26. august 2020

Urinprøver kan i fremtiden afsløre, om du har spist pomfritter

Ernæringsstudie

Forudsætningen for korrekte konklusioner på baggrund af ernæringsstudier er, at man ved, hvad forsøgspersonerne har spist. Derfor har et internationalt forskerhold, med deltagelse fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, i et nyt studie afprøvet en metode, der via urinen kan vise, om vi har indtaget pomfritter eller kogte kartofler.

Pomfritter
Foto: Keith McDuffee

Ernæringsstudier er ofte delvist baseret på deltagernes egne opgørelser af, hvad de spiser, mens de deltager. Det kan være svært at huske – og også at indrømme – hvis man synder lidt mere med maden, end man havde planlagt. Men hvis deltagerne ikke har været helt præcise i opgørelsen af, hvor mange chips med dip, der røg ned en mandag aften, kan det i sidste ende resultere i at forskernes konklusioner er upræcise eller direkte forkerte.

Men i et nyt studie afprøver forskere fra blandt andet Institut for Idræt og Ernæring og Institut for Fødevarevidenskaben en metode, der på sigt skal hjælpe forskningen til at afkode, hvad der sker i vores kroppe, når vi indtager forskellige typer fødevarer.

Forskel på effekt af kogte kartofler og pomfritter

Ifølge Xiaomin Zhou, der er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Ernæring, er formålet med studiet at opnå en bedre forståelse af, hvad der sker med fødevarer, når de bliver opvarmede på forskelige måder, og hvilken effekt det har på vores sundhed. Det kan man blandt andet aflæse i urinen: ”Vi har analyseret urinprøver fra 10 personer for at kortlægge hvilke stoffer, der er tilstede ved indtag af kartofler, der er tilberedt på forskellige måder. På baggrund af det kunne vi se, at for eksempel kogte kartofler og pomfritter resulterer i forskellige stoffer i urinen.” 

Cristian De Gobba, der er adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring og på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet forklarer, hvorfor det er vigtigt for forskerne at kende til de stoffer, man udskiller i urinen: ”Mange mennesker glemmer - eller har ikke lyst til - at oplyse sandheden om, hvad de har spist, og derfor har vi fundet en metode som, via urinprøver, undersøger, hvilke stoffer, der er tilstede i kroppen, når vi spiser forskellig mad. På den måde kan vi på sigt være med til at lave bedre og mere objektiv forskning.”

Potentielt skadelige stoffer i urinen

I studiet fik fem mænd og fem kvinder mellem 24 og 46 år en særlig kostplan, de skulle følge i en uge. Nogle skulle spise kogte kartofler, andre chips og andre igen pomfritter. Forskerne indhentede urinprøver fra deltagerne og undersøgte urinen efterfølgende ved hjælp af ’massespektrometri’, der er en analytisk teknik, hvor man adskiller kemiske stoffer ud fra deres molekylære masse. Det gør det muligt at analysere tusindvis af stoffer på én gang og opdele dem i forskellige grupper.

Analysen viste, at eksempelvis visse stoffer i stofgruppen ’pyrroler’ var til stede i større antal i urin fra gruppen, der havde spist friturestegte kartofler sammenlignet med gruppen der havde spist kogte kartofler. Pyrroler har ikke i sig selv nogen næringsværdi, og repræsenterer stoffer i hårdt stegt mad, der potentielt kan skade vores evne til at regulere sukkerstofskiftet.

Kan endnu ikke fastlægge, hvad der er sundt og usundt

Men selvom der er indikationer på, at stofferne i den friturestegte mad er usunde for os, mangler forskerne stadig meget viden for at kunne kortlægge sundhedseffekterne af stofferne, de fandt i urinen.

Vi mangler at finde ud af, om stofferne er specifikke for kartoffelprodukterne, eller om de også findes i alle mulige andre opvarmede produkter. Vi kan heller ikke med sikkerhed sige, om de her stoffer indebærer en forhøjet risiko for helbredsproblemer,” siger Lars Ove Dragsted, der er professor og sektionsleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Selvom flere studier er nødvendige for, at man helt kan bestemme sundheden af specifikke madprodukter, er den nye metode et lille skridt på vejen til bedre og mere valid fødevare- og ernæringsforskning.

Emner