Transformative samtaler – et ståsted i en fortravlet tid
Coaching er kommet for at blive. Men coaching og coachingpsykologien skal videreudvikles og styrkes i forskning, teori og praksis. For vi lever i en fortravlet tid med mange, ofte ustabile relationer, og hvor vi hele tiden skal reagere hurtigt på mails, posts, likes og øvrige forandringer. Udviklingen har gjort os til præstationssubjekter, som kæmper for at optimere valg og muligheder. Derfor er det blevet påtrængende, at vi finder os selv og vores værdier gennem samtalen med den anden.
Før i tiden kunne man groft sagt regne med, at hvis man fulgte en særlig ”manual” i arbejds- og privatlivet, så fik man succes. Sådan er det ikke længere. De aktuelle forandringer i samfundet og i de levevilkår den enkelte er underlagt har den effekt, at det i dag er afgørende, at vi selv finder svar på de vigtige ting i livet. Dette påvirker coaching som dialogform og sætter en ny agenda for professionelle samtaler i forskellige arbejds- og behandlingssammenhænge.
Derfor er det tid til at gøre status og at sætte et særligt fokus på nye udviklingstrends og praksisser. Coaching – eller bedre ’den transformative samtale’ – er et bud på, hvordan vi finder et ståsted i den accellererende udvikling i samfundet og dets mange hyperkomplekse organisationsprocesser.
Coaching skal hjælpe os ud af hamsterhjulet
For et par år siden rejste professor i psykologi Svend Brinkmann i bogen ’Stå fast’ en berettiget kritik af den form for ”førstegenerationscoaching”, som havde til opgave til at hjælpe folk til at overleve pres eller den næste udfordring. Coaching skulle være mere end bare et værktøj til nå det næste mål, mente Svend Brinkmann. Og det er ganske rigtigt. For coaching skal hjælpe os til at komme ud af hamsterhjulet. I nogle sammenhænge er derfor bedre at bruge et andet begreb end ”coaching”, som kan virke utiltalende eller misvisende. Her kommer vi frem til begrebet ’den transformative samtale’.
I den transformative samtale er det essentielle, at den udformer sig ved at skabe større lighed og samarbejde mellem dialogparterne, og at den sætter særligt fokus på at finde mening og afklare værdier. Dette kan blive en integreret del af det civile samfund, fx via samtalesaloner eller mentorordninger. Dette kunne man også kalde tredjegenerationscoaching.
Den personlige historie i den professionelle samtale
Tredjegenerationscoaching åbner op for en afprofessionalisering i coachingsamtalen, hvor den medmenneskelige dimension tilstræbes i højre grad end tidligere. Vi har brug for den anden for at finde ind til os selv. Det har allerede Søren Kierkegaard slået fast, da han skrev, at man forstår sig selv først gennem den anden. Det sker, når nogen tør dele noget personligt i en gruppe, hvor der er blevet opbygget fortrolighed. Der sker en afmystificering og normalisering af problemstillingen, når man finder ud af, at man ikke er alene, og det skaber ofte en stor lettelse hos både den enkelte og i en gruppe ligesindede.
Der er dog i høj grad stadig brug for den fagprofessionelle – alt efter problemets karakter – fx i forhold til patienter på hospitalet, og ikke mindst, når der er tale om tunge diagnoser, stress og udbrændthed. Det afgørende ligger i måden, fagpersonen inddrager sig selv: med empati og opmærksomhed, kreativt og ved at minimere den professionelle attitude. Det er vigtig at være medmenneske uden dog at tabe sin professionelle rolle af syne.
Som dialogholder eller coach skal man tilbyde sig til at undersøge den virkelighed, som den anden befinder sig i, og forsøge at berige samtalen med nogle perspektiver, som er nye eller uvante. Det betyder, at relationen og evnen til at opbygge en alliance bliver fundamental, fordi der i samtalen sker en samskabelse af virkeligheden mellem de to parter. Egenmotivation og viljen til forandring hos dialogpartneren, der søger hjælp, er også en helt central faktor.
10 års jubilæumskonference
15. november 2018 sætter Institut for Idræt og Ernæring tredjegenerationscoaching i fokus på 10 års jubilæumskonferencen ’Coaching – forskning og praksis’, samtidig med at der gøres status på de seneste 10 års udvikling indenfor coachingpsykologien. På konferencen sætter vi fokus på dialogers betydning for udvikling af den enkeltes selvforståelse, og vi dykker ned i, hvordan indsigt udvikles i samtalen. Der præsenteres også en ny metode til at koble coachingdialoger til aktuel samfundsteori, og vi vender coaching og transformative samtalers betydning i praksisfelter (bl.a. patientsamtaler, talentudvikling og i arbejdsliv).
Konferencen er henvendt til fagprofessionelle og studerende, der er interesserede i coaching, dialoger, nærvær, ledelse, læring, udvikling, forandringsprocesser osv.
Vel mødt til konferencen.
Professor Reinhard Stelter
rstelter@nexs.ku.dk
Emner
Kontakt
Reinhard Stelter
Professor
10 års jubilæums konference ”Coaching – forskning og praksis”
Med foredrag af bl.a. Professor Tatiana Bachkirova, Professor emeritus Ole Fogh Kirkeby og Professor Reinhard Stelter. Se video.
Litteratur til videre læsning
Brinkmann, S. (2015). Stå fast. København: Gyldendal.
Han, B.-C. (2012). Træthedssamfund. København: Møller Forlag.
Stelter, R. (2016). Kunsten at dvæle i dialogen. København: Dansk Psykologisk Forlag.