Ældres mad- og måltidsvaner er mangfoldige – Københavns Universitet

NEXS > NYHEDER > 2018 nyheder > Ældres mad- og måltids...

30. august 2018

Ældres mad- og måltidsvaner er mangfoldige

Livskraft - Center for gode ældreliv

En ny rapport afdækker, hvor forskellige ældre danskeres mad og måltidsvaner er, og hvordan mad og måltider har indflydelse på ældres livskvalitet. Rapporten sætter fokus på gruppen af yngre ældre fra 65 til 75 år og peger på, at de ældre har markant forskellige opfattelser og definitioner af, hvad der kendetegner et godt måltid, ’ordentlig mad’ og sundhed. Derfor vil deres ønsker og behov for den fremtidige madrelaterede ældreomsorg formentlig også være vidt forskellige. Rapporten er udarbejdet af ’Livskraft - Center for gode ældreliv’ ved Københavns Universitet.

iStock.com/RapidEye

Ældres mad og måltider er ofte på de kommunale og politiske dagsordner, men der foreligger kun sparsom viden om ældre danskeres mad og måltidsvaner. Det er særligt gruppen af yngre ældre i alderen 65 til 75 år, som man mangler viden om. Derfor iværksatte ’Livskraft - Center for gode ældreliv’ et studie blandt netop denne gruppe. Studiet - der netop er mundet ud i rapporten 'Appetit på det gode ældreliv - Måltider, madglæde og livskvalitet' - havde til formål at undersøge, hvordan mad og måltider kan fremme livskvalitet i en befolkningsgruppe, hvor de enkelte individer på mange måder er så indbyrdes forskellige, at det ikke giver mening at omtale dem som én samlet gruppe.

De ældres ønsker og ressourcer er indbyrdes forskellige

Overordnet viser studiet, at mange ældre har væsentlige menneskelige og økonomiske ressourcer til at lave måltider, som på forskellige måder giver dem bedre livskvalitet, og som har afgørende betydning for deres sundhed og en aktiv hverdag. Men de ældre har vidt forskellige ressourcer og ønsker, og ekstern lektor ved Institut for Antropologi Bodil Just Christensen, der er en af forfatterne til den nye rapport, lægger vægt på, at de ældre ikke repræsenterer én gruppe:

”De ældre må forstås som en kategori af mennesker, som har meget forskellige vaner, ideer, idealer, værdier og betingelser for deres mad- og måltidsvaner. Eksempelvis viste vores analyse at de ældre, der er vokset op i hjem, hvor der har været en opmærksomhed på godt madhåndværk, har mere markante holdninger til råvarer, kvalitet og sundhed end de ældre, der er vokset op under andre omstændigheder.”

I rapporten beskrives fire idealtyper i form af forskellige måder at forholde sig til mad og måltider på: Pragmatikere, Hverdagsgourmeter, De uinteresserede og De begrænsede og syge. Men eftersom livet er under konstant udvikling, så kan det skifte over tid, hvordan de ældre placerer sig i forhold til disse idealtyper. Derfor er der behov for en større repræsentativ undersøgelse i den yngre del af ældrebefolkningen til at kunne afdække, hvor præcise typologierne er, siger professor Inge Tetens, leder af ’Livskraft – Center for gode ældreliv’ ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet: 

”Vi har behov for at udføre et større studie for at kunne præcisere, hvor udbredte de forskellige idealtyper er, samt hvem der især befolker dem. En sådan viden vil være værdifuld i fremtidige initiativer og tilbud til den nuværende gruppe af ’yngre ældre’, når de på sigt får færre ressourcer og deres måltidspraksisser nødvendigvis må ændres.”

I sidste ende er hensigten med studiet at øge den viden, der kan hjælpe til at målrette tilbud og tiltag inden for madrelateret ældreomsorg. 

Ældre Sagen håber på mere

Hos Ældre Sagen bifalder man forskernes arbejde og håber på mere., siger Rikke Hamfeldt, der er seniorkonsulent hos Ældre Sagen.

”Gruppen af ældre indeholder vidt forskellige mennesker, der har vidt forskellige forudsætninger for de liv, de lever og den mad, som de spiser. Hvis samfundet skal kunne møde de behov, der opstår hos de ældre i fremtiden, så er det derfor helt afgørende, at vi får en præcis viden om de ældres vaner, om hvad de foretrækker at spise og lave, om hvad de har af evner i et køkken, om deres grundlæggende holdninger på området – ja, om alt det, der skaber de ældres individuelle måltidsvalg.”   

Om studiet

Studiet er baseret på personlige interviews med 22 ældre i alderen 65 til 75 år, der blev rekrutteret i tæt samarbejde med Ældre Sagen. Interviewene fokuserede på deltagernes erfaringer og vaner i forhold til mad og måltider. Analyserne beskriver vidt forskellige måder, hvorpå de interviewede engagerer sig i de processer, der indgår i en hverdagspraksis omkring mad: Planlægning, indkøb, madlavning og organisering af måltider. De ældres opfattelser af hvad det gode måltid er, varierer og afhænger af hverdagens ressourcer, personers livshistorie og identitet, og kroppens behov og begrænsninger. 

Se rapporten 'Appetit på det gode ældreliv – Måltider, madglæde og livskvalitet'.