Der er de senere år udarbejdet flere studier, både nationalt og internationalt, med fokus på sundhedsfremme i grundskolen (Jensen & Jensen, 2005; Jensen & Lund, 2007; Kalnins et al., 1994; Clift & Jensen, 2005). Disse viser, at skolen med succes kan påtage en aktiv rolle i det sundhedsfremmende arbejde, og især fremhæves vigtigheden af inddragelsen af elever, og prioriteringen af elevbaseret beslutningstagning i den sundhedsfremmende proces, således at sundhed behandles ud fra elevernes egen virkelighedsforståelse. At arbejde med empowerment som omdrejningspunkt for forandring i sundhedsdiskurser i gymnasieskolen, er et relativt uudforsket område. I dette studie defineres sundhedsfremme derfor som en proces, hvor mennesket selv bliver i stand til at skabe forandring og dermed forbedre egen sundhed (WHO, 2001; Laverack & Labonte; 2000). Gymnasieskolen som innovativt sundhedslaboratorium er et kultur- og organisationssociologisk studie (Christensen et al, 2004; Danelund, 2006; Elting & Hammer, 2009; Heldbjerg et al., 2009; Bøgetoft Christensen, 2002) baseret på et samarbejde mellem Rysensteen Gymnasium og Institut for Idræt KU, der søger at tilvejebringe viden om anvendelsen af empowerment-strategier i et idræts- og sundhedsmæssigt forandringsperspektiv i gymnasieskolen. På Rysensteen Gymnasium skal sundhedsfremme udvikles med et bottom-up perspektiv. Centralt for studiet er inddragelse, hvor vigtigheden lægges på kapaciteter indenfor selve organisationen. Studiet er inspireret af en sundhedsfremmemodel udarbejdet af Bracht et al. (1999), og der lægges derfor i alle faser vægt på empowerment. Målet med studiet er at fremme demokratiprocesser, som kan generere rammer, der er befordrende for udviklingen af en idrætspolitik på Rysensteen Gymnasium. I den forbindelse skal nærværende studie beskrive og analysere processer og forandringer, som sker, når sundhedsfremme skabes ud fra begreber som laboratorietilgang og empowerment.