Nordisk kost sænker kolesterol og blodsukker, selvom du ikke taber dig
Nordisk kost er sund for os og kan forebygge en række sygdomme. Hidtil har forskere hovedsageligt tilskrevet de positive helbredseffekter, at man ofte taber sig ved at spise nordisk kost. Men i et nyt studie af forskere fra blandt andet Københavns Universitet, bliver det klart, at nordisk kost også kan sænke blodsukkeret og kolesteroltallet– selv uden vægttab. Især peger de på fedtsammensætningen som en mulig forklaring på de positive effekter af kosten.
Bær, grøntsager, fisk, fuldkorn, mejeriprodukter og rapsolie. Det er hovedingredienserne i konceptet nordisk kost, som de seneste 10 år er blevet anerkendt som ekstrem gavnlig for vores sundhed. Kosten mindsker nemlig overvægt og reducerer bl.a. risikoen for hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal.
Hidtil har forskningen især sammenkoblet de gode helbredseffekter med det vægttab, der oftest følger med en diæt bestående af nordisk kost. Men i et nyt studie udarbejdet af blandt andre forskere fra Københavns Universitet står det klart, at nordisk kost har en positiv indvirkning på kroppen – selv uden et vægttab.
”Det er overraskende, fordi de fleste tror, at de gode effekter på blodsukker og kolesterol alene skyldes vægttabet, og det viser vi her, at det gør det ikke. Det betyder, at der også er andre mekanismer i spil,” forklarer Lars Ove Dragsted, der er forsker og sektionsleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Sammen med andre forskere fra Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island har han undersøgt blod- og urinprøver fra 200 personer over 50 år med forhøjet BMI og øget risiko for diabetes og hjertekarsygdomme. Deltagerne blev delt op i to grupper – én der udelukkende skulle spise nordisk kost og én, der skulle spise som vanligt. Og resultatet efter seks måneders monitorering var tydeligt.
”Den gruppe, der var på nordisk diæt i et halvt år, blev markant sundere med lavere kolesterol, lavere samlet indhold af både mættet og umættet fedt i blodet og bedre regulering af blodsukkeret, sammenlignet med den anden gruppe. Vi holdt gruppen på nordisk kost vægtstabile, dvs. bad dem spise mere, hvis de tabte sig, og selv uden vægttabet kunne vi se en forbedring af sundheden,” forklarer Lars Ove Dragsted.
Fedtet gør os sunde
I stedet for vægttabet alene, peger forskerne på den unikke fedtsammensætning i nordisk kost, som en mulig forklaring på de store sundhedsfordele.
”Ved at analysere deltagernes blod kunne vi se, at de deltagere, som havde fået de største sundhedsgevinster ud af kostændringen, havde andre fedtopløselige stoffer tilstede end den anden gruppe. Det er stoffer, som lader til at være knyttet til umættede fedtsyrer, der kommer fra olierne i den nordiske kost. Det er et tegn på, at fedtet i den nordiske kost sandsynligvis spiller den største positive rolle for sundheden, og det havde jeg ikke forventet,” lyder det fra Lars Ove Dragsted.
Fedtet i nordisk kost kommer bl.a. fra fisk, hørfrø, solsikke og raps og udgør altså en særdeles gavnlig blanding for kroppen, selvom forskerne endnu ikke præcist kan forklare, hvorfor fedtet ser ud til at sænke både blodsukker og kolesteroltal.
”Vi kan kun spekulere i, hvorfor en ændret fedtomsætning virker så godt på vores sundhed. Dog kan vi bekræfte, at fraværet af usunde fødevarer og meget mættet fedt, som kommer fra smør og junkfood, har en rigtig god effekt på os. Så fedtsammensætningen i den nordiske kost, der bl.a. består af omega-3 og omega-6 umættet fedt, er sandsynligvis en væsentlig del af forklaringen på den sundhedsvirkning, vi finder af nordisk kost, når vægten hos deltagerne er stabil,” slutter Lars Ove Dragsted.
Fakta om de nordiske kostråd
De nordiske kostråd blev vedtaget af kosteksperter i 2012 og bliver opdateret i år.
Kosten er tilpasset de nordiske lande nemlig; Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Færøerne og Island. Derudover tages der udgangspunkt i sunde råvarer, der produceres lokalt og derved bæredygtigt.
De anbefalede fødevarer er grøntsager, eksempelvis ærter, bønner, kål, løg og rodfrugter samt frugt, såsom æbler, pærer, blommer og bær. Derudover anbefales nødder, frø, fuldkorn, fisk, skaldyr, og vegetabilske olier f.eks. fra raps, solsikke eller hørfø. Sidst anbefales også fedtfattige mælkeprodukter samt en betydeligt mindre andel kød, end vi spiser i dag.
Kosten bidrager til vigtige fedtsyrer, mineraler vitaminer og plantestoffer, der har en positiv effekt på vores sundhed og blandt andet reducerer risikoen for blodpropper, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt hjertekarsygdomme generelt.
Kontakt
Lars Ove Dragsted
Professor
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
+45 35 33 26 94
ldra@nexs.ku.dk
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
+45 22 95 42 83