ODA: Objective Dietary Assessment

Du kender sikkert historien fra medierne: Den ene dag er en fødevare forbundet med bedre sundhed, den næste dag er samme fødevare sundhedsskadelig.

Dette skyldes ofte problemer med de metoder, forskere har til rådighed til at bestemme deltagernes kost. En af de helt store udfordringer er, at vi alle har svært ved at huske hvad vi har spist og dette medfører stor usikkerhed om, hvad vi kan sige om en fødevarer og hvordan indtag af denne fører til sygdom senere i livet.

Et objektivt mål for hvad vi har spist vil kunne styrke vores konklusioner og skabe et stærkere grundlag for kostanbefalinger til hele befolkningen og til forskellige befolkningsgrupper, som f. eks. personer med type 2 diabetes.

Fremskridt i analysemetoder har gjort det muligt at måle flere tusinde komponenter i fx blod, urin eller hår. Tidligere undersøgelser har allerede fundet frem til en række komponenter (kandidatmarkører), der afspejler indtag af bestemte fødevarer eller fødevaregrupper i kortere tidsperioder (dage). Men hvordan skal vi gribe dette an i store befolkningsundersøgelser, hvor vi gerne vil undersøge det gennemsnitlige indtag over en længere periode? Der findes ganske få studier, hvor anvendeligheden af disse kandidatmarkører undersøges i kohortestudier med personer med type 2 diabetes.

Personer med type 2 diabetes har muligvis en ændret metabolisk omsætning, fx pga. nedsat nyrefunktion. Dette kan have betydning for omsætning af fødevarer og kandidatmarkører i kroppen og herved også hvordan vi kan måle indtag vha. objektive mål fra fx blod, urin og hår. Derfor er det vigtigt også at lave undersøgelser af objektiv kostmåling i denne befolkningsgruppe.

Forskningsprojektet ”Towards Objective Dietary Assessment in large-scale studies (ODA)” gennemføres for at undersøge, hvordan vi kan måle kostindtag, både enkelte fødevarer og hele kostmønstre, ved at anvende objektive mål i store befolkningsundersøgelser med personer med type 2 diabetes. Herunder ønsker vi at undersøge, hvilken opsamlingsmetode (en eller flere blodprøver, urinprøver eller hårprøver) der bedst afspejler det gennemsnitlige kostindtag over en længere periode.

Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2023, hvorefter resultaterne skal analyseres og fortolkes. Det vil typisk tage nogle år.

Artikler om projektet vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter og i ikke-videnskabelige tidsskrifter. De endelige resultater fra projektet vil blive præsenteret ved videnskabelige konferencer, samt formidlet gennem andre relevante medier.

Her på siden vil videnskabelige artikler og anden relevant information blive listet, når vi har resultaterne fra forsøget.

Projektet er finansieret af en International Postdoc bevillig fra Danmarks Frie Forskningsfond (0,15 million) og af Københavns Universitet. Dette inkluderer finansiering af udstyr, husleje, lønninger, udgifter til interventionsprodukter (fødevarer, drikkevarer og levering), prøveanalyser og andre studierelaterede udgifter.

Hverken den forsøgsansvarlige, de daglige projektledere eller den kliniske ansvarlige læge har nogen kommerciel eller personlig tilknytning til Danmarks Frie Forskningsfond, og de modtager ikke separat vederlag.

Projektkontoen vil blive underkastet revision af statslige danske myndigheder, hvis det findes nødvendigt. Danmarks Frie Forskningsfond har ingen indflydelse på forsøgets udførelse eller på præsentationen af resultaterne.