Ph.d. forsvar: Microvascular recruitment in insulin resistance
Kim Anker Sjøberg
Ph.d. afhandling
I dette ph.d. arbejde blev en ny metode til måling af skeletmuskulaturens gennemblødning (mikrovaskulære rekruttering) udviklet og evalueret ved hjælp kontrastforstærkede ultralyds optagelser foretaget i real-time. Denne metode blev endvidere anvendt til at undersøge den karudvidende virkning af både insulin og inkretinhormont glukagon-like-peptid-1 (GLP -1) på mikrocirkulationen. Glukagon-like-peptid-1 analoger er lægemidler der anvendes til behandling af insulinresistens og type 2-diabetes, men de vaskulære virkninger af GLP-1 in vivo er stadig uklare.
Her fandt vi at, ligesom insulin, øgede GLP-1 den mikrovaskulære rekrutering, men i modsætning til insulin uden direkte effekt på glukoseoptagelsen i skeletmuskulaturen.
Mere om afhandlingen
I dette ph.d. arbejde blev en ny metode til måling af den mikrovaskulære rekruttering udviklet og evalueret ved hjælp kontrastforstærkede ultralyds optagelser foretaget i real-time. Gasfyldte mikrobobler blev infunderet intravenøst og ved at udnytte mikroboblernes ekkogene egenskaber blev resonansen fra mikroboblerne i den systemiske cirkulation optaget og kvantificeret til bestemmelse af den mikrovaskulære rekruttering i prædefinerede muskel segmenter.
Resultaterne viste, at den mikrovaskulære rekruttering steg med ~30% i rotter, og ~40% i mennesker efter insulinstimulering. Endvidere blev det observeret, at muskelkontraktioner øgede muskel perfusion hurtigt og den mikrovaskulære rekruttering steg 3-4 fold over basalniveauet hvilket samtidig var en 1-2 fold stigning over den insulinstimulerede effekt, i henholdsvis rotte og human skeletmuskulatur (studie I).
Denne real-time kontrastforstærkede ultralyds metode blev endvidere anvendt til at undersøge den vaso-aktive virkning af inkretinhormon glukagon-like-peptid-1 (GLP -1) på mikrocirkulationen. Glukagon-like-peptid-1 analoger er lægemidler der anvendes til behandling af insulinresistens og type 2-diabetes, men de vaskulære virkninger af GLP-1 in vivo er stadig uklare.
Her blev det vist, at GLP-1 hurtigt øgede den mikrovaskulære rekruttering med ~60% i human- og ~30% i rotte skeletmuskulatur, og at denne effekt var uafhængigt af insulin (studie II og III). Endvidere blev det i rotter, observeret at akut infusion af GLP-1 øgede den mikrovaskulære rekruttering og derved ophævede den kostinducerede insulinresistens der indtraf efter både 5 dages- og 8 ugers indtagelse af en fedtrig kost bestående af 60 E% fedt. Den GLP-1 inducerede stigning i den mikrovaskulære rekruttering var associeret med en normalisering af både helkrops insulinfølsomheden og den insulinmedierede glukoseoptagelse i skeletmuskulaturen når GLP-1 blev infunderet med insulin efter 5 dages- men ikke efter 8 ugers kostintervention bestående at 60E% fedt.
Således, ligesom insulin, øgede GLP-1 den mikrovaskulære rekrutering, men i modsætning til insulin uden direkte effekt på glukoseoptagelsen i skeletmuskulaturen.
2014, 103 sider
ISBN 978 87 7611 751 1
Tid
12. juni 2014 kl. 14.00
Sted
Auditorium 1, August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13, 2100 København.
Bedømmelsesudvalg
Professor Ylva Hellsten (chair), Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark.
Professor Sten Lund, Aarhus University, Denmark.
Professor Etto Eringa, VU University, Netherlands.
Vejledere
Professor Bente Kiens, Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark.
Afhandlingen ligger til gennemsyn på Biblioteket, Nørre Allé 51, 2200 København N.