Forskere afliver udbredte fedmemyter

Der hersker mange forestillinger om, hvilke tiltag der skal til at forebygge og behandle fedme.

Nu har et internationalt hold af forskere med David Allison fra University of Alabama at Birmingham i spidsen gennemgået den viden-skabelige litteratur på området og sammenlignet dem med nyhedsdækningen i medierne med henblik på at adskille myter fra videnskabeligt dokumenteret fakta.

Forskerne konstaterer, at uvidenskabelige overbevisninger om fedme er fremherskende på globalt plan i alt fra slankebøger over TV- udsendelser til sociale medier som Facebook, og myndigheder som WHO og vores hjemlige Sundhedsstyrelse.
Det påvirker folkesundheden, politiske beslutninger og offentlige sundhedsanbefalinger:

-  Når Sundhedsstyrelsen herhjemme fx råder overvægtige til at satse på små skridt mod vægttab fordi det på sigt giver store vægttab, er det et eksempel på en myte, der savner videnskabelig dokumentation. Det viser, at selv offentlige myndigheder bidrager til udbredelsen af myter i befolkningen. Det skal vi gøre noget ved, hvis vi skal have en chance for at bekæmpe en af vores største folkesygdomme, siger institutleder og professor dr. med. Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Syv populære myter afsløret

Forskerne har identificeret syv særlig populære forestillinger/myter ?  i medierne, som strider mod den videnskabelige dokumentation på området.

 - Det viser sig, at mange eksempelvis tror, at det er bedre at slanke sig gradvist fordi det modvirker, at man tager på igen. Men de videnskabelige studier dokumenterer det modsatte - at folk der taber sig hurtigt er bedre til at holde vægten efterfølgende, understreger Arne Astrup og fortsætter:

- Der bliver ofte advaret mod yo-yo diæter eller såkaldt vægt-cykling hvor man ”cykler” op og ned i vægt, da det skulle være meget farligt. Men i den videnskabelige litteratur er der ikke belæg for at det er usundt. Faktisk viser dyreforsøg, at vi er biologisk  indrettede til at kunne tåle store svingninger i fedtdepoternes størrelse. Et fornuftigt råd er, at man ikke skal være bange for at tage på i vægt efter en slankekur, så længe slankekuren indeholder tilstrækkeligt med næringsstoffer og kombineres med motion.

Forskerholdet har desuden fundet en række veldokumenterede facts:

- Vi kunne eksempelvis se, at vægttabsforløb for overvægtige børn giver størst effekt, når forløbet finder sted i børnenes hjem og forældrene er involverede. Mange studier viser også, at selvom genetisk disponering for overvægt spiller en rolle, er det ikke en afgørende faktor for om man udvikler fedme.  Og så er det at reducere antallet af kalorier stadig en sikker måde at tabe sig på, siger Arne Astrup.

Regelmæssig motion viste sig også at understøtte vægttab, men kun når man forbrænder mere end man indtager, hvilket kræver at man samtidig fokuserer på hvad man spiser.

Folk hører det de gerne vil høre

Som en del af forklaringen på, hvorfor myterne har så stor gennemslagskraft siger dr. David Allison:

-  En faktor der spiller ind er ”the exposure effect”, som går ud på, at hvis et budskab bliver gentaget længe nok ender folk med at tro på det. En anden medvirkende faktor er vores tendens til at lede efter og tro på informationskilder der bekræfter vores egne meninger.

Forskningsresultaterne er støttet af en bevilling National Institutes of Health, USA og Nordea Fonden, Danmark (OPUS-centeret).

Læs den videnskabelige artikel "Myths, Presumptions and Facts about Obesity"

Kontakt
Centerdirektør for OPUS, dr. med. Arne Astrup, mobil 21433302.

Emner