Hvorfor forskning om fysisk aktivitet og aldring?

Gymnastikringe

Der er videnskabelig enighed om, at fysisk aktivitet har mange fordele, og det gælder også for seniorer.

Aldring er associeret med et fald i niveauet af fysisk aktivitet, hvilket medfører fald i muskelmasse og en øget fedtprocent, samt deraf et fald i fysisk funktionsniveau.

For de mest inaktive vil også hjerte og kredsløb svækkes, og tilsammen vil det betyde, at den inaktive på et tidligt tidspunkt vil behøve hjælp til dagligdagens aktiviteter. Regelmæssig bevægelse kan forsinke forringelsen af både konditionen og muskulaturen, og en fysisk aktiv livsstil kan dermed gøre hverdagens krav mere overkommelige.

Der er dog et behov for at sikre, at seniorer føler sig inkluderet i og tiltrukket af de tilbud om fysisk aktivitet, de tilbydes og har adgang til. I den henseende er der brug for mere viden om, hvad der kan motivere seniorer i forhold til at øge varigheden og intensiteten af deres fysiske aktivitet, således at flest mulige seniorer – trænede såvel som utrænede – får lyst og overskud til at deltage i tilbud med fysisk aktivitet.

Ikke en homogen gruppe

Ældre mennesker er en forskelligartet gruppe og rummer både de, der forbliver særdeles aktive og sunde igennem hele livet og med høj funktionsevne, og de, der er meget gamle og skrøbelige med lav funktionsevne.

Ældregruppen i Danmark består både af raske seniorer med høj livskvalitet, uden særlige begrænsninger i dagligdagen, af seniorer, der lever med kroniske sygdomme med eller uden begrænsninger i hverdagen og af skrøbelige seniorer med lavt funktionsniveau, megen sygdom, hospitalsindlæggelser, ensomhed og forringet livskvalitet.

Det er en udfordring på flere måder, at gruppen af seniorer som befolkningsgruppe er så heterogen. Blandt andet er det, som kommune, udfordrende at tilrettelægge sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i form af tilbud om fysisk aktivitet der er målrettet seniorer. Tiltagene skal nemlig favne en meget ’bred’ ældregruppe med forskellige interesser og præferencer.

Den nyeste og vigtigste forskning om fysisk aktivitet og ældre skal omsættes til gode aktiviteter for og engagement hos ældre i idrætsforeninger, aktivitetscentre og seniorklubber. Men hvordan?

#konsensus19

Københavns Universitet var i november 2018 vært for en konsensuskonference, hvor forskere fra hele verden var samlet for at dele viden, diskutere og finde konsensus vedrørende viden om fysisk aktivitet og aldring. Forskerne kom med en række konklusioner og anbefalinger, som vi ønsker skal leve i foreninger, kommuner og sundhedscentre - kort sagt ude i virkeligheden.

Siden her er skabt som et sted, hvor du kan finde viden, inspiration og konkrete værktøjer til at fremme den fysiske aktivitet for de ældre aldersgrupper i dit nærmiljø.

I kølvandet på konsensuskonferencen om aldring og fysisk aktivitet, blev en række af verdens førende forskere enige om en række anbefalinger indefor områderne: Funktionel kapacitet og sundhed, hjernesundhed og kognitiv funktion, psykologi og adfærdsvidenskab og sociologi.

Konsensus blev opnået med udgangspunkt i en bred vifte af forskningsmetoder inden for epidemiologi, medicin, fysiologi, neurovidenskab, psykologi og sociologi, og med erkendelse af de styrker og svagheder, der er forbundet med de enkelte metoder.

Det mundede ud i en række statements indefor fire temaer:

  1. Funktionel kapacitet og sundhed
  2. Hjernesundhed og kognitiv funktion
  3. Ændringer i adfærd, motivation og vaner
  4. Sociologiske perspektiver

Disse statements er nu blevet til en række anbefalinger, der kan bruges til at fremme den fysiske aktvitet hos ældre voksne. Læs anbefalingerne her.

Læs den videnskabelige artikel fra British Journal of Sportsmedicine.

Læs pressemeddelese fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Læs artikel om formidlingsseminaret: Fysisk aktivitet og aldring – fra forskning til praksis, som blev afholdt efter konferencen.