16. juni 2022

Forskere opdager nyt stof som medfører vægttab i mus

VÆGTTAB

Forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har i samarbejde med forskere fra Stanford School of Medicine og andre samarbejdspartnere opdaget, at kroppen under motion producerer et hidtil ukendt stof, ’LacPhe’, som formindsker appetitten og medfører vægttab hos mus.

Par løber freepik.com
Foto: "Couple running" by standret (https://www.freepik.com/photos/couple-running)

Det er almen viden, at motion er forbundet med muligheden for at tabe sig og dermed også forebyggelse af livsstilssygdomme som fx type 2-diabetes.

Ud over selve forbrændingen af kalorier er det også et velkendt fænomen, at intensivt fysisk arbejde kan føre til en kortere periode, hvor man ikke er særlig sulten. Dette fænomen er dog ikke fuldt forstået, og flere forskellige hormoner har været bragt i spil som mulige forklaringer.

Men nu er der lavet en opdagelse, der måske kaster lys over problematikken: Svaret skal formentlig findes i stoffet LacPhe.

Nyt stof opdaget under muskelarbejde

Når musklerne arbejder, sker der mange omstillinger af stofskiftet og hormonbalancen for at sikre energitilførsel til musklerne.

Nu har forskere ved Stanford School of Medicine og forskere fra Institut for Idræt og Ernæring fundet et ny stof, som dannes ud fra mælkesyre (laktat) og aminosyren phenylalanin. Stoffet er derfor blevet døbt LacPhe.

Det internationale forskerteam har påvist, at mængden af LacPhe stiger i blodet under intensivt fysisk arbejde som fx hurtig cykling. Jo hårdere man arbejder desto større stigning, og stigningen holder sig på et stabilt højt niveau i et par timer efter aktiviteten er overstået.

LacPhe dæmper appetitten

Forsøg med mus har vist, at hvis man indsprøjter stoffet LacPhe i tykke mus, spiser de mindre. Med det resultat, at de taber sig.

Forskerne avlede også mus, der manglede det enzym, som kan koble mælkesyre og phenylalanin. Disse mus kunne derved ikke danne LacPhe og tog på i vægt, selvom de motionerede ligeså meget som kontrolgruppen af mus, der var i stand til at producere LacPhe af sig selv. Og det er yderst interessant, påpeger professor Erik Richter fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet:

”Det forhold, at mus, der ikke kan producere LacPhe, tager på i vægt i forhold til normale kontrolmus, når begge mus motionerer lige meget, viser betydningen af den appetithæmmende virkning af LacPhe,” siger han. ”Med studiet her viser vi således, at LacPhe særskilt er med til at lægge en dæmper på appetitten.”

Lægemiddel mod overvægt eller ændrede anbefalinger

Der er mange perspektiver i den nye opdagelse, fortæller professor Bente Kiens fra Institut for Idræt og Ernæring, der, ligesom sin kollega professor Erik Richter, også er en del af forskerteamet bag opdagelsen:

”Vi kan med en vis sikkerhed antage, at LacPhe bidrager til de sundhedsbevarende og sygdomsbekæmpende egenskaber, vi forbinder med motion,” siger hun. ”Næste skridt i processen er så at klarlægge præcist, hvorledes LacPhe påvirker appetitcenteret i hjernen.”

På sigt er det muligt, at opdagelsen kan føre til udvindingen af et lægemiddel, der virker på samme måde som LacPhe og kan anvendes i behandlingen af overvægt. Men det kan også føre til ændrede anbefalinger for motion, påpeger professor Erik Richter:

”Fordi vi nu formoder, at den appetithæmmende virkning af motion hænger sammen med intensiteten i den fysiske aktivitet, kan den her opdagelse medføre, at man med fordel kan slutte af med en LacPhe-producerende sprint efter relativt lavintenst arbejde som fx jogging. Hvis formålet med den fysiske aktivitet altså er vægttab,” bemærker han.

Studiets resultater er udgivet i den videnskabelige artikel ”An exercise-inducible signaling metabolite that suppresses obesity”, der er bragt i det internationalt anerkendte forskningstidsskrift ‘Nature’.

 Om studiet

  • Studiet er et resultat af et bredt internationalt samarbejde med forskere fra blandt andet Stanford University og University of California Berkeley. Fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har fire forskere medvirket i studiet: De to ph.d.-studerende Christian S. Carl og Christian T. Voldstedlund samt de to professorer Erik Richter og Bente Kiens.
  • Den danske del af studiet er finansieret på baggrund af midler fra Novo Nordisk Fonden.

Emner