7. juni 2021

Opdagelsen af insulin: En videnskabelig landvinding

insulin

2021 er 100-året for opdagelsen af insulin. Opdagelsen var utvivlsomt en af de største videnskabelige landvindinger i det 20. århundrede og ændrede drastisk tilværelsen for patienter med diabetes. Diabetes gik med ét slag fra at være en sygdom med meget høj dødelighed til i stedet at være en kronisk sygdom, som kan være alvorlig, men som man kan leve med i mange år med behandling med insulin. 

Opdagelsen har været afgørende for de 463 millioner mennesker, der i dag ifølge International Diabetes Federation verden over er ramt af type 2-diabetes.

Det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism har i anledning af 100-året publiceret en række artikler, som beskriver, hvordan insulin virker i kroppen. En af disse kredser om insulins virkning i musklerne og er forfattet af professor Erik Richter og lektor Lykke Sylow fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, i samarbejde med forskere fra University of Toronto.

Professor Erik Richter og lektor Lykke Sylow er inviteret til at skrive artiklen, fordi forskere på Institut for Idræt og Ernæring i en lang årrække har bidraget væsentligt til at øge forståelsen af insulins virkning i musklerne, og hvordan dette påvirkes af fysisk aktivitet, kost og sygdomme. I øvrigt var det professor Erik Richter, der for knap 40 år siden stod bag opdagelsen af, at musklerne bliver bedre til at respondere på insulin, når man har været fysisk aktiv.

Figur: Insulinfølsomhed efter motion
Klik for at se figuren i større format.

August Krogh bragte insulinproduktionen til Danmark

Opdagelsen af insulin blev gjort i Toronto i Canada, men det var ægteparret Marie og August Krogh, der bragte insulinproduktionen til Danmark. Marie Krogh havde diabetes og under en rejse i Nordamerika fortalte hun sin mand om forskningen i behandling af diabetes i Canada. Dette fik August Krogh til at besøge University of Toronto og efter dette besøg vendte August Krogh tilbage til Danmark med rettighederne til at fremstille insulin, hvilket i sidste ende førte til grundlæggelsen af Novo Nordisk.

Musklerne responderer bedre på insulin efter en løbetur

Allerede tidligt i forløbet, efter at man var begyndt af behandle diabetes med insulin, gjorde man den erkendelse, at insulin tilsyneladende virkede kraftigere når patienterne var fysisk aktive. I et meget kendt studie fra 1923 viste den engelske læge Lawrence, at når han behandlede sine patienter med insulin observerede han et vist fald i blodsukkeret. Men hvis patienten samtidigt var fysisk aktiv, så var faldet i blodsukker betydeligt større, og det varede i mange timer efter fysisk aktivitet. Man vidste således, at fysisk aktivitet øgede insulins virkning både under og efter aktiviteten, men man vidste ikke, hvordan det hang sammen.

Den sammenhæng dykkede daværende postdoc Erik Richter ned i som ung forsker under et ophold i USA i 1982. Hans studier viste, at svaret på den øgede insulinfølsomhed skulle findes i musklerne. Igennem en lang række forsøg påviste han, at musklerne bliver meget bedre til at respondere på insulin efter en løbetur i forhold til ingen løbetur. Disse studier har været et afgørende element i de sidste 40 års forskning i sammenhængen mellem fysisk aktivitet, muskelarbejde og insulin.

Livsstilssygdomme er forbundet til en forringet virkning af insulin

I dag forsker man intensivt videre i de mekanismer i kroppen som medfører nedsat insulinvirkning, også kaldet insulinresistens. Sygdomme som type 2-diabetes, åreforkalkning, forhøjet blodtryk og overvægt forbindes med en urban, vestlig livsstil med ubegrænset kalorietilbud, samt begrænsede muligheder for fysisk aktivitet. Samtidig er alle disse sygdomstilstande i større eller mindre grad forbundet til en forringet virkning af insulin i kroppen.

Derfor kan man forestille sig at behandling af insulinresistens også medfører bedring eller endog forebyggelse af de førnævnte livsstilssygdomme. Og her kommer fysisk aktivitet igen ind for fysisk aktivitet forbedrer insulinfølsomheden og virker også forebyggende og ofte helbredende på sygdommene.

Professor Erik Richter, lektor Lykke Sylow og deres kolleger i Sektion for Molekylær fysiologi på Institut for Idræt og Ernæring arbejder derfor fortsat intenst i forsøget på at identificere de komplekse molekylære mekanismer, der kan give os mere af den vigtige viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, muskelarbejde og insulin.

Læs den videnskabelige artikel ’The many actions of insulin in skeletal muscle, the paramount tissue determining glycemia’ her.