Nordisk Skolemad er sundere end madpakken

834 skolebørn i alderen 8-11 år har i skoleåret 2011-2012 deltaget i OPUS Skolemadsprojekt – et stort videnskabeligt forsøg som har undersøgt om tre måneder med frisklavet skolemad fordelt på to daglige mellemmåltider og en varm frokost med masser af fisk, kål, rodfrugter, nødder og bær gør børnene sundere og giver bedre indlæring.

Børnene blev sundere – på trods af en lille øgning i taljeomfang

Resultaterne viser nu, at børnene på en række parametre blev sundere af den nordiske skolemad. De fik lidt lavere blodtryk, mindre fedt i blodet og en lidt bedre insulinfølsomhed. I forhold til madens påvirkning af børnenes kolesteroltal gik effekten i nul, da der både forekom et lille fald i det gode og det skadelige kolesterol så de udlignede hinanden. Samtidig fandt forskerne dog en lille stigning i børnenes taljeomfang på 5 mm.

"Vi kan se, at børnene på en række parametre blev sundere af at spise skolemad baseret på nordiske råvarer. Flere af de vigtigste risikomarkører som fx insulinfølsomhed og blodtryk blev forbedret på blot tre måneder. Og selvom vi fandt en lille stigning i børnenes taljeomfang var deres BMI ikke påvirket og stigningen og var ikke større hos de børn der i forvejen var overvægtige. Normalt vil en øgning i taljeomfang forværre risikomarkørerne. Men det ser ud til, at der er sundhedsfremmende elementer i maden som modvirker det", siger lektor i børneernæring Camilla T. Damsgaard fra Københavns Universitet, der sammen med ph.d.-studerende Stine-Mathilde Dalskov er hovedforfatter til artiklen.

Forskerne kan ikke ud fra undersøgelsens data se, om børnenes let øgede taljeomfang skyldes selve skolemaden, det børnene spiste hjemme eller om de rørte sig en smule mindre i forsøgsperioden. Men en sandsynlig forklaring er, at skolemaden blev serveret ad libitum:

"Det kan ganske simpelt skyldes, at børnene spiste lidt mere i forsøgsperioden. Fra at spise en almindelig madpakke i spisefrikvarteret gik børnene over til, at de sammen med kokke lavede deres egen frokost og der blev serveret mellemmåltider. Samtidig blev der afsat ekstra tid til at spise, bordene blev dækket, og maden blev serveret ad libitum, så børnene kunne, indenfor rimelighedens grænser, spise så meget, som de havde lyst", siger ph.d.-studerende Stine-Mathilde Dalskov.

Sundhed i bardommen har betydning i voksenlivet

Selvom forskerne ikke med sikkerhed kan sige, hvad sundhedseffekterne betyder for børnenes risiko for sygdomme senere i livet, peger en række studier på, at niveauerne af eksempelvis insulin, triglycerid-fedt og blodtryk i barndommen har betydning for sundheden senere i livet:

"Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad en lille forbedring i 10-årige børns blodtryk eller triglycerid-fedt betyder for deres risiko for hjertekarsygdom senere i livet. Men en række studier har vist, at niveauerne i barndommen har betydning for niveauerne i voksenlivet. Derfor er vi ret sikre på, at små gavnlige effekter som grundlægges tidligt og opretholdes har stor betydning for befolkningens sundhed på lang sigt", siger professor i børneernæring ved Københavns Universitet, Kim Fleischer Michaelsen.

Forskerne er nu i gang med at undersøge om det er de grove grøntsager, fisken, det lavere fedtindhold eller noget helt andet i skolemaden, der har givet de overvejende gavnlige sundhedseffekter hos børnene. Derudover vil forskerne se nærmere på sammensætningen af maden:

"Vi vil i en række kommende forskningsprojekter undersøge, om vi ved at ændre balancen mellem protein og kulhydrat i kosten kan modvirke, at børnene tager på og derved forebygge overvægt blandt danske skolebørn", siger centerleder, prof. dr.med. Arne Astrup.

Vil du vide mere?

Resultaterne præsenteres i dag, onsdag den 10. september fra kl. 10.20 på topmødet "Fremtidens madløsninger til fremtidens børn" der afholdes på Krogerup Avlsgaard, Krogerupvej 3 B, 3050 Humlebæk

Kontakt

For deltagelse på topmødet

Ring til kommunikationsansvarlig Kristian Levring Madsen, telefon: 4048 1684,
mail: kma@science.ku.dk

For mere info om videnskaben bag resultaterne

Lektor, ph.d. Camilla T. Damsgaard, telefon: 2034 8104, mail: ctd@nexs.ku.dk Ph.d.-studerende Stine-Mathilde Dalskov, telefon: 3533 1469, mail: smd@nexs.ku.dk 

For mere info om OPUS

Centerdirektør, professor, dr.med. Arne Astrup, telefon: 2143 3302, mail: ast@nexs.ku.dk

Fakta

• I OPUS Skolemadsprojekt undersøges betydningen af Ny Nordisk Hverdagsmad for mere end 800 børns sundhed og indlæring – 3. og 4. klasserne fra ni skoler på Sjælland og Lolland-Falster deltog i projektet i 2011-2012.
• OPUS Skolemadsprojekt koordineres af Institut for Idræt og Ernæring og professor i børneernæring, dr. med. Kim Fleischer Michaelsen er ansvarlig for projektet.
• OPUS Skolemadsprojekt er et samarbejde mellem forskere fra SCIENE – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole samt Fødevareinstituttet under Danmarks Tekniske Universitet.
• OPUS Skolemadsprojekt er en del af forskningscenter OPUS, som har hjemsted på SCIENCE – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet.
• Den overordnede leder af forskningscenter OPUS er professor, dr. med. Arne Astrup.
• OPUS er en forkortelse for Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad og er det største center i verden indenfor nordiske råvarer.
• Nordea-fonden har med en donation på 100 mio. kr. skabt grundlaget for OPUS.

Emner