Mindre kulhydrat og mere protein og fedt mindsker risikofaktorer for hjertekarsygdomme ved type 2-diabetes

I Danmark lever over 300.000 med type 2-diabetes, og hertil skal tillægges de mange mennesker, som lever med uopdaget type 2-diabetes eller et forstadie hertil. Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, da den kan medføre alvorlige komplikationer som blandt andet sygdom i nyrer, øjne og nerver, samt åreforkalkning og arvæv i leveren. Ny forskning viser nu, at det for personer med type 2-diabetes er muligt at mindske denne risiko ved at omlægge kosten.

Bedre blodværdier reducerer risici

”I mange år er personer med type 2-diabetes blevet opfordret til at have fokus på at tabe sig og spise en fedtfattig kost. Op mod 50 – 60 % af energien skulle komme fra kulhydrater. I vores studier har vi i stedet sammensat en velsmagende, dagligdags kost, hvor vi reducerede indholdet af kulhydrat og til gengæld øgede mængden af protein og fedt,” fortæller professor, overlæge, dr. med. Thure Krarup, der stod i spidsen for studiet. Han fortsætter:

”Det havde den positive effekt, at vi kunne måle et fald i leverfedt, og det er vigtigt, for hvis der er for meget leverfedt er der også en øget risiko for hjertekarsygdomme. Der ser også ud til at være en sammenhæng med, at vi også målte mindre fedt i blodet, særligt triglycerid og de små, tætte LDL- partikler, der kan fremkalde åreforkalkning. Og i modsætning til hvad man ellers har troet i mange år, så var det uafhængigt af, om forsøgspersonerne tabte sig i vægt.”

De bedre blodværdier er godt nyt for personer med type 2-diabetes, for det kan reducere risikofaktorerne for hjertekarsygdomme og mindre fedt i leveren nedsætter risikoen for udvikling af leversygdom.

Svært at ændre madvaner

I studierne sammenlignede man to typer af kost. Den ene type havde en sammensætning af næringsstoffer, som man i mange år traditionelt har anbefalet personer med type 2-diabetes at spise, indeholdende 50% af energien fra kulhydrat, 17% fra protein og 33% fra fedt. Den anden type var reduceret i kulhydratindholdet til 30% af energien, men til gengæld øget i protein til 30% og i fedt til 40%.

Erfaringen viser dog, at det for mange kan være svært at holde fast i de sunde madvaner, fortæller klinisk diætist og ph.d.-studerende Luise Persson Kopp fra Bispebjerg Hospital. Dette kan skyldes manglende viden om, hvilke fødevarer der er sunde, hvordan de skal sammensættes og tilberedes, eller en opfattelse af at sund mad er dyrt. Netop derfor var det vigtigt at maden, som forsøgspersoner spiste i projektet, kunne tilpasses dagligdagen.

”Begge kosttyper bestod af velkendte fødevarer og retter. Det var ”rigtig mad” og ikke forsøgskost. Maden bidrog derfor også med vigtige fibre, mineraler og vitaminer. Det handler om at finde en balance, hvor der er plads til det meste. Det vigtige er sammensætningen af det enkelte måltid, og især at få nok protein og fedt til hvert måltid. Selv i den hurtige snack på farten,” siger Luise Persson Kopp.

Maden som forsøgspersonerne spiste indeholdt grøntsager, fuldkornsprodukter, olivenolie, frugt, fisk, æg og kød, samt en del mejeriprodukter, der tilsammen sikrede et højt indhold af protein og vigtige vitaminer og mineraler.

Studierne blev blandt andet finansieret af Arla Food for Health og Mejeribrugets ForskningsFond.