Ph.d. forsvar v/ Line Brinch Christensen

Line Brinch Christensen forsvarer sin ph.d. afhandling

Physical activity and health in preschool children

The SKOT cohort study

Tid

21. marts 2014 kl. 13.00

Sted

Auditoruim A2-70.03, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C.

Bedømmelsesudvalg 

Professor Gertrud Pfister (chair), Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark

Associate Professor Karin Allor Pfeiffer, Department of Kinesiology, Michigan State University, USA

Professor Lars Bo Andersen, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern, Denmark

Vejledere

Professor Kim Fleischer Michaelsen, Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark

Associate Professor Christian Mølgaard, Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark

Associate Professor Niels Christian Møller, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark

Om afhandlingen

Hos voksne og ældre børn er det kendt, at fysisk aktivitet har en beskyttende effekt mod flere livsstilsrelaterede sygdomme. Forskningen i fysisk aktivitet blandt yngre børn har været hindret af manglende metodisk konsensus, hvilket gør det svært at sammenligne fund på tværs af studier, og svært at komme med endelige konklusioner. Der mangler derfor fortsat viden om, præcist hvor aktive børn i denne aldersgruppe er.

I denne kohorte af raske danske 3-årige fra SKOT studiet, var børnene mere aktive på dage, hvor de var i daginstitution, end på dage hvor de ikke var i daginstitution. Der var meget stor forskel på aktiviteten blandt den mindst aktive og den mest aktive kvartil af børnene. Således var nogle børn tilsyneladende i stand til at være meget aktive uanset tid og sted, mens de mindst aktive børn tilsvarende fastholdt et konstant lavt aktivitetsniveau uanset hvor de befandt sig, og uanset tid på dagen.

Tiden tilbragt i let, moderat og høj aktivitet, samt tid tilbragt stillesiddende var hver især selvstændigt associeret til en række væsentlige sundhedsparametre. Stillesiddende adfærd var positivt relateret til højere niveauer af lav-densitets lipo-proteiner (LDL) og total kolesterol, samt højere puls, uafhængigt af mængden af tid tilbragt i moderat-til-høj aktivitet. Let aktivitet var positivt associeret til øget fedtfri-masse-indeks, uafhængigt af stillesiddende tid. Dette var formodentlig et udtryk for øget muskelmasse. Moderat til høj aktivitet var positivt associeret med fedtfri masse og vækstmarkører samt inverst associeret til puls, uafhængigt af stillesiddende tid. Endeligt var høj aktivitet positivt associeret til knoglemasse, ligeledes uafhængigt af stillesiddende tid. På samme vis var det, at leve op til anbefalingen for børn over 5 år om 1 times daglig moderat-til-høj fysisk aktivitet associeret med bedre kropssammensætningsmål, lavere puls og, lidt overraskende, højere blodtryk.

Sundhedsadfærd så som aktivitets- og bevægelsesvaner grundlægges i høj grad i barndommen, og videreføres i resten af livet. Det er derfor væsentligt at fremhæve betydningen af fysisk aktivitet i barndommen, og at være særligt opmærksom på de mindst aktive børn. Anbefalinger om fysisk aktivitet for børn i børnehavealderen bør opfordre til øget tid i aktivitet og mindsket stillesiddende adfærd. Ligeledes bør der lægges vægt på øget aktivitet af moderat og høj intensitet.

2014, 166 sider, ISBN 978 87 7611 717 7