19. november 2020

Sapere Aude uddeler millioner til tre unge forskere fra Institut for Idræt og Ernæring

BEVILLING

Det Frie Forskningsråd uddeler i år 214 millioner kroner til 35 unge forskere i Danmark gennem programmet Sapere Aude Forskningsledere. Tre af dem kommer fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Sapere Aude er en række bevillinger, der uddeles årligt af Det Frie Forskningsråd til forskere, der internationalt ligger i toppen inden for deres felt. Målet med støtten er, at de får mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsidéer og starte egne forskergrupper.

I alt er der uddelt 35 bevillinger på baggrund af 391 ansøgninger. På Københavns Universitet er 13 forskertalenter tildelt en Sapere Aude Forskningsleder-bevilling, hvor Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) tegner sig for de syv. Heraf kommer ikke mindre end tre fra Institut for Idræt og Ernæring, og det glæder institutleder Nikolai Nordsborg:

”Det er fantastisk, at tre stærke unge forskningsledere fra instituttet i denne omgang opnår støtte fra Det Frie Forskningsråds prestigefyldte Sapere Aude-program. Projekterne rummer kernen af instituttets aktiviteter med fokus der spænder lige fra spædbørn, ernæring og tarmfunktion over til muskelfunktion og helbred og endeligt hjernens kontrol af bevægelser i et aldersperspektiv. Det bliver meget spændende at følge projekterne og den værdifulde viden, de skaber.”

De tre forskere på Institut for Idræt og Ernæring, der hver har modtaget en bevilling, er henholdsvis adjunkt Henrik Munch Roager, lektor Lykke Sylow Hansen og lektor Anke Ninija Karabanov.

Læs mere om deres individuelle projekter i afsnittene herunder.

 

Afhjælpning af mavesmerter hos spædbørn

Adjunkt Henrik Munch Roager har fået 6,19 millioner kroner til sit projekt ”Diet-derived microbial metabolites to modulate gut motility in infants”. Projektet koncentrerer sig om tarmbakterier i spædbørn og har det perspektiv, at det på sigt kan afhjælpe mavesmerter hos de helt små:

Henrik Munch Roager
Foto: Tariq Mikkel Khan

”De fleste forældre med små børn har oplevet, at deres børn i perioder af deres første år har kæmpet med forstoppelse, diarre og måske sågar kolik. Selvom disse omstændigheder ikke nødvendigvis er farlige, er de ofte forbundet med smerte og stress, hvorfor det ville være fantastisk at kunne modvirke og behandle disse. De underliggende årsager bag forstoppelse, diarre og kolik er uklare, men sammenspillet mellem kosten, tarmbakterier og tarmens peristaltik (tarmens bevægelser, der transporterer afføring gennem tarmen) kan være afgørende. Projektet vil følge 125 danske børn fra fødsel til 1-årsalderen med henblik på at identificere små molekyler, som tarmbakterier producerer i spædbørns tarme og som kan påvirke tarmens peristaltik. Bakteriesammensætningen og de bakterielle molekyler vil blive kortlagt ved hjælp af henholdsvis sekventering af bakteriernes DNA og ved hjælp af avancerede kemiske analysemetoder. Hvis vi forstår, hvordan tarmbakterier i spædbørn påvirker tarmens peristaltik, vil vi med denne viden på sigt kunne udvikle nye probiotika og fødevarer, som kan forebygge og afhjælpe mavesmerter hos spædbørn.”

 

Forbedret muskelfunktion for kræftramte

Lektor Lykke Sylow Hansen har fået 6,19 millioner kroner til sit projekt ”Harnessing mitochondrial adaptations to ExeRCise to promote fUnctionaL rEstoration of muScle in cancer” (HERCULES). Projektet fokuserer på mitokondriernes betydning for vores muskelfunktioner og skal forsøge at identificere signaler, der kan styrke muskelfunktionerne for eksempelvis kræftramte:

Lykke Sylow
Foto: Tariq Mikkel Khan

”Vores skeletmuskler er helt nødvendige for vores sundhed og for, at vi kan bevæge os. En mulig mekanisme for forringet muskelfunktion kan være nedsat mitokondriefunktion. Mitokondrier er små kraftværker i vores celler som producerer energi og derved opretholder vores musklers funktioner. Musklernes mitokondrier forringes, hvis vi får kræft, og forskning tyder på, at forringelsen af mitokondrierne medvirker til tab af muskelmasse og styrke hos patienter med kræft. Mitokondrierne forbedres ved regelmæssig motion, hvilket også forøger vores muskelmasse og muskelstyrke, men det er ofte svært for patienter med kræft at motionere. Med dette projekt vil vi klarlægge, hvilke molekyler der kan forårsage tab af muskelmasse hos patienter med kræft samt identificere nye molekylære signaler, som styrer vores musklers mitokondriefunktion. Kan vi det, vil vi muligvis kunne forhindre, at musklerne svækkes hos mange patienter med kræft.”

 

Aldrings effekt på hjernens dynamiske tilpasninger

Lektor Anke Ninija Karabanov har fået 6,19 millioner kroner til sit projekt ”Reconfigurations in Large-Scale Brain Networks” (ReScale). Projektet kortlægger hjernens evne til at koordinere finmotoriske bevægelser med alderen samt betydningen af fysisk aktivitet og specifikke kommunikationsmønstre. Det skal gøre os klogere på, hvordan vi kan understøtte hjernen bedre, når vi bliver ældre eller rammes af motoriske lidelser:

Anke Karabanov
Foto: Tariq Mikkel Khan

”Hjernen styrer et rigt repertoire af bevægelser, men ingen af disse komplekse bevægelser kan realiseres af et enkelt område i hjernen. Så uanset om vi vil spille klaver, kaste en bold eller blot knappe en skjorte, så kan vi kun gøre det, fordi hjernen orkestrerer kommunikation mellem specialiserede hjerneregioner og andre kognitive funktioner i et dynamisk netværk. Med alderen bliver disse netværk mindre bevægelsesspecifikke, men det er er i øjeblikket uklart, hvordan det påvirker evnen til at udføre komplekse bevægelser og evnen til at reorganisere under indlæring. Dette begrænser vores forståelse af, hvordan man bedst understøtter hjernens sundhed og funktion, når vi bliver ældre, og det samme gør sig gældende ved en lang række motoriske lidelser. Jeg vil kortlægge interaktioner mellem alder, indlæring og netværksfleksibilitet i hjernen.  Jeg tester også, om regelmæssig fysisk aktivitet kan beskytte ”ungdommelige” aktivitetsmønstre i den aldrende hjerne, og om specifikke kommunikationsmønstre er særligt gavnlige for sund aldring. Mine fund vil forhåbentlig markant forbedre vores forståelse af, hvordan dynamiske tilpasninger i hjernenetværk ændrer sig i løbet af livet.”

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond her.