AMPK - enzymet der gør fysisk aktivitet sundt

Nu viser ny forskning fra Institut fra Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, at det er enzymet AMP-aktiveret protein kinase (AMPK), der spiller en betydelig rolle for at øge insulins evne til at stimulere optagelsen af kulhydrater i musklerne. De nye fund kan være gennembruddet i forhold til at finde nye medicinske veje til at fremme sundheden til gavn for dem, som har begrænset mulighed for at være fysisk aktive.

”AMPK er helt central for musklernes insulinfølsomhed og dermed også for musklernes evne til at optage kulhydrater lige efter, man har været fysisk aktiv. At vores forskningsgruppe nu påviser en så vigtig basal fysiologisk rolle af AMPK i muskler er fantastisk og belønning for mange års stræben”, siger professor Jørgen Wojtaszewski, der var overordnet ansvarlig for gruppens arbejde.

Han fortsætter: ”Dette er rigtig gode nyheder for folk med nedsat insulinvirkning. For nu kan vi gå ud fra, at aktivering af AMPK – både ved medicin såvel som ved fysisk aktivitet – vil forbedre insulins virkning i musklerne hos disse personer”.

Vi nærmer os ’motionspillen’

De primære forsøg i studiet er udført på forsøgsdyr, hvor man har fjernet de gener, der er afgørende for, at insulins virkning forøges hos dyrene i perioden efter fysisk aktivitet. Forskergruppen har foretaget flere forsøg, der viser, at det er overvejende sandsynligt, at resultaterne vil være de samme i forsøg med mennesker. Desuden viste gruppen allerede sidste år, at medicinsk aktivering af AMPK også er i stand til at øge insulinvirkningen i muskler.

”Selvom rigtig fysisk aktivitet klart er at foretrække, fordi det forbedrer sundheden og øger velværen på en masse områder, så peger vores fund på nye medicinske veje til at fremme sundheden til mulig gavn for dem som kun i begrænset omfang kan være fysisk aktive. Det kan være handicappede eller ekstremt overvægtige personer.  Populært sagt, så nærmer vi os muligheden for at fremstille en ’motionspille’”, siger postdoc Rasmus Kjøbsted, der er hovedforfatter på den videnskabelige artikel bag forsøget, og slutter: ”Vores fund peger i øvrigt også på muligheden for at nogle former for fysisk aktivitet i højere grad end andre fremmer insulinfølsomheden. Men for at kunne sige noget mere om det, så skal der nogle flere forsøg til.”

Det var i øvrigt professor Erik Richter, leder af sektionen for Molekylær fysiologi på Institut for Idræt og Ernæring, der som postdoc 1982 i professor Neil Rudermans laboratorium oprindeligt påviste, at fysisk aktivitet øger insulins virkning i muskulaturen. I 1989 påviste Erik Richter, denne gang i samarbejde med professor Bente Kiens, fænomenet i mennesket. I dag - 34 år senere - bæres den viden videre i samme sektion, når postdoc Rasmus Kjøbsted i samarbejde med professor Jørgen Wojtaszewski, begge fra sektionen for Molekylær fysiologi nu har beskrevet en mulig molekylær årsagssammenhæng.

Studiet er publiceret i artiklen Enhanced Muscle Insulin Sensitivity After Contraction/Exercise is Mediated by AMPK i det anerkendte amerikanske tidskrift Diabetes.

Kontakt

Professor Jørgen Wojtaszewski
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Mail: jwojtaszewski@nexs.ku.dk, Telefon: 2875 1625

Postdoc Rasmus Kjøbsted
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Mail: rasmus.kjobsted@nexs.ku.dk, Telefon: 2834 4370

Kommunikationsansvarlig Kristian Levring Madsen
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Mail: kma@nexs.ku.dk, Telefon: 4048 1684

Emner