16. november 2020

Succinat afgør, om du bliver stærkere af at træne

Træning

Når du træner, udskiller dine muskler succinat. Stoffet virker ved at styrke de sener og nervevæv, der omgiver musklerne, og som har betydning for, om musklerne kan vokse. Det viser ny forskning fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i samarbejde med Harvard Medical School i USA.

Muskler består af muskelceller, omgivet af bindevæv, sener, blodkar og nerver. For at musklerne kan vokse, er det nødvendigt, at alle de andre typer af væv i musklerne følger med og udvikles og styrkes. Det sikrer succinat.

Uden succinat vokser musklerne ikke

Nu viser forskere fra Københavns Universitet og Harvard Medical School som de første i verden, at hvis succinat forhindres i at virke, så vokser musklerne ikke, når der trænes.

Succinat er et stofskifteprodukt, som dannes når kulhydrat og fedt nedbrydes til energi i mitokondrierne, der fungerer som musklernes kraftværker. Men succinat regulerer også andre cellers funktion ved at påvirke en specifik ’succinatreceptor’. I studiet fandt forskerne, at mus som mangler succinatreceptoren ikke bliver stærkere af at lave styrketræning, i modsætning til normale mus. Forskerne mener, at man kan forvente, at det samme gør sig gældende for mennesker.

Det interessante er, at succinat ikke påvirker selve muskelcellerne, men i stedet påvirker de andre væv i en muskel, f.eks. sener og nervevæv, som har vist sig at være vigtige for, at musklen kan blive stærkere af at træne,” fortæller professor Erik A. Richter fra Institut for Idræt og Ernæring. Han fortsætter: ”Man kender stadigvæk ikke den fulde sammenhæng, der ligger til grund for, at musklerne vokser sig stærke af træning. Men vores forskning viser, at succinat spiller en vigtig rolle.”  

Fotograf: Vladimir Sukhachev / iStock
Musklerne udskiller stoffet succinat, når man træner på motionscyklen (modelfoto).
Fotograf: Vladimir Sukhachev / iStock

Undersøgelser i mus og mennesker

Musklerne har ikke nogen molekyler, der kan transportere succinat ud af musklerne, så forskerne vidste ikke, hvordan succinat kom fra musklerne og ud i blodet under muskelarbejde. Professor Bente Kiens fra Institut for Idræt og Ernæring fortæller, at det var forskerne fra Harvard Medical School, der opklarede mysteriet:

Vores samarbejdspartnere på Harvard foretog en række undersøgelser på celler fra mus og mennesker. Det viser sig, at mælkesyredannelse i musklerne under arbejde omdanner succinat således, at det er i stand til at bruge en allerede eksisterende transportvej til at forlade muskelcellen og komme ud i blodet. Transportvejen viste sig at være identisk med den som mælkesyre benytter,” udtaler professor Bente Kiens.  

Det er ny viden, at musklerne på grund af mælkesyredannelse selv kan regulere udskillelsen af succinat. Det overraskede desuden forskerne, at de fandt en sammenhæng mellem udskillelsen af succinat under træning og øget insulinfølsomhed efter aktiviteten:

Det er et overraskende fund, som tyder på, at succinat ikke kun er nødvendigt for øgning af muskelstyrke men også kan regulere musklernes insulinfølsomhed. Vi har længe ledt efter faktorer, der kan forklare øget insulinfølsomhed efter arbejde. Succinat kan være en del af forklaringen”, udtaler professor Jørgen Wojtaszewski, også fra Institut for Idræt og Ernæring

Studiet er publiceret i det højt ansete videnskabelig tidsskrift Cell i artiklen ’pH-Gated Succinate Secretion Regulates Muscle Remodeling in Response to Exercise.’

Fakta om studiet

Forskere på Harvard Medical School i USA fik mus til at løbe på løbebånd, hvorefter der blev taget blod- og muskelprøver fra dem. For at undersøge betydningen af succinat undersøgte man, hvorledes styrketræning påvirkede muskelstyrke og musklernes proteinsammensætning, hos mus der ikke havde succinatreceptoren og hos normale kontrolmus.

Yderligere blev det undersøgt, om succinat også blev frigivet, når mennesker var fysisk aktive. Til dette formål rekrutterede forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ti 25- til 35-årige, sunde, ikke-overvægtige, ikke-rygende mænd. Forsøgspersonerne fik indsat et kateter i lårbensarterien og venen for at tappe det blod, der løber til og fra benenes muskler under træning.

Efter dette cyklede forsøgspersonerne 60 minutter på ergometercykler ved 67% maksimal iltoptagelse (VO2 max). Herunder blev der opsamlet blod, både mens forsøgsdeltagerne trænede og i den efterfølgende restituering.

Efter 2 timers hvile udførtes en test af forsøgspersonernes insulinfølsomhed (insulins evne til at påvirke musklernes optag af glukose) med den såkaldte clamp-teknik, der måler hvor god kroppen er til at optage glukose, når den stimuleres med insulin.

Studiet er finansieret af the American Heart Association og National Institutes of Health, the JPB Foundation; the Sao Paulo Research Foundation og the National Cancer Center. Humanstudierne var finansieret af Novo Nordisk A/S.

Emner