet ser.

Selve skanningen tager omkring 50 minutter. 

Der er mulighed for at pårørende kan være inde i MR-skannerrummet og være tæt på barnet under skanningen.

MR-simulator

Det er vigtigt at barnet ligger helt stille under skanningen, hvorfor vi anvender en MR-simulator inden den rigtige skanning. Her kan barnet se, høre og føle hvordan en skanner arbejder og øve sig på at ligge stille.

MR Skanning

Alt afhængigt af hvordan vi indstiller skanneren, kan vi optage forskellige typer af billeder af hjernen. På den måde kan vi indhente mere og bedre information om hjernen.

I More2Sleep optager vi 3 forskellige typer af billeder; Anatomiske billeder, billeder af hjernens nervebaner og billeder af hjernens aktivitet.

1. Anatomiske billeder

På anatomiske billeder (se A, B på figuren herunder) kan vi se forskellige kontraster på forskellige typer af hjernevæv. Disse billeder kan anvendes til at evaluere anatomiske forhold såsom volumen og tykkelse af de forskellige hjernestrukturer.

1. Billeder af hjernens nervebaner

På billeder af hjernens nervebaner, fokuserer MR-skanneren på hjernens hvide substans for at kortlægge forbindelser mellem forskellige hjerneområder. Disse billeder optages med diffusionsvægtede billedsekvenser.

Dette kan man se i billede C ovenfor, hvor hjernebaner der løber fra panden mod nakken er repræsenteret med grøn, hjernebaner der løber fra isse til hals er repræsenteret med blå og hjernebaner der løber fra tinding til tinding er repræsenteret med rød. 


3. Billeder af hjernens aktivitet

Forestil dig, at hjernen og dens celler er som arbejdende muskler. Hver af disse hjerneceller har brug for ilt når de er aktive, for at opretholde hjernens funktion.

Funktionel MR (forkortet fMRI) er en metode, der giver os mulighed for at se ind i aktiviteten af hjernen, alt efter hvor der tilføjes og bruges ilt.

Områder hvor der bruges meget ilt vil ”lyse op” i de efterfølgende analyser og fortolkes som mere aktive hjerneområder end andre.

More2Sleep er initieret af Professor Faidon Magkos, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Bevillingen til studiet indsættes på en selvstændig forskningskonto, som er underlagt revision.

Finansieringen inkluderer løn til studiets medarbejdere, materialer samt udgifter til studiets gennemførelse.

Bevillingsgiver har ingen indflydelse på udførelse af studiet, analyser, tolkning af resultater eller publikationer, der opstår som følge af dette studie.

Studiets resultater vil uanset om de er positive, negative eller inkonklusive blive offentliggjort i internationale videnskabelige tidsskrifter og på videnskabelige møder. Ved offentliggørelse af resultaterne vil det ikke på nogen måde være muligt at identificere den enkelte deltager.

Her på hjemmesiden vil de overordnede resultater fra studiet samt videnskabelige artikler blive præsenteret efter at studiet er blevet gennemført og resultaterne er blevet analyseret. Dette tager typisk nogle år.