Bevægelse motiverer børn til at lære mere

Med folkeskolereformen i 2014 blev det - som en del af "en længere og mere varieret skoledag" – besluttet, at alle elever gennemsnitligt skulle bevæge sig 45 minutter i løbet af hver skoledag. Formålet var at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Men på trods af at det er kendt viden, at fysisk aktivitet og motoriske øvelser har positiv effekt i forhold til børns læring og trivsel, så viste en rapport fra Dansk Skoleidræt i 2020, at kun 58% af skolerne selv vurderer, at de lever op til kravet. Nu har et projekt, støttet af Nordea-fonden, vist at matematik udført med bevægelse er markant mere motiverende end matematik udført i klasserummet.

Større motivation, selvbestemmelse og mestring

756 børn fra 40 forskellige klasser på skoler i københavnsområdet har deltaget i projektet, hvor cirka halvdelen af børnene én gang om ugen i seks uger, har haft BasketMatematik i idrætstimerne og den anden halvdel har haft basketball uden matematik.

”I timerne med BasketMatematik skulle børnene selv indsamle tal og udregne regnestykker i forskellige basketballøvelser. Et eksempel kunne være, hvor mange gange børnene kunne ramme kurven på tre meters afstand vs. på én meters afstand og derefter lægge tallene sammen. Både matematikdelen og basketballdelen kunne man så justere ud fra børnenes niveau, samt om det var plus- eller gangestykker eller noget andet, der skulle øves,” fortæller Linn Damsgaard, der skriver ph.d. om sammenhængen mellem læring og bevægelse på Institut for idræt og Ernæring ved Københavns universitet.

Resultaterne viser, at børnenes motivation for at lave matematik integreret med basketballundervisningen er 16% højere sammenlignet med matematikundervisningen i klasselokalet. Børnene oplever også en væsentligt øget selvbestemmelse på mere end 14% set i forhold til undervisning i klasselokalet og samtidig øges oplevelsen af at kunne mestre BasketMatematikken med 6% sammenlignet med matematikundervisning i klasselokalet. Desuden viser studiet, at BasketMatematik kan fastholde børnenes motivation for matematikken hen over en seks ugers periode, hvorimod kontrolgruppens motivation signifikant falder.

”Det er velkendt, at børns motivation for skolearbejde falder henover skoleåret, og derfor er det også ret interessant, at vi ikke ser noget fald i børnenes motivation, når de har haft BasketMatematik. Vi kan ikke endeligt afgøre, hvorfor det er, men muligvis handler det om, at BasketMatematikken bidrager til, at børnene får et tilhørsforhold til deres egne regnestykker og gør, at de abstrakte begreber bliver mere konkrete for dem, hvorfor det bliver mere motiverende at have matematik, når man har BasketMatematik” siger ph.d.-studerende Linn Damsgaard.

Aktiv matematik på skoleskemaet

Lektor Jacob Wienecke, Institut for Idræt og Ernæring, der var overordnet ansvarlig for studiet, fortæller at man fra andre studier ved, at kombinationen af fysisk aktivitet og bevægelse kan øge børns faglige læring, og at man regner med snart at kunne offentliggøre resultater om effekten af BasketMatematik på børnenes læring og faglige niveau:

”Lige for øjeblikket er vi i gang med at undersøge, om denne model med BasketMatematik også kan styrke børnenes præstation i matematik. Når vi har de resultater, håber vi, at det giver anledning til at inspirere lærere og skoleledere til at prioritere mere fysisk aktivitet og bevægelse i fagene,” siger lektor Jacob Wienecke og slutter:

”Vi håber derfor også på, at vi på et tidspunkt får held med at få indbygget disse redskaber i skolesystemet og læreruddannelsen. Ambitionen er, at vi en dag får en ny skolereform med 'Aktiv Dansk' og 'Aktiv Matematik' på skoleskemaet som et ugentligt fag, hvor idrætslærere og andre faglærere samarbejder om denne form for integrerede undervisning ud over den normale mere stillesiddende dansk- og matematikundervisning.”

Resultaterne om effekten af BasketMatematik på elevernes faglighed forventes offentliggjort i efteråret 2021.

Emner