"Jeg kan ikke, når du kigger"

I 2017 tog Anti Doping Danmark 1.768 dopingtests fra danske idrætsudøvere. En stor del af dem blev taget ved at analysere idrætsudøverens urin. Nærmere bestemt minimum 90 milliliter urin, som hver gang blev afgivet i en kop under opsyn af en dopingkontrollant fra Anti Doping Danmark. En besværlig og tidskrævende metode, som også kan være forbundet med et vist ubehag for den enkelte idrætsudøver.  

”Mange har svært ved at afgive en urinprøve og synes, at situationen er intimiderende. Det hjælper heller ikke på det, hvis idrætsudøverne lige har været aktive i en konkurrence, hvor de har svedt rigtig meget og er dehydrerede. Så kan 90 milliliter være meget at skulle tisse lige bagefter,” siger ph.d.-studerende fra Institut for Idræt og Ernæring, Sara Amalie Solheim, som også arbejder som dopingkontrollant for Anti Doping Danmark.

Hun har været med til at starte et nyt erhvervs-ph.d.-projekt op i samarbejde mellem Anti Doping Danmark, Københavns Universitet og Norges laboratorium for dopinganalyse, hvor hun arbejder på at udvikle en ny metode til dopingkontrol: DBS – Dried Blood Spots.

Bloddråbe er mere effektiv

Prøven tages ved et lille prik i fingeren med en nål, som man kender det fra ens egen læge. Bloddråben overføres til et specielt stykke filterpapir, hvor den tørrer og sendes til analyse på et laboratorium. 

Med 'Dried Blood Spots' kan man gennemføre testene hurtigere og nemmere end de nuværende metoder, som enten foregår ved en urinprøve eller en større blodprøve taget fra en blodåre. Desuden er en række dopingstoffer mere stabile i tørret blod end i normale prøver. De tørrede bloddråber kan derfor transporteres ved stuetemperatur, i modsætning til de såkaldte venøse prøver fra en blodåre, der skal transporteres på køl og analyseres inden for stramme tidsrammer.

”Man kan teste mange på kort tid, så indsamlingen af prøver bliver nemmere og billigere at udføre. Samtidig er der ingen begrænsninger for, hvor hurtigt prøven skal være på laboratoriet modsat den nuværende metode, hvor prøverne skal være på et laboratorium inden for 48-72 timer. Dog er det vigtigt at påpege, at metoderne nok aldrig bliver en afløsning af urinprøver og almindelige blodprøver, men derimod skal betragtes som et supplement. Fx kan man forestille sig, at DBS kan bruges til screening, inden der eventuelt tages yderligere prøver,” forklarer Sara Amalie Solheim.

Analysen er under udvikling

Med nye testmetoder er det selvsagt afgørende, at de er gode til at spore dopingstoffer. Der findes i omegnen af 500 stoffer på dopinglisten, og man arbejder i forskellige laboratorier verden over på at finde sensitive metoder til at spore disse stoffer med DBS-metoden. I Sara Amalie Solheims ph.d.-studie har hun valgt at fokusere på tre af de vigtigste.

”Lige nu undersøger vi bl.a., hvordan vi kan teste for dopingstofferne insulin, testosteron og clenbuterol. Det gør vi ved at udvikle og godkende analysemetoderne i laboratoriet, for derefter at indsamle DBS-prøver fra frivillige forsøgspersoner og sammenligne med de traditionelle analysemetoder,” fortæller Sara Amalie Solheim.

Analyserne er under udvikling, og Sara Amalie Solheim venter på at få resultaterne i en videnskabelige publikation, før de kan tages i brug. Derefter er der stadig et stykke vej, før metoden for alvor kan bruges under fx Tour de France. Det internationale dopingagentur WADA skal nemlig først godkende nye metoder til dopingkontrol, og de stiller en række strenge krav til procedurerne for opsamling og analyse af prøverne, da processen skal holde vand i en eventuel retssag.

Inden en WADA-godkendelse kan man ikke sanktionere på baggrund af positiv DBS, men man vil kunne bruge DBS i tillæg til godkendte analyser (urin, alm. blod).

Emner