Kredsløb

Betydningen af lav energitilgængelighed for immunforsvaret, systemisk inflammation og præstationsevnen i trænede kvindelige langdistanceløbere

Projektet undersøger konsekvenserne i perioder med lavt energitilgængelighed (LEA) i kvindelige langdistanceløbere med særligt fokus på præstationsevnen, kroppens immunforsvar, inflammation samt samspil (crosstalk) mellem kroppens immunceller og andre celletyper som fx endotelceller og muskelceller.

Centrale forskningsspørgsmål

• At undersøge effekten lav energitilgængelighed kombineret med høj træningsvolumen på kroppens immunologiske respons, systemiske inflammation og fysiske præstation i unge veltrænede kvindelige langdistance løbere.
• At undersøge det akutte immunologiske respons til et højintenst træningspas for at evaluere, om det inflammatoriske respons er forøget når højintens træning kombineres med lav energitilgængelighed.
• Samspil (crosstalk) mellem kroppens immunceller og andre celler som fx endotelceller og deres rolle for kroppens restitutionsevne

Baggrund

Det er velvidende at for lavt energiindtag er udbredt blandt især kvindelige atleter der konkurrerer i vægtbærerne sportsgrene som langdistanceløb, hvor kropsvægten kan influere på præstationsevnen.

Perioder med for lavt energitilgængelighed har flere velkendte negative fysiologiske konsekvenser for kroppen som bl.a. hormonelle forstyrrelser og menstruationsforstyrrelser.

Konsekvenserne af en periode med lavt energitilgængelighed og høj træningsvolumen på kroppens immunforsvar (hvide blodceller) og systemisk inflammation er meget sparsomt belyst i litteraturen, men yderst vigtige for atleter ift. risiko for infektionssygdomme samt kroppens restitutionsevne.

Involverede i projektet

Ph.d. studerende Hannah Grace Caldwell

Ph.d. studerende Jan Sommer Jeppesen

Professor Ylva Hellsten

Støttet af

Team Danmark

Kulturministeriet

Frimodt-Heineke Fonden

Projektperiode: November 2021 - januar 2023.

Kontakt

Ph.d. studerende Jan Sommer Jeppesen

Studying the effect of training on the microvascular cellular function in men and women (40-60 years) with and without type 2 diabetes.

Read about the project Cellular adaptations to training in patients with type 2 diabetes. (Engelsk)

på de fysiologiske tilpasninger og præstationsevne i vedtrænede cykelryttere

Effekten af 6 ugers intensiveret træning og reduktion af samlet træningsvolumen på de fysiologiske tilpasninger og præstationsevne i vedtrænede cykelryttere.

Forsøget har til formål at undersøge effekten af fasebestemt hurtigudholdenhedstræning kombineret med en samtidig reduktion af den samlede træningsvolumen samt vigtigheden af antal gentagelser på præstationsevnen samt muskulære og kardiovaskulære tilpasninger i veltrænede mandelige cykelryttere.

Centrale forskningsspørgsmål

• Muskulære og kardiovaskulære tilpasninger efter implementering af fasebestemt hurtigudholdenhedstræning.
• Effekten af hurtigudholdenhedstræning på aerob og anaerob præstationsevne.
• Klarificere om antal gentagelser inden for et enkelt træningspas (6 vs. 12 sprinter) spiller en rolle for de fysiologiske adaptationer samt ændringer i præstationsevnen.

Baggrund

Korte træningsperioder med intensiveret træning som fx hurtigudholdenhedstræning (SET), hvor der i korte perioder (<60 sekunder) arbejdes med intensiteter over hvad der svarer til ens maksimale iltoptagelse (VO_2max) har vist sig at være præstationsfremmende i trænede atleter på trods af en samtidig reduktion af den samlede træningsvolumen.

Dog er de fleste studier, der har kigget på de konkrete mekanistiske tilpasninger til SET, blevet lavet på utrænede eller rekreationelt trænede individer og derfor er det ikke muligt direkte at overføre på veltrænede atleter.

Der er derfor et behov for at undersøge, hvilke muskulære og kardiovaskulære tilpasninger der finder sted, når veltrænede atleter udfører intensiveret træning i en kort periode.

Derudover er det endnu ukendt, hvilken rolle den ugentlige volumen af SET træning spiller på træningstilpasningerne, hvilket er yderst relevant ift. træningsplanlægning.

Involverede i projektet

Ph.d. studerende Jan Sommer Jeppesen

Lektor Morten Hostrup

Professor Ylva Hellsten

Professor Jens Bangsbo

Støttet af

Team Danmark

Projektperiode: 

Kontakt

Ph.d. studerende Jan Sommer Jeppesen

Højt maksimalt iltoptagelse (VO₂max) er forbundet med fysisk præstation inden for mange udholdenhedsidiscipliner. For at opnå et højt iltoptagelse skal flere af kroppens funktioner optimeres.

En af de vigtigste determinanter for VO₂max er blodets iltbærende kapacitet, som er dikteret af den samlede hæmoglobinmasse (Hbmass) og hjertets pumpefunktion som begge er signifikant højere/større hos udholdenhedsudøvere sammenlignet med utrænede personer.

Centrale forskningsspørgsmål

Første og primære formål med dette projekt er:

• at undersøge interaktionen mellem ændringer i kredsløb og blodvolumen som følge af ét års vedvarende træning.

Sekundære formål med projektet er:

• At Undersøge hypotesen om ændringerne i kredsløbsfunktion og iltoptagelse kort (8 uger) og lang tid (4 til 12 måneder) efter påbegyndelse af regelmæssig træning kan tilskrives ændringer i plasma volumen.
• At Evaluere om effekten på central og perifer kredsløbsfunktion af en akut øgning i blod-plasmavolumen ved indtagelse af en hypertonisk drik, er forskellig i udholdenhedstrænede og utrænede, og om denne muligt forskelligartet funktion kan forudsige fysisk kondition.
• At undersøge om hvorvidt akklimatiseringsinducerede ændringer i blod-plasmavolumen kan tilskrives øget slagvolumen som sker under træning i varmen og om længerevarende akklimatisering kan have positive effekter på hjertefunktion.

Baggrund

I løbet af de første få uger (2 til 8) efter påbegyndt fast træningsprogram vil man, hvis utrænet, kunne se væsentlige øgninger i kredsløbsfunktion og blodvolumen, hvorefter ændringerne stilner af på det nye forhøjede niveau.

Yderligere ændringer til kredsløbsfunktion og blodvolumen er sværere at opnå, men klimapåvirkning som eksponering til højde eller varme kan facilitere yderligere adaptationer i kredsløb og blodvolumen til træning.

Det er allerede kendt, men ikke påvist, at højdetræning muligvis har effekter på rød blodcelle dannelse, og nye studier tyder på at man med varmeeksponering kan opnå lignende effekter.

Involverede i projektet

Ph.d.-stipendiat Mads Fischer

Professor Nikolai Baastrup Nordsborg

Fuldmægtig Thomas Christian Bonne

Støttet af

Team Danmark

Novo Nordisk fonden

Projektperiode: Oktober 2021 til januar 2024.

Kontakt

Mail: exercise@nexs.ku.dk 

Forskningsprojektet Kvinder I Sund Overgang sætter fokus på en række forskellige fysiologiske og sociologiske aspekter før, under og efter kvinders overgangsalder i relation til fysisk aktivitet.

Læs om KISO-projektet.

PROJEKTET ER AFSLUTTET

Projektperiode:

Shear stress induceret mekanotransduktion i endothelceller og betydningen heraf på blodkarfunktion i aldring.

Publikationer

Gliemann, Lasse; Rytter, Nicolai; Lindskrog, Mads; Slingsby, Martina H. Lundberg; Åkerström, Thorbjörn; Sylow, Lykke; Richter, Erik A.; Hellsten, Ylva: Endothelial mechanotransduction proteins and vascular function are altered by dietary sucrose supplementation in healthy young male subjects.
J Physiol. 595.16 (2017) pp 5557–5571.

Involverede i projektet

Lektor Lasse Gliemann

Professor Ylva Hellsten

Støttet af

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom.

Kontakt

Lektor Lasse Gliemann