ReScale
Reconfigurations in Large-Scale Brain Networks
Vore finmotoriske evner bliver mindre med alderen og fordi mange hverdagsaktiviteter kræver god finmotorik, kan den nedgang true vores personlige uafhængighed.
Ændringer i hjernens struktur og funktion er en væsentlig årsag til en aldersrelateret fald i ydeevne, og ny forskning viser, at det er særligt kommunikationen mellem hjerneområderne der bliver mindre effektiv i den aldrende hjerne.
I øjeblikket ved vi ikke, hvordan disse kommunikationsmønstre påvirker den motoriske ydeevne, og hvordan god hjernekommunikation kan opretholdes.
Vores forskning vil forhåbentlig markant forbedre forståelsen af, hvordan hjernenetværk ændrer sig i løbet af livet og hvilken påvirkning det har på vores motoriske evner.
Hjernen styrer et rigt repertoire af bevægelser som at spille klaver, kaste en bold eller blot knappe en skjorte. Ingen af disse bevægelser kan realiseres af et enkelt område i hjernen. I stedet kæver det at hjernen koordinerer aktiviteten mellem forskellige ”specialister”, dvs. hjerneområder der styrer aspekter af bevægelse eller bearbejder de sanseindtryk der bliver brugt til at tilpasse bevægelsen til en given situation.
Kommunikationen mellem disse hjerneregioner ændrer sig løbende baseret på situations-specifikke krav, men med alderen bliver disse kommunikationsmønstre mindre bevægelsesspecifikke.
Det er dog i øjeblikket uklart, hvordan det påvirker evnen til at udføre komplekse bevægelser og det begrænser vores forståelse af, hvordan man bedst understøtter hjernens sundhed og funktion, når vi bliver ældre, og det samme gør sig gældende ved en lang række motoriske lidelser.
For at få indsigt i hvordan samspillet mellem aldring og erfaring ændrer aktivitetsmønstre mellem forskellige hjerneområder, kombinerer vi funktionel billeddannelse af hjernens aktivitetsmønstre med netværksvidenskabelige analyseværktøjer til at kortlægge interaktioner mellem alder, indlæring og netværksfleksibilitet i hjernen.
Vi tester også, om livsstilsvalg som regelmæssig fysisk aktivitet kan beskytte ”ungdommelige” aktivitetsmønstre i den aldrende hjerne, og bruger ikke-invasiv hjernestimulering til at undersøge, om specifikke kommunikationsmønstre er særligt gavnlige for sund aldring.
Vores fund vil forhåbentlig forbedre forståelsen markant af, hvordan dynamiske tilpasninger i hjernenetværk ændrer sig i løbet af livet.
Involverede i projektet
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Anke Ninija Karabanov | Lektor | +4535328039 |
Eksterne
| Navn | Institution |
|---|---|
| Gesa Hartwigsen | Max Plank Institute for Human Cognitive and Brain Sciences |
| Anna Riekmann | Umeå Center for Functional Brain Imaging, Umeå University |
|
Hartwig Siebner |
Danish Research institut for Magnetic Resonance |
Støttet af
Kontakt
Lektor Anke Karabanov
DFF-Forskningsleder 2020
