25. juli 2022

Forskere identificerer sunde fællestræk mellem forskellige former for motion

MUSKLER

Sprint, styrketræning og udholdenhedsarbejde har vidt forskellige effekter på kroppen, men har alle positive virkninger på helbredet. Forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har undersøgt, hvad de forskellige motionsformer har tilfælles og har fundet flere hundrede signaler i musklerne, som går på tværs af de forskellige typer af træning og derfor kan være helt centrale for de sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet.

Tre løbere
Foto: "Running sport" by freepik

Fysisk aktivitet har en positiv effekt på helbredet. Men hvordan kan det egentlig være, når motionsformer kan være så forskellige? Styrketræning skaber jo eksempelvis muskelvækst, imens udholdenhedstræning giver øget udholdenhed.

For at blive klogere på dette, har forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, som led i et internationalt samarbejde, undersøgt musklernes molekylære signalering efter tre vidt forskellige former for fysisk aktivitet: Sprint, styrketræning og udholdenhedsarbejde.

Formålet var at undersøge, om der var signaler i musklerne, der gik igen på tværs af motionsformer.

Centralt i forhold til sundhedsmæssige effekter

Studiet har vist, at sprint, styrketræning og udholdenhedsarbejde tilsammen aktiverede 5.486 forskellige signaler i musklerne, hvoraf 420 af disse var fælles for alle tre motionsformer. Og det er yderst interessant, mener professor Erik Richter fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet:

”Resultaterne viser dels, hvor forskelligt de enkelte motionsformer aktiverer musklerne, men derudover peger de også i retning af, at der findes en kerne af signaler under motion, som er fælles på tværs af motionsformer, og dermed formentlig er meget centrale i forhold til de sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet,” siger han.

Varierende varighed af signaler

Udover at identificere de flere tusinde forskellige signaler i musklerne under motion, opdagede forskerne også, at varigheden af signalerne var meget forskellige.

Tre timer efter forsøgsdeltagerne havde færdiggjort udholdenhedstræningen, var næsten alle signalerne i musklerne helt forsvundet. Hvorimod der efter sprint opstod flere nye signaler mange timer efter udførelsen.

”Det forklarer noget om, hvorfor sprint er så effektivt til at medføre gunstige forandringer i musklerne,” udtaler professor Erik Richter. ”Til trods for, at varigheden af sprint i forsøget kun var tre gange 30 sekunder, affødte det altså nye signaler i kroppen over længere tid end mere tidskrævende træningsformer.”

Nyopdaget protein er vigtigt for muskelstyrken

Efter opdagelsen af de mange fælles signaler, venter der nu et omfattende detektivarbejde med at finde ud af funktionerne af dem alle hver især. Som et led i det arbejde har forskerne allerede identificeret et nyt protein med navnet C18ORF25.

Dette protein blev aktiveret i forsøgspersonerne på tværs af alle motionsformer, og efterfølgende har forsøg på mus vist, at det har stor betydning for musklernes styrke. Således havde mus uden dette protein i kroppen svagere muskler, og var derfor ude af stand til at præstere fysisk lige så godt som de mus, der havde proteinet.

”Vi ved, at sunde og stærke muskler er afgørende for hele kroppens sundhed, så denne opdagelse er i sig selv meget spændende og er med til at forklare, hvorfor motion er sundt,” udtaler professor Erik Richter.

Studiets resultater er udgivet i den videnskabelige artikel ”Phosphoproteomics of three exercise modalities identifies canonical signaling and C18ORF25 as an AMPK substrate regulating skeletal muscle function”, der er bragt i det internationalt anerkendte forskningstidsskrift ‘Cell Metabolism’.

FAKTA

  • Studiet er et resultat af et bredt international samarbejde med forskere fra bl.a. University of Sydney og University of Melbourne. På Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har følgende forskere deltaget: Ph.d.-studerende og førsteforfatter Christian Strini Carl, ph.d.-studerende Christian T. Voldstedlund, lektor Thomas E. Jensen, professor Bente Kiens og professor Erik Richter.

  • Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Emner