Man kan få alle med i holdspil – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

NEXS > NYHEDER > 2014 nyheder > Man kan få alle med i ...

11. september 2014

Man kan få alle med i holdspil

Motion på arbejdspladsen

Center for Holdspil og Sundhed undersøger, hvordan man når ud med træningstilbud til målgrupper, der ikke har en sund livsstil og en nem tilgang til fysisk aktivitet. Et nyt forskningsprojekt blandt rengøringsassistenter sender et positivt budskab: Holdspil i de rette rammer har potentiale til at få alle i gang med at motionere.

- Hvis man helt kort skal forklare, hvad der har virket, så er det at træningen var enkel, sjov og fælleskabsorienteret, siger ph.d.-studerende Verena Lenneis (nr. 4 fra venstre). Foto: Bo Kousgaard

Klokken er 12.58 en torsdag i midten af juni. Det summer af stemmer i en række forskellige accenter i idrætssalen på Nørre Alle i København. Der udveksles smil og bemærkninger om dagens arbejde, inden de cirka 20 kvinder skal i gang med 45 minutters opvarmning, leg og boldspil.

- Vi kan mærke, at deltagerne nyder at komme her. Det er jo en gruppe kvinder, der har vanskelige forudsætninger for at deltage i idrætsaktiviteter - men de prioriterer alligevel deres træning. Vi er meget glade for at kunne sige, at interventionen er lykkedes, fortæller professor og projektansvarlig Gertrud Pfister fra Center for Holdspil og Sundhed.

Projektet har titlen ’Leg på arbejdet – interventioner på arbejdet med fokus på holdspillets fysiske aktivitet’. Formålet er at undersøge hvordan holdspil kan indgå i sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen.

Svært at finde overskud til idræt når man har krævende job

Deltagerne er kvinder i alderen 27-62 år med et gennemsnit på ca. 40 år. Der er mange forskellige nationaliteter blandt kvinderne, der stammer fra Tyrkiet, Marokko, Indien, Serbien, Makedonien, Kosovo, Danmark og Kina.

- Det kan være svært nok at få passet fysisk aktivitet ind i hverdagen for en veluddannet dansker med kontorarbejde, økonomiske ressourcer og som er opvokset i et samfund med tradition for foreningskultur, siger Verena Lenneis, der som ph.d.-studerende ved projektet har fulgt deltagerne tæt.

Det var vigtigt for deltagerne i undersøgelsen, at aktiviteterne også indeholdt udspænding af ømme muskler. Foto: Bo Kousgaard

- Kvinderne i undersøgelsen har en række andre udfordringer i deres liv, der gør det endnu sværere. De allerfleste har ingen erfaring med sport overhovedet. De har ingen uddannelse og mange af dem har børn derhjemme, der skal sørges for. Sidst men ikke mindst har de alle rengøringsarbejde, som er så fysisk krævende, at flere af dem har alvorlige arbejdsskader og må tage piller bare for at kunne passe deres job. Så er det svært at finde overskud til også at dyrke idræt, hvilket er problematisk, da sundheden blandt rengøringsassistenter er meget dårlig, fortæller Verena Lenneis.

De rette rammer er årsagen til succes

Grunden til at interventionen alligevel er lykkes, er ifølge Gertrud Pfister og Verena Lenneis, at forskerne har haft stor opmærksomhed på at udvikle de rette rammer omkring træningen:

  • Deltagerne havde medindflydelse på aktiviteterne. De havde mulighed for at forklare os om deres ønsker. De søgte fx fysisk velvære i forhold til deres hårde job, så der var meget fokus på at varme godt op og at få ømme muskler løsnet
  • Der var et stort element af leg i aktiviteterne
  • Reglerne for spil blev tilpasset, så alle deltagere var inkluderet – det handlede fx mere om at aflevere til hinanden end at lave driblinger
  • Der var fokus på ikke at blive skadet – de spillede med blødere bolde end man normalt gør
  • Projektet havde gode – kvindelige - instruktører
  • Der var trygge rammer i en hal, hvor de muslimske kvinder kunne tage tørklæderne af
  • Der var udspænding med musik som afslutning

Enkelt, sjovt og fællesskabsorienteret

- Der er mange tilbud om motion, der passer godt til kontoransatte, men der mangler tilbud til dem, der har hårdere fysisk arbejde. Hvordan sætter man noget sammen, der kan motivere dem nok til, at de kommer over den barriere af træthed, de føler? Det tror vi på, at vores ideer kan være med til, siger Gertrud Pfister.

Deltagerne nød at være en del af fællesskabet og glemte tiden, mens de dyrkede holdsport. Foto: Bo Kousgaard

Verena Lenneis supplerer:
- Hvis man helt kort skal forklare, hvad der har virket, så er det at træningen var enkel, sjov og fælleskabsorienteret. Og det har faktisk overrasket os, hvor godt det har virket at bruge holdspilselementerne, der skaber ’team’ og ’flow’ – det vil sige, at deltagerne nyder at være den del af fællesskabet, at de leger sig til en bedre form, at de under træningen glemmer tiden og glemmer, at det er hårdt.

Projektets intervention og de efterfølgende interviews skal nu analyseres nærmere og resultaterne skal udgives i en rapport om ’best practices’. Forskerne ser allerede tydelige perspektiver i, hvordan de rigtigt sammensatte rammer om holdspilstræning kan bruges med fordel på mange forskellige arbejdspladser.

- Træningen kan bruges til at forebygge arbejdsrelaterede skader og dermed potentielt mindske et højt sygefravær, den kan skabe øget identifikation med arbejdspladsen og den kan øge medarbejdernes tilfredshed gennem stærkere sociale relationer, siger Gertrud Pfister.

Klokken er 13.49 en torsdag i midten af juni. I træningssalen på Nørre Allé er ansigterne svedige men glade. Lyden fra verden udenfor strømmer ind, da dørene åbnes. Kvinderne vinker, nikker og krammer farvel og siver ud i små grupper. De kommer igen i overmorgen.


Læs mere om projektet vedrørende ’holdspil på arbejdspladsen’