Kartoflens dårlige ry lader til at være ubegrundet

Jo højere glykæmisk index en fødevare har, jo mere stiger glukoseniveauet i blodet efter indtagelse. Dette medfører en stigning i insulin. Tidligere har flere forskere ment, at et højt insulinniveau efter et måltid kunne øge lagringen af fedt, og føre til overvægt, fedme og type-2 diabetes over tid. Dette har givet kartoflen et dårligt sundhedsry, da den har et højt glykæmisk index, hvis man sammenligner den med andre former for fødevarer med meget stivelse, som for eksempel pasta og hvidt brød. Reelt har kartoflen dog så højt et vandindhold, at man skal spise ret store mængder af den for at se denne effekt på glukose og insulin.

Ingen sikker sammenhæng mellem kartoffelindtag og livsstilssygdomme

Nu har en ny gennemgang af 13 videnskabelige forsøg - hvori man undersøgte sammenhængen mellem indtag af kartofler og risikoen for at udvikle overvægt, type 2-diabetes og hjerte-/karsygdomme – desuden vist at der samlet set ikke kan påvises nogen sikker sammenhæng mellem indtaget af kartofler og øget risiko for livsstilssygdomme. Undtagelsen er, at et indtag af pommes fritter muligvis kan medføre en øget risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes – hvilket ikke forekommer overraskende.

Tilberedning og kostmønstre har stor betydning

Det var dog meget få studier, der undersøgte forskellige typer af tilberedning såsom kogte, bagte, moste kartofler eller pommes frites.

”Tilberedningsmetoden er en vigtig faktor, for det kan påvirke energiindholdet af kartoflen", siger cand. scient. i Human Ernæring, Daniel Borch, der er en af forfatterne bag artiklen. ”Yderligere kan det også have betydning hvilke andre fødevarer kartoflen bliver spist sammen med. For eksempel viste studier fra Europa og Asien ingen sammenhæng mellem kartoffelindtag og livsstilssygdomme, hvorimod studier fra USA gjorde", slutter Daniel Borch.

Så selvom ikke alle resultaterne af de 13 videnskabelige forsøg var entydige, så tyder det eksempelvis på, at forskellige kostmønstre, hvori kartoflen indtages spiller en væsentlig rolle i udviklingen af livsstilsygdomme.

Den mest grundige gennemgang hidtil

"Vores artikel er den hidtil den mest grundige gennemgang af de studier, der dykker ned i kartoflens effekt på udviklingen af livsstilssygdomme", siger den overordnede ansvarlige forsker på undersøgelsen professor Anne Raben, fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Hun fortsætter ”Men hvis vi endeligt skal fastslå kartoflens effekt på sundheden, så er der stadig behov for yderligere studier. For dem vi har med i vores undersøgelse er observationsstudier, og det betyder, at vi har behov for studier med rigtige kontrolgrupper.”

Undersøgelsens resultater kan findes i artiklen Potatoes and risk of obesity, type 2 diabetes, and cardiovascular disease in apparently healthy adults: a systematic review of clinical intervention and observational studies, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition.

Credit for kartoffelbillede: Sampsa

Emner