Antihistamin nedsætter effekt af intervaltræning

Forår og sommer kan være svær for den million danskere, der lider af høfeber og pollenallergi. Opblomstringen af el, græs, bynke og birk giver stoppet næse, kløende øjne og for nogle træthed. Årsagen er, at der frigives histamin som et led i kroppens forsvar, og dette medfører allergiske reaktioner hos nogle. Løsningen for mange mennesker med allergi er at medicinere med antihistamin, fordi dette kan begrænse de allergiske reaktioner. Men nu viser et nyt studie, at et stort indtag af antihistamin begrænser effekten af intervaltræning.

De første der påviser, at blokade af histamin har stor effekt

Igennem en del år har videnskabelige studier peget på, at histamin spiller en rolle for den umiddelbare effekt af fysisk aktivitet. Det er blandt andet påvist, at histamin har en vigtig rolle i forhold til, hvor meget blod som gennemstrømmer musklerne efter træning. Men det har hidtil været uvist, om histamin også er et vigtigt signalmolekyle, der medvirker til at regulere, hvordan kroppen reagerer på fysisk træning. Det ønskede forskergruppen at dykke ned i, og nu har de som de første påvist, at hvis man blokerer effekten af histamin i kroppen, så nedsættes effekten af træning væsentligt.

Øget forståelse af hvordan træning påvirker muskler og kredsløb

Det nye viden øger samlet set vores forståelse af, hvordan træning og fysisk aktivitet påvirker musklerne og kredsløbet. Specifikt viser studiet at blokaden af histamin reducerede forbedringer i kondition, antallet af små blodkar i musklerne og evnen til at optage sukker, sammenlignet med gruppen der fik placebo (medicin uden virkning]. Professor Ylva Hellsten og lektor Lasse Gliemann, begge fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, var forskningsledere på den danske gren af studiet. Lasse Gliemann forklarer:

”28 raske, unge mænd udførte regelmæssig, intensiv cykeltræning i 6 uger. Halvdelen af deltagerne blev samtidig behandlet med antihistamin for at hæmme den normale funktion af histamin. De øvrige deltagere fik placebo uden nogen virkning,” fortæller lektor Lasse Gliemann og fortsætter: ”Det primære fund i vores studie er, at på trods af at træningen var hård, og at alle trænede lige meget, så var der ringe eller ingen positive virkninger af træningen i den gruppe af mænd, der modtog antihistamin. Det er bemærkelsesværdigt. Og vi er de første, der påviser, at blokaden af histamin har så stor effekt.”

Stressrespons er formentligt afgørende for effekten af træning

Resultaterne er bemærkelsesværdige, men dog ikke overraskende. For der findes flere eksempler på, at forskellige typer af medicin, som dæmper kroppens stressrespons også mindsker effekten af træning. Så det tyder på, at for at træning skal have en effekt, så skal der også et stressrespons til. Lektor Lasse Gliemann forklarer:

”Et stressrespons er kroppens måde reagere på en udefrakommende påvirkning. Det udløses både af allergier, af et slag, af for meget arbejde – og af motion. Det er et udtryk for, at kroppen får et chok og igangsætter optimerende processer for at forberede sig til næste gang. Vi har tidligere set, at hvis vi giver noget som dæmper denne stressrespons, så udebliver effekten af træning også. Ibuprofen, antioxidanter og isbade er alle eksempler på måder at nedbringe stressrespons som fx ømhed efter træning, men som faktisk også fjerner de positive effekter.”

Må ikke tolkes sådan, at mennesker med allergi skal stoppe med antihistamin

Det skal pointeres, at studiets primære formål var at undersøge den fysiologiske betydning af histamin ved at blokere histamin under træning. Derfor modtog den ene gruppe forsøgspersoner en kombination af to typer af antihistaminmedicin for fuldstændigt at blokere aktiveringen af histaminsystemet. Fremtidige studier vil vise, om også brugen af kun én type af antihistaminmedicin kan have en negativ indflydelse på træningsresponset. Det er derfor også vigtigt at understrege, at studiet ikke skal tolkes sådan, at mennesker med allergi bør stoppe med at tage antihistamin.

”Vi har en stor gruppe af mennesker i Danmark, der jævnlig indtager antihistamin. Det skal de selvfølgelig blive ved med at gøre, når de har behov for det. Men i forhold til tilrettelæggelsen af eventuel træning kan der på sigt komme en meget relevant læring ud af vores studie. Vi må dog også sige, at vi nok skal dykke længere ned i effekten af histamin, før vi kan komme med endelige anbefalinger om indtaget af antihistamin i kombination med træningstilpasning,” understreger professor Ylva Hellsten.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances i artiklen: Histamine H1/H2 signaling is an essential transducer of the integrative exercise response in humans.

Studiet er finansieret af Research Foundation Flanders.

Emner