Denne afhandling analyserer danske politiske debatter om forholdet til 'muslimer' som gensidigt påvirkende politik-fortællinger. Teoretisk undersøger afhandlingen hvordan forskellige politikker, for hvordan forholdet til den anden skal være, bidrager til radikalisering af konflikt mellem selv og anden i kraft af de særlige måder hvorpå den anden inviteres (eller ikke inviteres) til fremtidig interaktion. Afhandlingen analyserer debatter om indvandrere og flygtninges integration og menneskerettigheder, terrorbekæmpelse, ytringsfrihed og tyrkisk EU medlemskab. Analysen konkluderer at der ikke findes en enkelt sikkerhedsdiskurs om dansk identitet i forhold til muslimer – men de fortællinger, der fremmes, er struktureret på en sådan måde, at de lægger op til fremtidig interaktion, som leder i dén retning.