Ph.d. forsvar v/Mahdi Mohammadi-nezhad

Mahdi Mohammadi-nezhad forsvarer sin ph.d. afhandling

Exercise impact on depressed patients’ self

The impact of exercise on physical self-perception and self-esteem of outpatients with depressive disorders in Denmark

Tid

22. januar 2013 kl. 10.00

Sted

Store Auditorium, Institut for Idræt og Ernæring, Nørre Allé 53, 2200 København N

Bedømmelsesudvalg 

Associate Professor Anne-Marie Elbe (chair), Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark

Professor Taru Lintunen, University of Jyväskylä, Department of Exercise and Sport Sciences, Finland
 
Professor Egil Martinsen, University of Oslo, Institute of Clinical Medicine, Norway

Vejledere

Professor Reinhard Stelter, Department of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark

Professor Merete Nordentoft, Section of Neurology, Psychiatry and Sensory Sciences, University of Copenhagen, Denmark

Om afhandlingen

Afhandlingen dokumenterer virkningen af motion på fysisk selvopfattelse og selvværd hos ambulante patienter med depressive lidelser i Danmark.

I afhandlingen sættes fokus på motion-selv forholdet, specielt det fysiske selv i den kliniske population. Forfatteren undersøger forholdet mellem forandringer i psykologiske variable og fysisk fitness i depressive patienter – et interessant og værdifuldt emne og et sjældent undersøgt tema, som fortjener behørig opmærksomhed.

Mere specifikt var fokus på at undersøge effekterne af aerobe og anaerobe træningsformer samt afspændingsøvelser på fysisk selvopfattelse og selvværd hos danske patienter med depression. Dette studie var tilrettelagt som en del af et større projekt kaldet DEMO, hvilket var et parallelgruppe, randomiseret superioritets forsøg, udført på Bispebjerg Hospital i Danmark (Krogh et al., 2007). Afhandlingen er baseret på resultater fra tre på hinanden følgende studier.

Motion viste sig at påvirke humøret gennem selvværd og dets formodede fysiske kompetencer i et lodret kontinuum af specificitet-generalitet, da path-hypotiseret ved modellerne 3-6 (tid 2 og 3) var signifikante. Denne indflydelse var også evident gennem longitudinelle forløb på model 7, hvorigennem færdighedsudviklingshypotesen blev bekræftet. Self-enhancement hypotese blev også understøttet gennem top-bund model-8 på patienter med depression. Desuden blev mest direkte og indirekte hypotetiske sammenhænge mellem depression, selvværd, PSPs og motionsadfærd fundet at være signifikante, især de faldende effekter fra tid 2 (efter intervention) til tiden 3 var kraftigere. Alle de hypotetiske forhold i de longitudinelle data blev underbygget, og de samlede modeltilpasningsresultater af path-analysen gav stærk empirisk støtte til begge de foreslåede teoretiske modeller (dvs. udvikling af færdigheder og self-enhancement hypotese).

Ved at vise stærke direkte associationer med en høj størrelsesorden af koefficienter i PA’s med et teoretisk grundlag, viser dette studie, at der er årsags- og medierende sammenhænge. Som følge af, at dette studie er longitudinelt, og fordi studiet undersøgte mediatorer på forskellige tidspunkter (dvs. kort- og langsigtet tidspunkter), kan således kausale følgeslutninger foretages. Disse resultater udvider de tidligere etablerede teorier og modeller relateret til globalt selvværd for patienter med klinisk depression.

2013, 202 sider, 100,- kr., ISBN 978 87 9177 152 1