Ph.d. forsvar: Idrætsforeningers velfærdspotentiale

En sociologisk analyse af sammenhængen mellem velfærdspolitik, social kapital og socialt entreprenørskab i 21 idrætsprojekter for vanskeligt stillede, overvægtige børn.

Annette Michelsen la Cour

Ph.d. afhandling

Afhandlingen er i to dele.

Del 1 Idrætsforeningers velfærdspotentiale

Virker det? og i givet fald hvorfor?
Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn
Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn blev finansieret af en pulje lanceret i 2006 af Kulturministeriet og Socialministeriet. Den del af indsatsen, der er rettet mod overvægtige børn, har i de forløbne 3 år været genstand for evaluering, 33 projekter har fået støtte og 21 af disse projekter har været fulgt tæt.

Målgruppen er overvægtige børn, der står udenfor den organiserede idræt. Børnene rekrutteres gennem et samarbejde med den kommunale sundhedsplejerske, skole eller SFO.

Evalueringen viser, at denne rekruttering generelt er gået godt og med fordel kan styrkes gennem et formaliseret samarbejde mellem kommunerne og foreningerne.

Gennem leg og udendørs aktiviteter stifter børnene bekendtskab med et bredere idrætsbegreb end forventet. Overvægtige børn vil som alle børn gerne bevæge sig og dyrke idræt og kan på særlige, tryghedsskabende hold opnå de fornødne kompetencer, viser evalueringen.

Evalueringen viser samtidig, at det frivillige foreningsliv råder over en stor ressource i form af lokal social kapital, der kommer vanskeligt stillede børn til gode.

Konklusionen er, at det frivillige foreningsliv med fordel kan inddrages i løsning af velfærdsstatslige opgaver, men foreningerne skal understøttes økonomisk og organisatorisk.

Gennem det frivillige foreningsliv skabes frie individer og medlemmer, i stedet for klienter og patienter, og børnene opnår adgang til et vigtigt kulturelt og socialt børnefællesskab.

Del 2 Idrætsforeningers velfærdspotentiale

En sociologisk analyse af sammenhængen mellem velfærdspolitik, social kapital og socialt entreprenørskab i 21 idrætsprojekter for vanskeligt stillede, overvægtige børn
Det centrale forskningsspørgsmål vedrører statens mulighed for at inddrage civilsamfundsbaserede velfærdsproducerende aktører. I afhandlingen analyseres disse aktørers potentiale i forhold til at løse velfærdspolitiske problemer, og der peges på betydningen af foreningernes netværkskarakter og netværkernes inkluderende karakter.

Afhandlingens empiriske genstandsfelt er en evaluering af en række idrætsprojekter for vanskeligt stillede, overvægtige børn finansieret af satspuljemidler udbudt af Kulturministeriet og Socialministeriet.

Analysens teoretiske perspektiv gør det metodisk aktuelt med en typologisering af foreningernes indsats. I analysen arbejdes med tre foreningsmodeller, der er mere eller mindre velfærdsproducerende omend på forskelligt grundlag:

1. Den velfærdsinstitutionelle model, der samarbejder med kommunale institutioner, med sundhedsprofessionelle og har et videregående organisatorisk perspektiv. Denne forening vil være velegnet til at indgå i fremtidige velfærdsproducerende indsatser. Til den velfærdsinstitutionelle model knytter sig den idrætsorienterede sociale entreprenør, hvis sociale indignation og krav om forandring er drivkræfterne bag indsatsen.
2. Den foreningsinstitutionelle model, der skaber social værdi indenfor foreningens organisatoriske rammer og i lokalsamfundet ved hjælp af eksisterende netværker og særligt tilrettelagte aktiviteter. Denne type forening arbejder primært indenfor et eget foreningsorganisatorisk perspektiv og har et knapt så instrumentaliserbart, velfærdsproducerende potentiale som den første type. Til den foreningsinstitutionelle model knytter sig en idrætsorienteret ildsjæl, der brænder for sin forening og for at skabe projekter, der kan skaffe nye medlemmer.
3. Den tredje type, den sundhedsinstitutionelle model ansætter sundhedsprofessionelle til at udføre projektet. Indsatsen er i modsætning til de to andre foreningsmodellers indsatser baseret på et snævert sundhedsbegreb, tilgangen er forebyggelse gennem sundhedsoplysning og fysisk aktivitet. Denne foreningsmodel skaber sundhedsværdi, men ikke sociale netværker, der er forbundet med foreningen. Til den sundhedsprofessionelle model knytter der sig en sundhedsprofessionel, der som ansat på et projekt ikke er forbundet med foreningens netværker eller virke. Denne aktørs tilgang er sundhedsorienteret, og den sundhedsprofessionelle har et ansættelsesmæssigt professionelt forhold til sin opgave.

Ved at betragte regeringens puljepolitik som et udtryk for den styringsform, der kaldes det associative demokrati, kan foreningernes involvering i løsning af velfærdspolitiske problemer betragtes som en velfungerende styringsteknologi beslægtet med Enevældens styringsteknologier. Det teoretiske perspektiv på de forskellige metoder idrætsforeningerne anvender for at løse opgaven, gør det muligt at betragte foreningerne som medstyrende intermediære instanser. Analysen viser, at puljepolitikken er vellykket - den ikke bare sikrer men øger den organiske solidaritet og styrker samfundets sociale sammenhængskraft.

Dette forhold mellem stat og civilsamfund blev allerede omkring år 1900 påpeget af sociologen Emile Durkheim. Den daværende organisering af medstyring foregik omkring korporative fællesskaber. Foreningernes metoder viser, at fællesskaberne i dag er bredere, og at idrætsforeningernes netværker som konsekvens af puljen forbindes til marginaliserede grupper. Fordi idrætsforeninger har disse moderne intermediære træk, og staten formår at styrke foreningernes sociale kræfter, bliver foreningerne socialt og politisk betydningsfulde. Afhandlingen konkluderer, at der er et stort potentiale for det udvidede samarbejde mellem stat og civilsamfundsforeninger i forhold til at skabe velfærd og løse en række aktuelle velfærdsproblemer.

2011, Del 1: 115 sider. Del 2: 240 sider. Samlet pris 150,- kr.
ISBN 978 87 917 7133 0

Tid

Onsdag den 23. marts 2011 kl. 14.00

Sted

Auditorium 2, H.C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Bedømmelsesudvalg

Professor Gertrud Pfister (formand), Institut for Idræt, Københavns Universitet

Professor Lars Bo Kaspersen, Copenhagen Business School, International Center for Business and Politics, København

Dr. Philos Håkon Lorentzen, Institutt for Samfundsforskning, Oslo, Norge

Vejledere

Lektor Laila Ottesen, Institut for Idræt, Københavns Universitet
Lektor Lone Friis Thing, Institut for Idræt, Københavns Universitet