WHO anbefaler, at Nordisk Hverdagsmad skrives ind i kostrådene – Københavns Universitet

NEXS > NYHEDER > 2018 nyheder > WHO anbefaler, at Nord...

08. maj 2018

WHO anbefaler, at Nordisk Hverdagsmad skrives ind i kostrådene

Sundhed

WHO konkluderer i en ny oversigtsrapport, at Nordisk Hverdagsmad er sundt i forhold til de store livsstilssygdomme og anbefaler desuden, at Nordisk Hverdagsmad i højere grad skrives ind i de officielle kostråd. Rapporten trækker blandt andet på konklusioner fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet.

Frikassé – et eksempel på mad med et nordisk råvaregrundlag. Foto: Simon Ladefoged.

Frikassé – et eksempel på mad med et nordisk råvaregrundlag. Foto: Simon Ladefoged.

Ikke-smitsomme sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft er for øjeblikket den største dødsårsag globalt og i Europa er befolkningen i høj grad udsat, grundet kost og livsstil. For at give beslutningstagerne en mulighed for at udforme skarpe nationale sundheds- og fødevarepolitikker har WHO udformet en rapport, der samler den nuværende viden omkring Nordisk Hverdagsmad og Middelhavskost og i tillæg giver et overblik over de nationale politikker med det formål at komme med anbefalinger til tiltag, der kan skabere en sundere befolkning.

Rapporten viser, at Nordisk Hverdagsmad har væsentlig positiv effekt på både hjerte-kar-sygdomme, fedme og type 2-diabetes. Rapportens konklusioner ligger i direkte forlængelse af konklusioner fra Forskningscenter OPUS, der fra 2009 til 2014 var et markant forskningscenter på Københavns Universitet, støttet af Nordea-fonden, og rapporten henviser også til resultaterne fra dette center.

Claus Meyer og Arne Astrup ved lanceringen af principperne bag Ny Nordisk Hverdagsmad på Lindevangsskolen på Frederiksberg. Foto: Simon Ladefoged.

Claus Meyer og Arne Astrup ved lanceringen af principperne bag Ny Nordisk Hverdagsmad på Lindevangsskolen på Frederiksberg. Foto: Simon Ladefoged.

Forskning fra OPUS og Norden har sat dagsordenen

Professor, dr. med Arne Astrup, der var centerdirektør på OPUS-centeret er begejstret over, at grundtanken i Forskningscenter OPUS om at tage afsæt i det høj-gastronomiske Nordiske Køkken, udviklet af stjernekokke, og på den baggrund udvikle en nordisk madkultur for den almindelige befolkning nu får det blå stempel af verdens største og mest magtfulde sundhedsorganisation. Arne Astrup fik idéen til at skabe en sundere befolkning ved udvikle og dokumentere sundhedseffekter af Nordisk Hverdagsmad og fik Claus Meyer med på ideen.

”Jeg synes, at det er helt fantastisk at WHO - som normalt ikke rider den dag, de sadler - melder så klart ud, at Nordisk Hverdagsmad er en sund og bæredygtig kost på niveau med Middelhavskost. Vi har jo ikke selv været i tvivl, grundet forskningen i Ny Nordisk Hverdagsmad i Forskningscenter OPUS, men det er en utrolig anerkendelse til den forskning, der er bedrevet i hele Norden og ikke mindst i Danmark,” siger professor Arne Astrup.

Professor Arne Astrup lægger også vægt på, at det viser, at finansieringen af store, profilerede forskningscentre som OPUS har en værdi der strækker langt ud over centrets virke og levetid: ”I tillæg noterer jeg med tilfredshed, at OPUS-centerets forskning bliver citeret som en del af dokumentationsgrundlaget. Dermed kan vi se, at når Nordea-fonden med 100 mio. kroner skaber muligheden for at etablere et stort forskningscenter, så kan det faktisk flytte noget – ikke bare i Danmark, men også globalt."

"Jeg er sikker på, at WHO’s anerkendelse kan få endnu flere til at dyrke velsmagen og sundheden i Nordisk Hverdagsmad," slutter Arne Astrup.

Store potentialer i den regionale madkultur

Claus Meyer, der i 2004 stod i spidsen af den gruppe af kokke, der udviklede manifestet for Det Ny Nordiske Køkken og som i tillæg var ansvarlig for udviklingen af principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad i Forskningscenter OPUS, understreger at WHO’s rapport viser, at der i enhver regional madkultur formentlig ligger gemt et væsentligt sundheds- og bæredygtighedspotentiale:

”Vi gjorde os enormt umage med udviklingen af både de underliggende principper for Ny Nordisk Hverdagsmad, opskrifterne og selve formidlingen. Det er dejligt på denne måde at få bekræftet, at det ikke var forgæves,” siger Claus Meyer og sætter det Nordiske Køkkens succes i perspektiv:

”Ud over anerkendelsen til Det Ny Nordiske Køkken og Ny Nordisk Hverdagsmad er der vel et endnu større budskab, vi ikke må glemme, nemlig at der formentlig ligger en lignende ”local diet” gemt i enhver regional madkultur med et nogenlunde bredt funderet råvaregrundlag. Folk i Vestafrika skal jo ikke spise Ny Nordisk Hverdagsmad."

"I stedet for et sundhedskapløb mellem Middelhavskosten og Det Ny Nordiske Køkken og resten af verden, så er læringen forhåbentlig, at gode folk i alle regioner med fordel kan samarbejde om at etablere en fælles forståelse af, hvilke måltider og prioriteringer, der realiserer den smukkeste, stærkeste og mest meningsfulde madkultur i den enkelte region og for verden," slutter Claus Meyer.

Rapporten ’What national and subnational interventions and policies based on Mediterranean and Nordic diets are recommended or implemented in the WHO European Region, and is there evidence of effectiveness in reducing noncommunicable diseases?’ er en del af the European Food and Nutrition Action Plan 2015 – 2020, som har til formål at reducere de kostrelaterede livsstilssygdomme og andre former for fejlernæring gennem en række prioriterede anbefalinger, der kan medvirke en bedre politik på området og dermed til et forbedret kostindtag og sundhedsstatus blandt befolkningen.

Læs WHO's nyhed om rapporten.

Kontakt

Vil du vide mere om forskningen i OPUS eller om Ny Nordisk Hverdagsmad, så kontakt venligst:

Professor, dr. med Arne Astrup, institutleder v. Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, mail: ast@nexs.ku.dk, telefon: 2143 3302.

Kommunikationsansvarlig Kristian Levring Madsen, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, mail: kma@nexs.ku.dk, telefon: 4048 1684.