Stor effekt af lille mængde bloddoping

Det har længe været kendt, at bloddoping (blodtransfusioner der øger mængden af røde blodlegemer i blodbanen) kunne bruges til at forbedre præstationsevnen inden for udholdenhedsdiscipliner som cykling, langdistanceløb og langrend, og effekten er blevet undersøgt i mere end et halvt århundrede. De nye resultater tyder på, at atleterne kan tilføre sig selv en ret lille mængde blod og stadig få en effekt. 

Atleterne forbedrer præstationsevnen med 4,7%

Studiet fra Institut for Idræt og Ernæring viser, at en gruppe af veltrænede, unge mænd forbedrede deres ydeevne i en tidskørsel på cykel med 4,7 procent ved blot at indsprøjte 135 ml. røde blodlegemer (svarende til ’en halv pose blod’). Det er en bemærkelsesværdig effekt set i forhold til, hvor lille mængden af blod er, understreger ph.d.-studerende Jacob Bejder fra Institut for Idræt og Ernæring og hovedforfatter til den videnskabelige artikel bag undersøgelsen:

”Det er første gang, man undersøger effekten af så lille en mængde blod. De fleste undersøgelser har taget udgangspunkt i langt større mængder blod, helt op imod 2-3 poser”, siger Jacob Bejder og fortsætter: ”Når man så endelig har dykket ned i mindre mængder, svarende til én pose blod, så har effekten ikke være nær så tydelig, som vi viser her. Og det er selvfølgelig vigtigt at vide, at en kun lille mængde blod har relativt stor effekt – det stiller nemlig større krav til antidopingorganisationernes muligheder for afsløring.” 

Studiet bidrager til udviklingen af fremtidens antidopingstrategier

Bloddoping kan være svært at spore, fordi der ikke bruges fremmede stoffer, der kan måles i blodet. Og selvom indførslen af ’Det biologiske pas’ i 2008 har gjort det sværere for de atleter, der snyder, så er det tilsyneladende stadig muligt at snyde, hvis man har en meget præcis styring af dopingmidlerne. Derfor er studiet relevant i forhold til arbejdet med at afsløre fremtidige dopingsyndere, fortæller forsøgets overordnede ansvarlige lektor Nikolai Nordsborg fra Institut for Idræt og Ernæring:

”Antidopingarbejdet har effektivt reduceret brug af fx bloddoping. Det ses på et generelt fald i hæmatokritværdierne hos udholdenhedsatleter. Men vi må erkende, at der findes mere sofistikerede metoder som ikke giver store udsving i blodværdier, og som måske er præstationsfremmende. En af metoderne er bloddoping med små mængder blod. Det er vigtigt at vide, om præstation og helbred påvirkes af disse strategier. Når vi nu ser, at præstationen kan forbedres markant på denne måde, så må vi prioritere udviklingen af nye metoder der kan afsløre misbrug. Det er vi i fuld gang med,” afslutter Nikolai Nordsborg.

Læs mere om bloddoping

Om studiet

I studiet deltog ni raske veltrænede mænd med en gennemsnitsalder på 29 år og minimum 3 års erfaring inden for udholdenhedssport (cykling eller triatlon). Mændene gennemførte forsøget to gange. Det var tilfældigt og skjult for både den testansvarlige og forsøgspersonerne, om de modtog en blodtransfusion eller placebo i første forsøgsrunde eller anden forsøgsrunde. I begge forsøgsrunder kørte deltagerne en tidskørsel på cirka 40 minutter på ergometercykel før og efter at have modtaget en blodtransfusion af deres eget blod eller placebo.

En hel pose blod indeholder 450 milliliter blod, som består af 45 % røde blodlegemer og 55 % væske. I dette studie har man kun opbevaret de røde blodlegemer, og man har i blodtransfusionen indgivet cirka halvdelen af de opbevarede celler til forsøgspersonen.

Studiet har taget to år at gennemføre, og selvom denne type studier af ressourcemæssige årsager typisk har få deltagere, så sikrer studiets design - hvor deltagerne fungerer som deres egen kontrolgruppe - en høj validitet af resultaterne.

Studiets resultater er udgivet i artiklen ’Time Trial Performance Is Sensitive to Low-Volume Autologous Blood Transfusion i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ’Medicine and Science in Sports and Exercise’. 

Jacob Bejders forskning var delvist finansieret af Partnership for Clean Competition og Anti Doping Danmark.

Om bloddoping

Bloddoping er en dopingmetode, hvor man tilfører sig selv røde blodlegemer. Det kan ske ved at tappe en halv til en hel liter blod fra sig selv 3-5 uger før et løb. Det tappede blod bliver centrifugeret, hvorefter de røde blodlegemer opsamles og opbevares i et køleskab. Dagen før løbet får man sit blod tilbage ved en blodtransfusion, men i mellemtiden har kroppen også selv gendannet alt eller næsten alt det manglende blod. Bloddoping virker dermed ved at øge antallet af røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen, så der vil komme mere ilt til musklerne, hvilket giver mulighed for en forbedret præstation.

Undersøgelser har vist at denne metode kan give en præstationsforøgelse på op til 10 % særligt i udholdenhedsidrætter. Bloddoping blev forbudt af WADA - World Anti-Doping Agency - i 1985.

’Det biologiske pas’ blev indført i 2008 og er en samlet registrering af alle de dopingtests, som en atlet har fået udført. Ideen er at uforklarlige udsving i måleresultater for blandt andet hæmoglobinindhold i blodet, hæmatokritværdi og antallet af retikulocytter (dvs. nye, umodne røde blodceller) vil kunne indikere doping, selvom dopingen ikke kan påvises direkte.

Emner