KISO Kohorten

KiSO Kohorten vil skabe ny vigtig viden om både fysiologiske og sociologiske forandringer gennem overgangsalderen, som vil have stor relevans videnskabeligt såvel som for alle kvinder, der trods individuelle forskelle før eller siden vil møde denne fase i livet.

Forskningsprojektet kombinerer fysiologiske og sociologiske undersøgelser i et langsigtet tværvidenskabeligt perspektiv på helt nye måder.

Under ledelse af lektor Lasse Gliemann fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og lektor Maria Hybholt​ fra Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet følger projektet 200 midaldrende danske kvinder, fra før de går i overgangsalder og i mange år efter. 

Forskerne undersøger gennem projektets longitudinelle design en række fysiske funktioner, bl.a. kvindernes hjerte, hjerne, blodårer og blod.

Derudover belyses via fokusgrupper, interviews og spørgeskema, hvordan overgangsalderens forandringer og samfundets normer påvirker deres identitet og oplevelse af kroppen.

Projektgruppen har en forventning om at lave opfølgende undersøgelser på de samme kvinder både 10 og 20 år frem i tiden for at sikre en tilbundsgående viden om de langsigtede effekter af overgangsalderen og sammenhængen med fysisk aktivitet. 

Resultaterne fra projektet vil få afgørende betydning for forståelsen af, hvilke forandringer, der sker i kroppen før, under og efter overgangsalderen.

KiSO Kohorten blev påbegyndt i 2021 og forventes afsluttet i 2045.

Når kvinder går ind i overgangsalderen, øges deres risiko betydeligt for at udvikle alvorlige hjerte-karsygdomme som blodprop i hjertet eller hjernen.

Den øgede risiko er formentlig forbundet med, at produktionen af det kvindelige kønshormon, østrogen, reduceres markant ved overgangsalderen.

Dog findes der meget lidt viden om, hvorfor og hvordan overgangsalderen i sin helhed og tiden derefter påvirker hjertet, hjernen, blodårerne og blodet. 

De mange kropslige forandringer under overgangsalderen kan for mange kvinder mærkes indadtil og kan give anledning til betydelige bekymringer om, hvordan kroppens indre sundhed har det.

Derudover oplever mange kvinder forandringer, som påvirker deres kropslige kontrol (f.eks. hedeture, emotionelle forandringer, hukommelsesbesvær), hvilket kan udfordre deres sociale identitet. For nogle bliver forandringerne så alvorlige, at de også betvivler deres personlige identitet.

Overordnet set ved vi dog ganske lidt om, hvorfor og hvordan identitet og kropsforståelse forandres i takt med de fysiologiske forandringer gennem overgangsalderen.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet er et velkendt middel til at forebygge hjerte-kar-sygdom og kan derudover også påvirke identiteten og kropsforståelsen i en positiv retning.

Det er imidlertid aldrig blevet belyst, om en fysisk aktiv livsstil rent faktisk kan mindske de negative forandringer, der sker med kroppens sundhedstilstand i overgangsalderen, eller om en fysisk aktiv livsstil kan være med til at påvirke de bekymringer og udfordringer omkring identitet og krop, mange kvinder oplever i overgangsalderen.

Samlet set mangler der generelt videnskabelig viden om de forandringer, der er forbundet med overgangsalderen og mange kvinder føler samtidig, at det er svært at finde tilstrækkelig information om, hvad der rent faktisk sker med deres krop, når menstruationen ophører. 

De medvirkende kvinder i KiSO Kohorten følges før, under og op til 20 år efter deres overgangsalder. Løbende vil der blive udført en lang række undersøgelser med henblik på at opnå en bedre basal fysiologisk forståelse om, hvilken forandring kvindekroppen gennemgår.

Inden deltagelse i projektet skal alle kvinder gennemgå en forundersøgelse, hvor blandt andet menstruationscyklus og sygdomshistorik kortlægges. Derudover tages et EKG, blodtryk og en blodprøve.

Ud fra blodprøven bestemmes hormonniveauer, mens der også måles på niveauer af kolesterol, blodsukker samt lever- og nyretal.

Testdage

Deltagerne gennemgår i udgangspunktet to separate testdage i alt seks gange.

Ved første testdag bestemmes kropssammensætning og konditionsniveau. Derudover får nogle kvinder taget en blodprøve til bestemmelse af blodets evne til at koagulere både før og efter fysisk aktivitet.

Ved anden testdag udtages en muskelbiopsi, og kredsløbets sundhed undersøges ved brug af et ultralydsapparat både med og uden infusioner af karudvidende stoffer.  

Nogle kvinder gennemgår derudover en tredje testdag, hvor en ekkokardiografi af hjertet foretages både i hvile og under arbejde. 

Sociologiske undersøgelser

Fokusgrupper

Gennem 10 fokusgruppeinterviews med i alt 50 informanter ud af de 200 deltagere i de fysiske undersøgelser, belyses, hvordan det danske samfunds normer og sociale strukturer for overgangsalder begrænser og muliggør midaldrende kvinders handlinger.

Individuelle interviews

For at forstå, hvordan henholdsvis aktive og inaktive kvinder oplever deres foranderlige krop, overgangsalderen, hverdagslivet inklusiv træning og egne handlemuligheder udføres 25 dybdegående, kvalitative individuelle interviews.

Spørgeskemaundersøgelse

For at belyse kvantitative aspekter omkring overgangsalderen (symptomer, lægesøgning), træning (aktivitetsniveau og -type) og sociodemografiske variable gennemføres en spørgeskemaundersøgelse før, under og efter overgangsalderen.

Projektet løber frem til 2045. Som følge af projektets langsigtede perspektiv forventes løbende publikationer.

Artikler vil blive publiceret i relevante videnskabelige tidsskrifter, i ikke-videnskabelige tidsskrifter og omtalt i relevante medier.

Her på siden vil videnskabelige artikler løbende blive oplistet til interesserede.

Hybholt, Maria (2022) Psychological and social health outcomes of physical activity around menopause: A scoping review of research. Maturitas.