TY - CHAP

T1 - Transformative dialoger som resonansrelation - mod bæredygtighed i lederskab og organisationsudvikling

AU - Stelter, Reinhard

N1 - CURIS 2021 NEXS 357

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - I stigende grad tales om ”coaching” som del af lederens handleberedskab. Men coaching og ledelse kan være en farlig cocktail. Coaching i traditionel forstand - også benævnt som førstegenerations coaching - er meget sjældent egnet som ledelsesinstrument, fordi førstegenerations coaching tager udgangspunkt i medarbejderens målsætninger eller problemløsningsfokus. I den forbindelse burde lederen som coach holde sig fra at have en målsætning på medarbejderens vegne, men dette er stort set umuligt i ledelseskonteksten, idet lederen som regel har klare ønsker om medarbejderens udvikling. Dette kapitel præsenterer et alternativ til den traditionelle coachingforståelse. I det følgende beskrives coaching som transformativ dialog, som resonansrelation, der bygger på øjeblikke af symmetri som til syvende og sidst giver mulighed for ny erkendelse for alle parter i samtalen, uanset om det er en samtale i dyaden leder-medarbejder eller i grupper/team. Transformative dialoger går i dybden, sætter fokus på mening, værdirefleksion og etisk forankring. Transformative dialoger påvirker i sidste ende begge/alle dialogparter i deres selvforståelse og i den måde, de ser bestemte begivenheder og udfordringer. En afgørende betingelse for denne type dialog er, at parterne er resonansbund for hinanden: Man reflekterer i højere grad abstrakt og almen menneskeligt over udfordringer, som organisationen og den enkelte konkret står over for. I kapitlet argumenteres for, at transformative samtaler kan være svaret på de accelerationsprocesser og den hyperkompleksitet, som den enkelte oplever og som ikke sjældent fører til manglende overblik og til sidst stress. Desuden kommer kapitlet med et bud på, hvordan transformative samtaler kan være et fundament for dialogisk og relationel ledelse og phronesis, beroende på sanselighed, dyder og praktisk forankret visdom i selve situationen, der viser sig gennem et dybt og etisk forankret handleberedskab. Transformative dialoger kan være fundament for emergente samtaler, som åbner op for en samskabende tilgang til organisationsudvikling og som er med til at udvikle lederens og medarbejdernes fokus på bæredygtighed, dvs. menneskets orientering ud i verden og dets empati, følelser, motiver og forståelse af sig selv og verden.

AB - I stigende grad tales om ”coaching” som del af lederens handleberedskab. Men coaching og ledelse kan være en farlig cocktail. Coaching i traditionel forstand - også benævnt som førstegenerations coaching - er meget sjældent egnet som ledelsesinstrument, fordi førstegenerations coaching tager udgangspunkt i medarbejderens målsætninger eller problemløsningsfokus. I den forbindelse burde lederen som coach holde sig fra at have en målsætning på medarbejderens vegne, men dette er stort set umuligt i ledelseskonteksten, idet lederen som regel har klare ønsker om medarbejderens udvikling. Dette kapitel præsenterer et alternativ til den traditionelle coachingforståelse. I det følgende beskrives coaching som transformativ dialog, som resonansrelation, der bygger på øjeblikke af symmetri som til syvende og sidst giver mulighed for ny erkendelse for alle parter i samtalen, uanset om det er en samtale i dyaden leder-medarbejder eller i grupper/team. Transformative dialoger går i dybden, sætter fokus på mening, værdirefleksion og etisk forankring. Transformative dialoger påvirker i sidste ende begge/alle dialogparter i deres selvforståelse og i den måde, de ser bestemte begivenheder og udfordringer. En afgørende betingelse for denne type dialog er, at parterne er resonansbund for hinanden: Man reflekterer i højere grad abstrakt og almen menneskeligt over udfordringer, som organisationen og den enkelte konkret står over for. I kapitlet argumenteres for, at transformative samtaler kan være svaret på de accelerationsprocesser og den hyperkompleksitet, som den enkelte oplever og som ikke sjældent fører til manglende overblik og til sidst stress. Desuden kommer kapitlet med et bud på, hvordan transformative samtaler kan være et fundament for dialogisk og relationel ledelse og phronesis, beroende på sanselighed, dyder og praktisk forankret visdom i selve situationen, der viser sig gennem et dybt og etisk forankret handleberedskab. Transformative dialoger kan være fundament for emergente samtaler, som åbner op for en samskabende tilgang til organisationsudvikling og som er med til at udvikle lederens og medarbejdernes fokus på bæredygtighed, dvs. menneskets orientering ud i verden og dets empati, følelser, motiver og forståelse af sig selv og verden.

KW - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KW - Coaching

KW - Transformativ dialog

KW - Resonansrelation

KW - Bæredygtighed

KW - Ledelse

KW - Organisationsudvikling

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788771588521

SP - 209

EP - 235

BT - Ledelse i Sociale Processer

A2 - Hersted, Lone

PB - Dansk Psykologisk Forlag

CY - København

ER -