HEAT projektet

Kroniske sygdomme og klimaforandringer er to af de mest presserende globale udfordringer, og begge påvirkes i høj grad af kostmønstre.

De nuværende kostvaner i Europa lever ofte hverken op til ernæringsmæssige anbefalinger eller fødevarebaserede kostråd og lægger samtidig et betydeligt pres på miljøet.

Optimeringsmodeller gør det muligt at undersøge, hvordan kostvaner kan ændres for samtidig at forbedre folkesundheden og reducere miljøbelastningen.

HEAT-projektet undersøger systematisk samspillet mellem fødevaregrupper, sygdomsudfald og miljøpåvirkninger for at kvantificere det potentielle fald i sygdomsbyrde og for at vurdere de afvejninger, der findes mellem menneskers sundhed og planetens sundhed.

HEAT-projektet optimerer kostmønstre med henblik på at minimere den potentielle sygdomsbyrde ved hjælp af Disability-Adjusted Life Year (DALY)-estimater fra Global Burden of Disease-studiet.

Optimeringen baseres på kostundersøgelsesdata fra op til ti europæiske lande og integrerer næringsstofkrav, kulturel acceptabilitet, miljøpåvirkninger (drivhusgasudledning, vandforbrug, arealanvendelse, brug af fossile ressourcer, forsuring) samt økonomisk gennemførlighed.

En komparativ risikovurdering anvendes til at kvantificere sundhedseffekterne, mens livscyklusvurderingsdatabaser anvendes til at registrere miljøpåvirkninger. Ved at kombinere disse elementer identificerer projektet kostscenarier, der tydeliggør afvejninger og synergier mellem menneskers sundhed og planetens sundhed.

Projektet startede i december 2024, og resultaterne er under udarbejdelse.

Forventede outputs omfatter metodiske rammer for integration af epidemiologi og miljømæssig bæredygtighed i kostmodellering, landespecifikke scenarier for bæredygtige kostmønstre samt videnskabelige artikler i tidsskrifter inden for ernæring og bæredygtighed.

Resultaterne vil desuden blive formidlet på internationale konferencer, gennem samarbejde med interessenter samt via podcasts og offentlige formidlingsaktiviteter.

Et centralt resultat vil være kvantificeringen af potentielle reduktioner i sygdomsbyrde og identificeringen af afvejninger mellem menneskers sundhed, planetens sundhed og økonomisk gennemførlighed.