Ph.d. forsvar v/Charlotte Østergaard

Charlotte Østergaard forsvarer sin ph.d. afhandling

Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner

Tid

Torsdag den 31. maj 2012 kl. 13.00

Sted

Store Auditorium, Institut for Idræt, Nørre Allé 53, 2200 København N

Bedømmelsesudvalg 

Lektor Sine Agergaard (formand), Institut for Idræt, Københavns Universitet

Professor Kristian Larsen, Høgskolen i Oslo og Akershus, Oslo, Norge

Professor Svend Brinkmann, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Vejleder

Professor Else Trangbæk, Institut for Idræt, Københavns Universitet 

Charlotte Østergaard fortæller om afhandlingen

Eksisterer der i Danmark et særligt idrætsfelt? Kan man sige at idrætten rummer en egen historie, en egen logik og er bygget op omkring nogle kapitalformer som er særegne for idrætten?

Gennem en historisk analyse af idrætsfeltet fra dets opkomst til i dag viser jeg, hvordan idrætsfeltet er opbygget omkring to kapitalformer, en idrætskapital og foreningskapital. Kapitalformer, der er skabt, i kraft af at foreningsidrætten og idrætsorganisationerne har haft magt til at sætte dagsordnen i feltet. Jeg viser, hvordan de to idrætsspecifikke kapitalformer ikke bare har værdi i feltet, men også har høj symbolsk værdi udenfor feltet.

Undersøgelsen af idrætsfeltet viser dog, at der er tegn på forandring. Nye spillere som eksempelvis de private fitnesscentre er på vej til at opnå magt og indflydelse på forhold, der omhandler idræt, men der er også forandringer i den organiserede idræt, hvor både værdigrundlag og strukturering er under forandring.

På trods af disse forandringer viser jeg gennem en analyse af dokumenter fra regering og kommuner, at den organiserede idræt fra politisk side stadig har høj symbolsk kapital og derfor bliver anset for den ideelle samarbejdspartner i forhold til at skabe mere velfærd.

I de seneste år har der været en stigende politisk interesse for at anvende idræt som middel til opnåelsen af politiske mål, herunder at koble idrætten til særligt de velfærdspolitiske mål. Specielt i forbindelse med Strukturreformen fra 2007, hvor kommunerne overtog området for forebyggelse og sundhedsfremme, er der blever sat mange projekter og initiativer i gang i kommunerne, hvor idrætten er inviteret til at samarbejde om løsningen af det stigende problem med fysisk inaktivitet. 

Hvad disse projekter indeholder og hvordan der samarbejdes er undersøgt gennem casestudier af fire udvalgte kommunale forebyggelsesprojekter rettet mod fysisk inaktive børn og voksne i to udvalgte kommuner.

Fra politisk side anses foreningsidrætten således som den ideelle samarbejdspartner for kommunerne. Men er foreningsidrætten i alle tilfælde den rette samarbejdspartner, når det gælder om eksempelvis at forebygge fysisk inaktivitet? Ved hjælp af den indsamlede empiri i casestudierne, der består af observationer og kvalitative interviews viser jeg i mine analyser, hvordan der i projekterne er indbygget forskellige barrierer for projekternes målgruppe, der hovedsagligt består af socialt udsatte børn og voksne.

Eksempelvis viser jeg, hvordan målgruppen af voksne borgere mangler kapitaler og kompetencer, blandt andet det jeg i afhandlingen kalder konnektionskompetence, til overhovedet at blive koblet på de kommunale projekter. De socialt udsatte voksne borgere mangler ligeledes de nævnte idræts- og foreningskapitaler, hvilket vanskeliggør overgangen fra projektet til idrætsforeningen.

I analysen kommer jeg frem til den konklusion, at det at agere i foreningsidrætten kræver nogle særlige forudsætninger. Forudsætninger som ikke alle borgere er udrustet med, hvorfor jeg i afhandlingen forsøger at identificere og udfolde andre arenaer for idrætsudfoldelse. 

Det teoretiske og metodiske fundament for undersøgelsen er den franske sociolog Pierre Bourdieus sociologi og metodologi. Ved hjælp af casestudierne undersøger jeg, hvorvidt Bourdieus sociologi er dækkende for et nutidigt dansk studie af idræt og velfærdspolitik. På baggrund af denne analyse introduceres i afhandlingen begreber og teorier fra andre teoretikere, blandt andet den danske filosof Anders Fogh Jensens teori om projektsamfundet.

 2012, 288 sider, 100,- kr., ISBN 978 87 917 71 43 9