27. august 2020

Ny dopingforskning påviser spor af plastik i urinen efter bloddoping

Doping

Identifikationen af sporstoffer efter plastik i urinen kan højne chancen for at afsløre atleter, der har benyttet sig af bloddoping. Det viser et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Blodposer
Foto: Vladm/Istock by Getty Images

Ved bloddoping gennemføres en blodtransfusion, hvor atleten tapper sit eget blod i en blodpose. Denne pose opbevares i nogle uger, indtil kroppen har gendannet den tabte mængde blod. Når det tappede blod igen pumpes ind i kroppen, vil kroppens blodmængde overstige det niveau, man startede med, hvilket kan fremme præstationsevnen.

Metoden er naturligvis ulovlig at anvende i konkurrencesport, men det er desværre også vanskeligt at fange dem, der benytter sig af det. Hidtil har ’Det biologiske pas’ været antidopingmyndighedernes bedste værktøj til at undersøge, om der er udsving i atleternes blodværdier, og dermed om de potentielt har bloddopet sig. Men nu kan der potentielt være et mere effektivt redskab på vej.

Plastik kan spores tre dage efter gennemført bloddoping

Forskere har nu opdaget, at bloddopede forsøgspersoner har spor af plastik i urinen flere dage efter, at dopingen har fundet sted. Og den opdagelse kan vise sig at bane vejen for en ny metode til at afsløre dopingsyndere, fortæller postdoc Jacob Bejder fra Institut for Idræt og Ernæring:

”Vores studie viste, at vi er i stand til at spore plastik i urinen på alle dem, der havde fået en blodtransfusion, i op til to dage efter bloddopingen er fundet sted. Og på tredjedagen kunne vi stadig spore 2/3 af dem. Der er en meget lille risiko for, at disse sporstoffer findes i urinen af andre årsager – og den risiko kan man minimere yderligere ved at teste atleterne over en længere periode.”

Åbner mulighed for nye metoder i bekæmpelse af doping

Lektor Nikolai Nordsborg, der er institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring mener, at identifikationen af disse plakstikmarkører kan udgøre en landvinding inden for antidoping:

”Med det her studie har vi taget et stort skridt i forhold til at fange flere af de atleter, der bruger bloddoping til at sikre sig en uretmæssig konkurrencefordel. Udover at det er lykkedes os at finde denne plastikmarkør, kan vi også bruge studiet til at konkludere, at det er usandsynligt, at der findes andre af denne type sporstoffer i urinen, som vil være brugbare i forhold til at spore en blodtransfusion.”

Det næste trin, inden metoden kan tages i brug af antidopingmyndighederne, vil være flere studier, der kan bekræfte og udbygge viden om mængder, tidsperspektiv, effekter på atletens præstationer, individuelle variationer med mere.

Fakta om studiet

  • 12 forsøgspersoner har deltaget i studiet, der har strakt sig over en periode på mere end seks måneder. Forsøgspersonerne har i tilfældig rækkefølge fået foretaget enten en blodtransfusion eller saltvandsbehandling i blodårene og efter mindst tre måneders ventetid, modtog de den modsatte behandling. Urinprøver fra forsøgspersonerne har været indsamlet to timer efter blodtransfusionen samt efter 1, 2, 3, 5 og 10 dage.
  • Studiet er udført i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling, samt Anæstesiologisk Afdeling på Rigshospitalet.
  • Studiet er finansieret af: Partnership for Clean Competition og Anti Doping Danmark.
  • Studiets resultater er udgivet i artiklen An Untargeted Urine Metabolomics Approach for Autologous Blood Transfusion Detection i det ansete videnskabelige tidsskrift ’Medicine & Science in Sports & Exercise’.
Sporstoffer i urinen

Blod og urin består blandt andet af ’metabolitter’ (ovenfor omtalt som sporstoffer eller plastikmarkører). Sammensætningen af metabolitter ændres, når blodet opbevares uden for kroppen. Tidligere studier har undersøgt ændringerne af 5-10 forskellige metabolitter i urinen, idet urinprøver er den mest anvendte prøvetype ved en dopingkontrol. Men for at give et endegyldigt svar på, hvorvidt der eksisterer metabolitter, der er følsomme over for en blodtransfusion, blev der i dette studie undersøgt flere tusinde metabolitter i urinen fra forsøgspersonerne. Analysen bekræftede, at det er usandsynligt, at andre metabolitter er værdifulde for at spore en blodtransfusion.

’Det biologiske pas’

Det biologiske pas blev indført i 2008 og er en samlet registrering af alle de dopingtests, som en atlet har fået udført. Grundtanken er, at uforklarlige udsving i måleresultater for blandt andet hæmoglobinindhold i blodet, hæmatokritværdi og antallet af retikulocytter (nye, umodne røde blodceller) vil kunne indikere doping, selvom dopingen ikke kan påvises direkte.

Emner