DIDOF

Selvom sundhed officielt anerkendes som en vigtig del af bæredygtige kostvaner, er det endnu ikke fuldt integreret i udviklingen af kostmodeller.

En af årsagerne hertil er, at der stadig mangler kvantitative værktøjer til at vurdere de samlede sundhedsmæssige virkninger af ændringer i indtagelsen af fødevaregrupper. De fleste eksisterende undersøgelser af bæredygtige og sunde kostvaner fokuserer på opfyldelsen af ernæringsmæssige anbefalinger. Desuden fokuserer de fleste studier på sundhedseffekten af ændringer i indtaget af enkelte fødevaregrupper uden at tage højde for hvordan indtaget af andre fødevaregrupper påvirker sundheden. Dette gælder både erstatningseffekter i kosten og samspillet mellem en ændret relativ risiko (RR) for den samlede sygdomsbyrde. Derfor begrænser traditionelle tilgange i ernæringsforskningen vores forståelse af de reelle sundhedseffekter af kostændringer.

For eksempel er indtagelse af mejeriprodukter blevet knyttet til reduceret risiko for fedme, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes, men der vides kun lidt om de bredere sundhedsmæssige konsekvenser, når indtagelsen af mejeriprodukter øges eller mindskes, herunder hvordan sådanne ændringer påvirker sundhedseffekten af den ændrede kost.

Dette projekt imødegår denne mangel ved at udvikle metoder til at optimere den samlede sundhedsmæssige effekt af en kost, som i størst muligt omfang afspejler danske kostvaner, samtidig med at dens miljømæssige egenskaber inddrages. Det gør projektet ved at tage udgangspunkt i den danske befolknings grundlæggende risiko for at udvikle ikke-smitsomme sygdomme, der er årsag til størstedelen af de sygdomsjusterede leveår (DALY) - herunder type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og aldersrelateret demens.

Da indtaget af hver fødevaregruppe påvirker de enkelte sygdomsrisici forskelligt, vil de akkumulerede effekter blive inddraget i beregningerne. Disse effekter effekter beregnes på baggrund af evidensbaserede dosis-respons-sammenhænge fra metaregressionsanalyser.

Undersøgelsen er opdelt i fire arbejdspakker:

WP1: Udvikling af en omfattende database, der samler dosis-respons-sammenhænge mellem indtagelse af de individuelle fødevaregrupper og den relative risiko for ikke-smitsomme sygdomme samt tilhørende miljøindikatorer.

WP2: Anvendelse af databasen til at beregne de nuværende sundhedseffekter (fx DALY/QALY), der er knyttet til forbrugsmønstre for fødevaregrupper og deres miljøpåvirkning.

WP3: Modellering af optimerede kostscenarier for at maksimere sundhedsfordelene (QALY) under hensyntagen til miljømæssige begrænsninger og realistiske kompromiser mellem fødevaregrupper.

WP4: Integration af resultaterne i en endelig vurdering med henblik på at udarbejde retningslinjer for bæredygtige kostråd, der afbalancerer sundheds- og miljømæssige resultater.