Ph.d. forsvar: Når evidensen møder modstand

Inkorporering af fysisk aktivitet i hjertesyges hverdagsliv

Linnea Gullviva Ytting

Ph.d. afhandling

Tilværelsens ulidelige sundhedsfokusering

Hjertesyge der selv ønsker at ændre deres livsstilstil efter en hjerteoperation, har svært ved at omsætte det de lærer i rehabiliterende træningsforløb til deres hverdagsliv.

De hjertesyges fortællinger viser samtidig, hvor betydningsfuldt det er at medtænke de sociale relationer i forbindelse med rehabilitering, da det at møde op til motionstilbud, hvor mennesker ved hvem du er og hvad du har oplevet i livet, netop kan være med til at fastholde et motionsaktivt liv.

Ph.d. afhandlingen er en fænomenologisk livshistorisk kvalitativ undersøgelse af hjertesyge mænd og kvinders hverdagsliv, og deres erfaringer med at livsstilsforandre, både under og efter rehabiliteringsforløbet.

Mere om afhandlingen

Undersøgelsen er en kvalitativ fænomenologisk undersøgelse af 21 hjertesyge mænd og kvinders hverdagsliv, og deres erfaringer med at livsstilsforandre, både under og efter et rehabiliterende træningsforløb. Undersøgelsen har et overordnet livshistorisk perspektiv, der søger at afdække oplevelser og erfaringer med fysisk aktivitet i barndommen, voksenlivet og i forbindelse med hjertesygdom og rehabiliteringsforløb. Dette gøres gennem livshistoriske fokusgruppeinterview (n=12) samt individuelle interview (n=18) halvandet år efter træningsforløbene.

Undersøgelsens formål er at udvikle mere nuancerede forståelser af livsstilsforandringsproblematikker og selvhåndteringsstrategier, der opstår i forbindelse med rehabiliteringstilbud. Undersøgelsen viser, at den individuelle livshistorie har stor betydning for livsstilsforandringer.

Fortællinger fra hjertesyges livsverden, viser at deltagere, der har været motionsaktive fra barndommen også er det i deres voksenliv og fortsat er det efter rehabiliteringsforløbet. Hvorimod deltagere der aldrig har været aktive før rehabiliteringsprogrammet, kæmper med at fastholde et aktivt liv. Hverdagslivets rutiner fortsætter således for mange, også selv om, man har viden om og har oplevet, at man får det fysisk bedre ved at motionere.

Når evidensen møder modstand i denne undersøgelse, handler det om at det ikke er nok at vide, hvordan man mest effektivt træner sin krop, hvis denne krop ikke er mødt eller forstået som en individuel krop. Det lystbetonede vækkes ikke nødvendigvis gennem effektiv træning. Gennem de hjertesyges livsfortællinger får vi indblik i individuelle livsvilkår og betingelser, der er med til at påvirke deres evne til at leve et motionsaktivt liv, som alle er individuelle livsvilkår der ikke kan rummes i et rehabiliteringstilbud.

Det er derfor undersøgelsens hovedkonklusion at denne form medikaliserede og evidensbaserede tilgang til livsstilsforandring, ikke kan inkorporeres i hjertesyges hverdagsliv. De hjertesyges fortællinger viser samtidig, hvor betydningsfuldt det er at medtænke de sociale relationer i forbindelse med rehabilitering, da det at møde op til motionstilbud, hvor mennesker ved hvem du er og hvad du har oplevet i livet, netop kan være med til at fastholde et motionsaktivt liv.

2014, 313 sider,
ISBN 978 87 7611 740 5

Tid

13. maj 2014 kl. 14.00

Sted

Store Auditorium, Institut for Idræt og Ernæring, Nørre Allé 53, 2200 København N.

Bedømmelsesudvalg

Associate professor Helle Winther (chair), Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark.

Professor Karin Dahlberg, University of Gothenburg, Centre for Person-centred Care, Sweden.

Professor Tine Tjørnhøj-Thomsen, National Institute of Public Health, University of Southern Denmark.

Vejledere

Associate professor Lone Friis Thing, Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark.

Afhandlingen ligger til gennemsyn på Biblioteket, Nørre Allé 51, 2200 København N.

Institut for Idræt og Ernæring