Derfor er yoyo-vægt ikke så skadeligt, som mange tror

Mange oplever, at vægten går op og ned mange gange gennem livet, og det har længe været betragtet som en sundhedsrisiko at have den såkaldte yoyo-vægt eller elevatorvægt – nogle gange endda mere skadeligt end blot at være overvægtig.

Blandt andet skulle det have negative helbredseffekter såsom øget fedtmasse, tab af muskelmasse, lavere stofskifte og øget risiko for sygdomme som type 2-diabetes og hjerte‑kar‑sygdomme.

Men en grundig gennemgang af forskningen giver ikke noget overbevisende belæg for, at de negative effekter kan tilskrives yoyo-vægt i sig selv – eller at det skulle være mere skadeligt end vedvarende overvægt, lyder det fra professor Faidon Magkos fra Institut for Idræt og Ernæring. Han har sammen med en tysk kollega har gennemgået forskning på området i en samlet analyse.

“Mange mennesker afholder sig fra at forsøge at tabe sig, fordi de frygter, at en efterfølgende vægtøgning kan skade kroppen eller deres stofskifte. Vores gennemgang tyder på, at disse bekymringer i vid udstrækning er ubegrundede. I de fleste tilfælde opvejer fordelene ved vægttab de potentielle risici ved, at vægten senere stiger igen,” fortæller Faidon Magkos.

Hvad forskningen viser

Forskerne har i deres analyse gennemgået en lang række udvalgte studier, herunder observationsstudier, kliniske forsøg og dyreforsøg, der undersøger effekten af gentagne vægttab og vægtøgninger på blandt andet kropsvægt, kropssammensætning og stofskifte.

Et centralt fund er, at der oftest ikke er nogen årsagssammenhæng mellem yoyo-vægt og dårligt helbred. Mange studier bygger på selvrapporteret vægt, og det gør det svært at afgøre, hvad der er årsag og virkning. Dertil er det ofte uklart, om vægttab skyldes bevidste forsøg eller sygdom.

“Når man tager højde for eksisterende sygdom, aldring og den samlede eksponering for fedme, forsvinder de formodede skadelige effekter af yoyo-vægt i vid udstrækning,” forklarer professor Norbert Stefan fra German Center for Diabetes Research (DZD), University Hospital Tübingen og Helmholtz Munich.

Vægtøgning er ikke det samme som skade

Hvis man har en vægt, som går op og ned, så er det ifølge forskerne vigtigt at hæfte sig ved, at mange af de sundhedsmæssige gevinster ved vægttab ophører, når man tager på igen.

Men det betyder ikke, at man er dårligere stillet end før vægttabet, fortæller Faidon Magkos:

“Når vægten kommer tilbage, bevæger man sig tilbage mod et risikoniveau som før — ikke ud over det. Der er en afgørende forskel på at miste gevinster og på at forårsage skade.”

Ifølge forskerne viser flere store studier, at det er graden af fedme i sig selv — ikke vægtudsving — der ser u

Overvægtige personer bør ikke afskrækkes fra at forsøge at tabe sig

d til at være den primære drivkraft bag risikoen for stofskifterelaterede sygdomme.

Man skal ikke holde sig tilbage med vægttab

Vægttabsmedicin er de seneste år blevet meget udbredt, og de behandlinger kan give store vægttab, som ofte følges af betydelig vægtøgning, hvis man stopper med medicinen.

Ifølge forfatterne er dette dog ikke nødvendigvis skadeligt. Tværtimod kan periodisk vægttab – selv hvis det ikke opretholdes permanent – give meningsfulde perioder med forbedret metabolisk sundhed og livskvalitet.

Derudover hæfter professorerne sig ved, at de fleste personer, der lykkes med varigt vægttab, har oplevet flere mislykkede forsøg undervejs. Vægttab efterfulgt af vægtøgninger er altså ofte et nødvendigt trin på vejen mod succes — ikke et tegn på fiasko eller en sundhedsfare.

Derfor har de to forskere et budskab til patienter og klinikere:

”Overvægtige personer bør ikke afskrækkes fra at forsøge at tabe sig, selv hvis de har svært ved at holde vægten på lang sigt. For at mislykkes med vægttab er ikke skadeligt, men at opgive helt kan være det,” fortæller de.