Fra laboratorier på Landbohøjskolen til en sensation i bekæmpelsen af fedmeepidemien
Hormonet GLP-1 (Glucagon-like peptide 1) blev opdaget i 1986 af professor Jens Juul Holst i forbindelse med hans forskning i tarmhormoner. Efter de følgende års forskning i GLP-1’s virkning på kroppens produktion af insulin, besluttede professor, dr. med. og daværende institutleder Arne Astrup og Jens Juul Holst sig i 1994 for at teste om hormonet også påvirkede appetitregulering og mæthedsfornemmelse. Disse studier foregik i laboratorier på det tidligere Institut for Human Ernæring på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, der i dag er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
I 1994 havde man endnu ikke påvist en klar sammenhæng mellem GLP-1 og appetitregulering. Tidligere studier, udført på gnavere, havde vist usikre resultater, så nu var der behov for at udføre studier med mennesker. Derfor startede Arne Astrup og Jens Juul Holst et forskningssamarbejde med det formål at teste effekten af GLP-1 på menneskers mæthedsfornemmelse.
GLP-1 førte til mere mæthed
Gruppen designede et studie med 20 unge, raske, normalvægtige mænd. Forsøgspersonerne fik enten GLP-1 eller saltvand (placebo) samtidig med, at de spiste et morgenmåltid. Studiet viste, at de forsøgspersoner, der havde fået GLP-1 var markant mere mætte efter morgenmad, sammenlignet med dem som havde fået saltvand. Desuden spiste GLP-1-gruppen 12% mindre ved frokosten senere. Forskerteamet var begejstrede for resultaterne, for undersøgelsen var den første til at demonstrere en fysiologisk rolle af GLP-1 i appetitkontrol og energiindtag hos mennesker.
Fra patent til præparat
Opdagelsen førte til at forskerne, i samarbejde med Novo Nordisk, patenterede GLP-1 som et mæthedshormon allerede i november 1996. Det var dog først nogle år senere, at det stod tydeligt for omverdenen, hvor stor betydning disse fund havde. Først udviklede Novo Nordisk liraglutid, der var en modificeret udgave af GLP-1; en såkaldt GLP-1-receptor agonist. Men det var da Novo Nordisk i 2012 introducerede semaglutid, at udviklingen tog fart.
Semaglutid er i dag stoffet i Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic og vægttabsmedicinen Wegovy. I øjeblikket er 19 forskellige modificerede udgaver af GLP-1 under udvikling til behandling af fedme af næsten lige så mange virksomheder, og i de sidste tre måneder af 2023 blev mere end 9 millioner mennesker behandlet med et GLP-1-baseret præparat i USA, med forventning om fortsat hurtig vækst i brugen.
Stor pris til Arne Astrup
På baggrund af opdagelsen af GLP-1 som mæthedshormon og forskningen i de laboratorier, der stadig eksisterer og som nu er en del af Institut for Idræt og Ernæring, modtager professor, dr. med. Arne Astrup - der i dag er ansat som Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden – d. 30. juni årets George Bray Outstanding Scientific Achievements Award i Obesity Research.
Prisen uddeles af American Society for Nutrition (ASN) til en læge, kliniker eller efterforsker, der har ydet et væsentligt bidrag til forskningen i svær overvægt, og Arne Astrup modtager prisen for sin banebrydende forskning i menneskelig appetitkontrol og sit bidrag til opdagelsen af GLP-1 som et mæthedshormon.
Arne Astrup modtager prisen på ASN’s årsmøde den 30. juni i Chicago, hvor han også præsenterer sin forskning, i et foredrag med titlen ’The Discover of GLP-1 as a Satiety Hormone and Implications for Management of Obesity’.
De videnskabelige artikler bag opdagelserne
Ovenstående forskning refererer blandt andet til de videnskabelige artikler 'The effect of glucagon-like peptide-1 on energy expenditure and substrate metabolism in humans' og 'The effect of physiological levels of glucagon-like peptide-1 on appetite, gastric emptying, energy and substrate metabolism in obesity', begge udgivet i International Journal of Obesity tilbage i henholdsvis 2000 og 2001.
Professor Jens Juul Holst og daværende ph.d.-studerende Anne Flindt og adjunkt Anne Raben var medansvarlige for begge studier.