Konferencen afholdes på H.C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Bus 15E, 150S, 184, 185 kører fra Nørreport Station stopper ved Nørre Campus. Nørreport er endestationen, så der er ikke tvivl om retningen. Stå af ved Universitetsparken. H.C. Ørsted Instituttet består bl.a. af de tre høje bygninger med orange altaner på den anden side af vejen. Hovedindgangen er på den modsatte side af bygningerne.

Hvis du kommer i bil kan du parkere i Universitetsparken eller ved tennisbanerne på Nørre Allé 57. Gæsteparkeringskort kan fås ved registreringsbordet. Bemærk, at parkering langs Nørre Allé er betalingsparkering.

Ankommer du til København torsdag, så kan du tage med ud og spise i byen til en overkommelig pris (selvbetalt). Kontakt arrangøren, hvis du vil med til dette uformelle arrangement

Et oplæg har 20 minutter, inkl. debat/spørgsmål. En session består af 3 oplæg.

9.00 – 10.00
Ankomst med let morgenmad

10.00 – 10.15
Velkomst ved institutleder Nikolai B. Nordsborg, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

10.15 – 11.15
Key note forelæsning med efterfølgende debat: ”Gør humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsforskning en forskel?” ved Lektor Steen Nepper Larsen, DPU, Aarhus Universitet. 

11.30 – 12.30
Parallelsession 1 / workshops

12.30 – 13.15
Frokost

13.15 – 14.15
Parallelsession 2 / workshops

14.15 – 14.45
Kaffe, kage og frugt

14.45 – 15.45
Parallelsession 3 / workshops

16.00 - 17.00
Afsluttende panel-debat med diskussion ”Hvordan kan vi gøre en forskel?” Med repræsentanter fra KU, SDU, AU og AAU.

17.00 - 
Social hygge, sandwich og øl/vand i AB-bygningen.

Gør den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsforskning en forskel?

Den humanistiske og samfundsvidenskabelige del af idrætsforskningen er kommet under pres. Inden for de videnskabelige, politiske og økonomiske magtspil er det svært for den at finde lydhørhed og anerkendelse. Fondspengene går i stigende grad til de naturvidenskabelige og sundhedspolitiske tilgange til idrætsforskningen, der legitimeres ved hjælp af kvantitativ ’hård’ data, RCT-studier, effektmålinger og ’høj evidens’.

To spørgsmål presser sig på i samtiden: Skal de ’blødere’ dele af idrætsforskningen ’mime’ og adoptere de naturvidenskabelige kollegers paradigme? Eller skal de magtfulde kollegers meget sjældent diskuterede stiltiende ontologiske antagelser og deres reduktionistiske og instrumentalistiske epistemologiske tilgange og tynde kausalitetsforestillinger ’udstilles’ og kritiseres?

Hvis der insisteres på, at den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsforskning gør en forskel, hvad består denne forskel så i? En forskel for idrætslivets praktikere? En forskel i empirisk forstand med oplysningskvaliteter i offentligheden? En forskel for de idrætsstuderendes dannelse? En teoretisk og erkendelsesmæssig forskel, der må værnes om, da verden ville miste vigtig viden uden den?

Eller spurgt på en femte måde: Drejer forskellen sig om, at den humanistiske og samfundsvidenskabélige idrætsforskning kan rumme en højere grad af kompleksitet end den naturvidenskabelige og sundhedspolitisk idrætsforskning, og at den i højere grad har en mulighed for at byde på overraskende teoretiske perspektiver på idrætslivet?

Under alle omstændigheder vil det være lige så uholdbart og alt for defensivt at ’offerliggøre’ den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsforskning, som at tilskrive den naturvidenskabelige og sundhedspolitiske idrætsforskning en nødvendig hegemonisk magtposition.

For 15 år siden skrev den tyske systemteoretiske sociolog Werner Vogd i værket Gehirn und Gesellschaft, at vi må besinde os på at måtte leve i en uafgørlighedszone mellem to lige forkerte, fundamentalistiske forsøg på enten at ville biologisere det sociale eller at sociologisere det biologiske inden for hjerneforskningen.

På lignende vis gælder det, at idrætskroppenes mangfoldige former og bevægelsesmønstre ikke kan forstås ved hjælp af ’rene’ biologiske og fysiologiske forskningstilgange, men heller ikke som værende ’blotte og bare’ sociale og kulturelle konstruktioner. Formuleret positivt, så er det nødvendigt at integrere såvel biologi og fysiologi som socialitet og kultur inden for idrætsforskningen.

Denne problembevidsthed og disse frugtbare erkendelser burde kunne sende klargørende institutionsrystende chokbølger igennem hele idrætsforskningslandskabet. Ikke mindst burde de kunne rykke ved den nærmest ’naturgivne’, dvs. historisk tilblevne, forudsigelige og kedsommelige videnspolitiske arbejdsdeling mellem to adskilte paradigmer inden for idrætsforskningen.

Steen Nepper Larsen, kritiker, forfatter og lektor i Uddannelsesvidenskab, DPU, Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Medlem af censorkorpset for HUM-SAMF-Idrætsstudiet.

Har bl.a. skrevet: Evalueringsfeber og evidensjagt (2022), At ville noget med nogen – filosofiske og samtidskritiske fragmenter om pædagogik og dannelse (2016), Sproget er alles og ingens. Erkendelse og spekulation (1995) og sammen med Inge Kryger Pedersen red. Sociologisk leksikon (2011).

Her er information om indsendelse af abstract. 

Kategori

Når du indsender dit abstract skal du vælge 1-2 kategorier, som bedst dækker dit oplæg:

• Statslig eller kommunal idrætspolitik
• Børn og unge
• Krop, bevægelse og æstetik
• Ældre og sund aldring
• Foreningsidræt
• Kommunikation og medier
• Etik og moral
• Talent, elitesport og performance
• Arbejdsliv og fysisk aktivitet
• Teori og metode i idrætsforskning
• Ledelse
• Idræt, sport og kommercialisering
• Gadeidræt
• Etnicitet
• Socialt udsatte grupper
• Parasport og -idræt
• Andre kategorier [skriv selv her]

Deadline

Deadline for indsendelse af abstract er den 1. maj 2025. Max 1800 tegn inklusiv mellemrum.

Indsend dit abstract via denne formular. 

Rewiew proces og svar

Alle abstracts bliver læst og vurderet af arbejdsgruppen. Efter den 19. maj vil du modtage accept, betinget accept eller en afvisning af dit abstract. Ved betinget accept, vil du blive bedt om at tilpasse dit abstract ud fra reviewers feedback.  

Tilmelding via dette link senest den 15. juni 2025.