14. juni 2022

Kræft øger risikoen for at få diabetes

diabetes

Mennesker med kræft har større risiko for efterfølgende at få diabetes, konstaterer et nyt studie, der er udført i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen, Rigshospitalet og København Universitet. Studiet konkluderer desuden, at de personer, som har kræft og efterfølgende får diabetes dør tidligere end kræftpatienter uden diabetes

Forskning

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark og alene i 2019 blev der stillet mere end 45.000 nye kræftdiagnoser. Heldigvis viser de nyeste tal, at der er sket en markant stigning i kræftoverlevelsen i Danmark, men senfølger og følgesygdomme mindsker livskvaliteten hos mange overlevere.

Højere risiko for diabetes ved særlige kræfttyper

Som følge af et samarbejde mellem forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen, Rigshospitalet og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har et nyt studie vist, at kræft er forbundet med en højere risiko for efterfølgende at udvikle diabetes. Studiet har gjort brug af unikke epidemiologiske data fra CopLab-databasen som huses af Center for Almen Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Især bestemte former for kræft indebærer en særligt øget risiko for at udvikle sygdommen. Det beretter lektor Lykke Sylow, fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, der står bag studiet sammen med professor Christoffer Johansen fra Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE) på Rigshospitalet og professor Christen Lykkegaard Andersen fra CopLab-databasen på Center for Almen Medicin.

Vores undersøgelse viser, at mennesker som rammes af kræft i enten lungerne, bugspytkirtlen, brystet, hjernen, urinvejene eller livmoderen har en mærkbar forhøjet risiko for efterfølgende at få diabetes,” fortæller Lykke Sylow.

Forskerne har undersøgt et omfattende datasæt bestående af 112 millioner blodprøver fra 1,3 millioner danskere, hvoraf mere end 50.000 af dem fik kræft. Studiet siger dog ikke noget endegyldigt om, hvorfor visse kræftformer er forbundet med en større risiko for at udvikle diabetes. Men forskerne har teorier, som nye undersøgelser kan bygges op omkring:

”Forskellige former for kræftbehandling kunne bidrage til den øgede risiko. Kræften i sig selv kan måske også påvirke resten af kroppen. Man ved, at kræftceller kan udskille stoffer, som kan påvirke kroppens organer, hvilket muligvis også medvirker til den øgede forekomst af diabetes. Dette er antydet i musestudier,” fortæller Lykke Sylow.

Større chance for at overleve kræft uden diabetes

Studiet viser også, at de personer, som får kræft og efterfølgende diabetes, generelt lever kortere tid end dem, som ikke får diabetes i løbet af deres kræftsygdom.

Når vi sammenligner kræftpatienter med og uden diabetes, så kan vi se, at dem, der ikke får diabetes i løbet af deres kræftsygdom, har en bedre chance for at overleve, og det gælder på tværs af de mange forskellige former for kræft,” udtaler professor Christoffer Johansen fra Rigshospitalet.

Samlet set finder studiet en overdødelighed på 21% hos patienter med kræft, som udvikler diabetes efter kræftdiagnosen. Det er værd at bemærke, at man i studiet har kigget samlet på alle kræfttyper og dermed ikke undersøgt, hvilken indflydelse diabetes har på chancen for at overleve de enkelte kræftformer.

Forebyggende initiativer og screening

I dag er det ikke integreret i sundhedssystemet, at man screener kræftpatienter for diabetes. Kunne man vise, at screening af kræftpatienterne for diabetes ville medføre højere livskvalitet og øget overlevelse, ville dette være en god idé i fremtiden.

Vores resultater tyder på, at det kunne være relevant at overveje at screene for diabetes i forbindelse med de kræftformer, hvor vi fandt en øget risiko for sygdommen. Det vil altså sige, lungekræft, brystkræft, kræft i hjernen, livmoderkræft og kræft i urinvejene. Vi har jo enormt gode muligheder for at behandle diabetes og måske kunne en tidlig indsats have betydning for visse kræftpatienter,” påpeger professor Christoffer Johansen. Han bakkes op af lektor Lykke Sylow:  

Det kunne være interessant at undersøge, om en screening ville gavne kræftpatienterne – både med hensyn til overlevelseschancer, men også i forhold til livskvalitet. Man kunne også som forebyggende initiativ anbefale forskellige træningsformer til mennesker med kræft, som man ved virker effektivt i forebyggelsen og behandlingen af diabetes. Men mine forslag er i det helt lange perspektiv og skal testes,” slutter hun.

Det skal understreges, at studiet er ét af de første til at vise sammenhængen mellem kræft og diabetes. Derfor skal der mere forskning til, før man med sikkerhed kan fastslå, hvordan kræft og forekomsten af diabetes er forbundet.

Studiets resultater er udgivet i den videnskabelige artikel Incidence of new-onset type 2 diabetes after cancer - A Danish cohort study, der er bragt i det internationalt anerkendte tidsskrift ‘Diabetes Care’.

Om studiet

Kontakt

Lektor Lykke Sylow
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: lykkesylow@sund.ku.dk
Telefon: 2095 5250

Professor Christoffer Johansen, overlæge, dr.med.
Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE),
Afdeling for kræftbehandling
Rigshospitalet, Københavns Universitet
Mail: christoffer.johansen@regionh.dk
Telefon: 2616 9014

Kristian Levring Madsen
Kommunikationsansvarlig
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: kma@nexs.ku.dk
Telefon: 4048 1684

CopLab-databasen

Professor Christen Lykkegaard Andersen, overlæge, dr.med., ph.d.
Institut for Folkesundhedsvidenskab 
Københavns Universitet
Mail: christen.andersen@sund.ku.dk
Telefon: 3545 8894

Emner