Denne artikel fokuserer på et væsentligt parameter i forbindelse med tolkningen af luftfotograferede treskibede langhuse fra Vestjylland, Danmark. I perioden mellem 2008 og 2013 er der i forbindelse med projektet Fortiden set fra himlen – Luftfotoarkæologi i Danmark fundet og registreret 672 treskibede langhuse. Disse er typologisk dateret således, at fire langhuse er fra ældre bronzealder (ca. 1700 – 1100 f.Kr.), og ingen langhuse er erkendt fra yngre bronzealder (1100 – 500 f.Kr.). Resten af langhusene falder hovedsageligt indenfor perioden mellem ældre jernalder og vikingetid (ca. 500 f.Kr. til 1050 e.Kr.). Fraværet af langhuse fra bronzealder er pt. forklaret som et resultat af alder og dimensionering. To faktorer, der især er relateret til formationen af afgrødespor. I nærværende artikel foreslås at klassifikationsmetoden, der anvendes til at tolke de luftfotograferede langhuse, har en afgørende betydning for fraværet af langhuse fra bronzealderen. De typologiske problematikker ved visuelle klassificeringer skitseres, hvorefter det afprøves, om der kan være bronzealderlanghuse latent i luftfotodatabasen. Problemstillingen afprøves igennem en række Principal Component Analysis (PCA), der i denne sammenhænge anvendes som et klassifikationsredskab. PCA-klassifikationen er udelukkende baseret på placeringen af interne tagbærende stolper. Analysen opsættes på baggrund af 202 udgravede treskibede langhuse, der sammenlignes med 120 luftfotograferede treskibede langhuse. Analysen resulterede i 16 langhuse, der potentielt kan være fra yngre bronzealder, både i henhold til indre tagbærende konstruktion og visuel fremtoning på luftfoto. Analysen leder til en diskussion af de typologiske problematikker, der relaterer sig til langhuse fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder, samt til en vægtning af faktorerne: alder, dimensionering og klassifikation.