Holdspil skal give KOL-patienter lyst til motion – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

NEXS > NYHEDER > 2015 nyheder > Holdspil skal give KOL...

23. november 2015

Holdspil skal give KOL-patienter lyst til motion

Forskning

På Nørrebro spiller de bold i forebyggelsescentrets træningslokale, der tidligere var fyldt med kondicykler og fitnessmaskiner. Det har givet ny luft i lungerne hos KOL-patienterne.

KOL-patienter spiller floorball i Nørrebro Forebyggelsescenter. Foto: Bo Kousgaard

De boldspillende KOL-patienter er med i et forskningsprojektet, som Center for Holdspil og Sundhed samarbejder med Københavns Kommune om. I projektet undersøger forskerne, om boldspil har en bedre effekt på sundheden hos kronisk syge mennesker end de normale træningstilbud, der gives i forebyggelses- og sundhedscentre. Og om fællesskabet omkring holdspil kan øge motivation og fastholdelse i træning. 

På gulvet er seks spillere med stave, der puster og stønner men også griner, mens de jagter en rød bold med huller i.

John får floorballbolden til at suse i nettet efter en fiks aflevering fra en medspiller. De to gange ugentlig træning har givet ham noget rutine i at håndtere floorballstaven, både når der skal forsvares, og når der skal scores mål. Men endnu vigtigere er det, at han føler, at kroppen har fået det bedre:

John har fået mere luft og kan gå længere ture

- Jeg har fået noget mere luft. Det her renderi gør, at jeg orker mere, fortæller John Claudi, som har været indlagt på lungeafdelingen på Bispebjerg Hospital og derefter gennemgået et rehabliteringsforløb.

- Jeg kan ikke gå hurtigt, men jeg kan gå i et raskt tempo, og det er en forandring fra da jeg startede, fortæller John Claudi på 84 år. Foto: Bo Kousgaard

- Jeg blev henvist hertil af min læge. Da jeg hørte, at det handlede om boldspil, så sagde jeg til Lisbeth (den ene træner, red.) og til mig selv, at ’det bliver aldrig mig – boldspil er noget af det mest åndssvage, der findes’. Men så blev jeg jo grebet af skidtet, ikke? Og det gør altså, mener jeg selv, at jeg har fået noget mere luft. Jeg går tur hver dag, og jeg kan gå længere. Jeg kan ikke gå hurtigt, men jeg kan gå i et raskt tempo, og det er en forandring fra da jeg startede. Så det har betydet meget for mig. Og så kan du jo høre, at ånden er jo god, ikke? Der grines en del, og det er meget vigtigt, for det er også nogle muskler, der bliver sat i gang dér, siger John Claudi med et underfundigt smil.

KOL-holdet kommer til boldspilstræning på forebyggelsesscentret to gange om ugen og har trænet sammen i tre måneder. Floorball er kun et af flere forskellige boldspil, som de har været aktive i. Spillene er udviklet af personalet på forebyggelsescentret i samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed og er tilpasset deltagernes formåen og de fysiske rammer. 

Var i tvivl om de turde lade deltagerne spille

- Det har været rigtig sjovt at se udviklingen. Deltagerne har taget godt imod de her holdspil, og vi trænere har udfordret dem og os selv i forhold til fx at spille floorball. Jeg var selv meget i tvivl, om jeg overhovedet turde gøre det med vores KOL-borgere. Men det har vi gjort, og det har vist sig at være et rigtig godt valg, fortæller fysioterapeut og træner i Nørrebro Forebyggelsescenter Britt Deckers Skibild.

- En af spillerne på holdet var i tvivl, om han overhovedet ville være med på det her hold. Da han blev ringet op og tilbudt plads, havde han en masse aftaler booket langt ud i fremtiden og en masse afbud i forhold til træningen – men dem har han altså skippet nu, fordi han synes det er godt, og det giver mening for ham at være til den her træning, smiler hun. 

- Deltagerne er gode til at passe godt på hinanden. Og der er færre, der tager sig en pause, når vi træner, fortæller fysioterapeut Britt Deckers Skibild der sammen med sine kollegaer træner deltagerne i projektet. Foto: Bo Kousgaard.

Den første gruppe af deltagere skal snart sluttestes og Britt Deckers Skibild er spændt på at se, om det kan måles, at KOL-patienterne har fået en fremgang i den fysiske formåen:

- Det glæder vi os til at se. Jeg er spændt på at se, om der er sket noget dér. Jeg synes, at jeg kan observere, at de holder færre pauser. De sidder altså ikke helt så meget i vindueskarmen mere, fortæller fysioterapeut Britt Deckers Skibild. 

Det traditionelle tilbud virker ikke motiverende

Forebyggelses- og behandlingstilbud har traditionelt præsenteret løb, cykling og klassisk fitnesscentertræning, men der har været udfordringer med at motivere befolkningen til at være fysisk aktive samt med at skabe fastholdelse og en varig aktiv livsstil.

- Positive sociale oplevelser er centrale motiver for deltagelse og fastholdelse i fysisk aktivitet. At få nye venner og bekendtskaber er ikke nødvendigvis motiver nok til at folk begynder at dyrke idræt, men netop de sociale relationer kan være med til at fastholde folk i en aktiv tilværelse, og flere studier har påvist en sammenhæng mellem netværksdannelse og sundhed, fortæller lektor Laila Ottesen fra Center for Holdspil og Sundhed.

Nyere studier har også vist, at holdspil - som fx motionsfodbold – har et stort potentiale i at fastholde deltagerne i en aktiv livsstil, og samtidig er det en effektiv træning, der kan forebygge og i visse tifælde også behandle livsstilssygdomme.

Om projektet

  • Studiet af KOL-holdet indgår i et større forskningsprojekt ved navn ’Holdspil og Sundhed for ældre og borgere med kronisk sygdom i Københavns Kommune’.

  • Målgruppen for projektet er voksne mænd og kvinder med type II diabetes, KOL, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, forhøjet fasteblodsukker eller svær overvægt.

  • Projektet gennemføres på Forebyggelsescenter Nørrebro. I forsøget deltager 400 mænd og kvinder, der enten indgår i et traditionelle 12  ugers træningsforløb med fitnesstræning (august 2014 – juni 2015) eller deltager i holdspilstræning (august 2015 – juni 2016). 

  • Før og efter de 12-16 ugers træning, samt 9 måneder efter afslutning af træningsforløbet gennemfører forskerne en række tests, der kortlægger forsøgspersonernes kardiovaskulære og muskuloskeletale fitness - herunder kortlægges en række betydningsfulde sundhedsparametre, såsom kondital, blodtryk, hvilepuls, fedtprocent, muskelmasse, knoglemineralisering og balanceevne.

  • Der gennemføres DXA-scanning, målinger af blodtryk og hvilepuls, blodprøvetagning (kolesteroler, triglycerid, blodsukker, HbA1c, insulin) og maksimal iltoptagelsestest på cykel (VO2 max tests).

  • Forskerne laver observationer på udvalgte træningshold og fokusgruppeinterviews i slutningen af træningsperioden samt 9 måneder efter, at de er afsluttede, omkring deltagernes fremmøde, motiver, sociale netværksdannelse, idrætsopfattelse, livsstilsforandringer og fastholdelse i en fysisk aktiv tilværelse.

  • Der gennemføres ved disse tre tidspunkter spørgeskemaundersøgelser med fokus på, hvordan borgerne fastholdes i træning, henholdsvis fitnesstræning og holdspilstræning, og hvordan træningsindsatsen kobles til den efterfølgende udslusning, så deltagerne opnår en fortsat fysisk aktiv livsstil.

  • Som en del af projektet udvikler og gennemfører forskerne i fællesskab med personalet på Forebyggelsescenter Nørrebro en række træningstilbud med tilpassede holdspil, som fokuserer på legende elementer, fællesskab og social kapital. Desuden analyseres Forebyggelsescenter Nørrebros forskellige udslusningsmodeller, herunder samarbejdet med de lokale idrætsforeninger.