Matematik læres bedst med hele kroppen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

NEXS > NYHEDER > 2017 nyheder > Matematik læres bedst ...

30. januar 2017

Matematik læres bedst med hele kroppen

trivsel og læring

Børn bliver bedre til matematik, hvis de bruger hele kroppen som en del af undervisningen. Det viser et nyt studie foretaget på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Resultaterne dokumenterer, at børnene har behov for individuel tilpasning af undervisningen.

Projektet undersøger om de forskellige former for matematikundervisning ændrer måden børnene løser matematikopgaver. På billedet påsættes måleudstyr der kan undersøge hjerneaktiviteten under løsning af matematikopgaver.

Trivsel og læring i skolealderen har stor betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Derfor er det afgørende, at undervisningen i folkeskolen skaber de optimale rammer for læring. Ved Folkeskolereformen i 2014 blev der lagt stor vægt på, at børn skulle være mere fysisk aktive i folkeskolen – også som en del af undervisningen.  En gruppe forskere fra Institut for Idræt og Ernæring har nu undersøgt effekten af forskellige undervisningsformer i folkeskolens matematikundervisning.

Det hjælper at bruge hele kroppen

Studiets resultater understreger, at mange børn bliver bedre til matematik, hvis de bruger hele kroppen, som en del af undervisningen, og at matematikundervisningen skal tilpasses individuelt.

”Det er gavnligt for børnenes læring, hvis de bevæger sig og bruger hele kroppen til at lære”, siger den hovedansvarlige for studiet, lektor Jacob Wienecke fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og fortsætter: ”I forhold til tidligere studier, som har vist, at intensiv bevægelse kan forbedre læringen, så har vi nu påvist, at lav intensitet er lige så godt eller endda bedre, så længe bevægelsen er integreret i det emne eleverne beskæftiger sig med.”

Efter blot seks ugers forløb forbedrede samtlige børn i studiet deres score i en national standardtest med 50 spørgsmål. Bedst gik det for børnene, der skulle være fysisk aktive som en del af undervisningen. De forbedrede deres præstation med 7,6% - eller næsten fire rigtige spørgsmål flere end udgangsniveauet - og en dobbelt så stor forbedring som den stillesiddende finmotoriske gruppe.

Differentieret undervisning er afgørende

Når man grupperede børnene efter hvor gode de var til matematik, inden forsøget startede, så viste resultaterne, at det specielt var børnene med gennemsnitlige evner eller evner over gennemsnittet, som drog fordel af at bruge hele kroppen i læringen. De børn, der inden testen ikke var så gode til matematik, havde ingen særlig gavn af de alternative undervisningsformer.

”Det skal vi huske, når der udvikles nye undervisningsformer”, siger lektor Jacob Wienecke og fortsætter: ”Den nye skolereform fokuserer blandt andet på integrering af fysisk aktivitet i skoledagen med det formål at forbedre ALLE børns motivation, velvære og læring. Men der skal tages højde for børnenes forudsætninger. Ellers risikerer vi den uheldige kombination, hvor de dygtige bliver dygtigere, og de mindre dygtige ikke kan følge med.”

Forskerne arbejder nu videre på at undersøge, hvilke områder i hjernen, der involveres under disse forskellige arbejdsformer. Samtidig vil forskerne afprøve undervisningsformernes positive effekt på andre skolefærdigheder som eksempelvis læsning.

Studiets resultater er udgivet i artiklen Motor-enriched Learning Activities can Improve Mathematical Performance in Preadolescent Children i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Frontiers of Human Neuroscience.

Om studiet

Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har undersøgt effekten af forskellige undervisningsformer i folkeskolens matematikundervisning. 165 børn fra 1. klasse fordelt på 3 skoler i Københavnsområdet deltog i et 6 ugers forløb.

Børnene blev opdelt i tre grupper:

  • En gruppe brugte hele kroppen i matematikundervisningen. Undervisningen foregik på klassens gulv, hvor borde og stole var sat ud til siden, og eleverne selv indgik i opgaveløsningen ved eksempelvis at forme en trekant eller et tal med kroppen eller at bruge hinanden, når de skulle lægge til og trække fra.
  • En gruppe havde stillesiddende, finmotorisk matematik, hvor eleverne alene eller i mindre grupper arbejdede med LEGO-klodser i undervisningen. De brugte eksempelvis klodserne til regnestykker og til at bygge modeller ved løsning af geometriske opgaver.
  • En kontrolgruppe havde almindelig matematikundervisning med f.eks. blyant, papir og linealer.

For yderligere info om undersøgelsen kontakt venligst

Lektor Jacob Wienecke
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Mail: wienecke@nexs.ku.dk; telefon: 2443 3590

Kommunikationsansvarlig Kristian Levring Madsen
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Mail: kma@nexs.ku.dk; telefon: 4048 1684